Mennesker har nok alle dage set, at parring resulterer i afkom af samme slags som dem selv – samt at afkommet har det med at ligne moderen samt dennes samlever i gerningsøjeblikket. På lignende vis må vi tro, at vore forfædre på de enorme træk af gæs, ænder og traner efterår og forår kunne se, at disse fugle foretrækker varmere himmelstrøg som vinterkvarter. Derimod trækker mange mindre fugle om natten – for dagen skal bruges til at tanke op, idet små væsner bruger forholdsvis langt mere energi end store. At Strindberg kunne tro, at stære og svaler overvintrer på bunden af søer, kan derfor ikke undre os – thi selveste Carl von Linné var 150 år tidligere af den samme opfattelse.

For disse fugle ses ofte om sensommeren slå sig til nattero i sivene i store flokke; når de så en aften ikke viser sig igen, er det let at tro at de har søgt frøernes selskab. Men man ved nu, at halvdelen af Jordens op mod 10.000 fuglearter foretager sæsonbetonet træk.