0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sort som noir

Jean-Christophe Grangés sidste thriller er sort som espresso, dyster som dommedag og psykologisk dobbeltbundet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jean-Christophe Grangé: Den sorte linje. Oversat af Jesper Tang. Rosinante, 592 sider, 299 kroner.Spændingsroman

En dansk turist, en ung kvinde, findes brutalt dræbt i en bambushytte i Malaysia. Alt tyder på, at mordets makabre design har et rituelt og sadistisk motiv, men man har et spor af morderen. Snart arresteres en berømt fransk dykker, Jacques Reverdi, og mistænkes for andre kvindemord på strandene her ude øst for Suez, hvor de ti bud ikke gælder. I hvert fald ikke for en seriemorder. I Paris fatter en journalist, Marc Dupeyrat, interesse for sagen og dens dystre perspektiver og infame natur. I et forsøg på at trænge ind i selve det ondes sataniske væsen skriver han til Reverdi under dække af at være en kvinde. Det skulle han aldrig have gjort, og nu tager Grangé sin læser ud på en sort rejse og ind på en blodig vej, som labyrintisk går igennem den tredje verden, hvor de to mænd krydser spor som psykologiske dobbeltgængere.

Mere skal bestemt ikke røbes. Men kan læseren tænke sig en krydsning mellem Louis Célines ’Rejsen til nattens ende’ og Thomas Harris’ ’Ondskabens øjne’, har hun anelsen af den aura af dommedag og død, der svæver igennem ’Den sorte linje’. Dette er noir som langt ind i et fransk helvede!

Jean-Christophe Grangé er sammen med sin kvindelige kollega Fred Vargas i dag de mest berømte franske krimiforfattere. Men hvor Vargas skriver med gallisk lune og fransk esprit, just som vi her i Skandinavien elsker det på en fortovscafé i Paris med duften af kommissær Maigrets piberøg i næseborene, er Grangé langt mere suggestiv i sit sprogs intrigante snit og stilistisk mere krævende i sin litterære opsætning.

Den ene er ikke bedre end den anden, men Grangé er nok sværest at kapere for den klassiske krimilæser med en angelsaksisk eller amerikansk smag, hvor plottet skal være stringent og transparent. ’Den sorte linje’ er en hamper og meget arabesk sag, hvor det kriminelle mere bæres frem af stemninger og atmosfære, mere gys og gotik end fakta og logik. Thrilleren er en meget lang sag, så der er nok til hele påsken i hvert fald. Ikke for svage sjæle, som ikke kan tåle at se blod eller gå i detaljer i mords analyser, men til gengæld for fans af Grangés andre fremragende sorte romaner, ’De blodrøde floder’ og ’Ulvenes rige’.

Desværre er det sjældent, vi får en god fransk krimi ud på dansk, her i en nation, hvor et hvert kulturradikalt sommerhus en gang med respekt for sig selv havde mindst et par krimier af Georges Simenon, Leo Malet og Sébastien Japrisot på reolen af bøgetræ. Så derfor merci beaucoup til Rosinante for at tage chancen med Grangé, som i høj grad fortjener at blive læst. Og ikke kun i sommerhuset og bestemt ikke, hvis du er alene hjemme, kvindelige læser, luk i hvert fald døren til. Og lås den.