Et kæmpestort materiale fra den norske nobelpristager Knut Hamsun bliver mandag sat til salg i Danmark.

Det sker gennem Vangsgaards Antikvariat, der udbyder et hidtil ukendt materiale bestående af breve, dokumenter og fotografier for en samlet pris af 2,6 millioner kroner. Materialet leverer et blik ind bag facaderne i en familie, der var tæt forbundet med de tyske nazister før og under Anden Verdenskrig, og som skandaliserede familien under den tyske okkupation af Norge, fordi Hamsun og hustruen Marie åbenlyst var på tyskernes side. Direktør Christian Kaaber fra Vangsgaards Antikvariat betragter materialet som helt enestående. »Dette omfatter den mest spændende periode i Hamsuns liv, hvis man fraregner hans ungdomsår. Det er her, myte og realitet ramler sammen for ham. Det er her, han foretager de mest dramatiske valg i sit liv og hvor han skaber den interesse for ham, som eksisterer i dag over hele verden – nok så meget som forfatter, men også på grund af hans stillingtagen under krigen. I Norge var han jo forgudet ud over alle grænser, og derefter faldt han så dybt, som det overhovedet var muligt. Det er en historie af de helt specielle fra det 20. århundrede, og i brevene her følger man så landssvigeren og nobelpristageren til hverdag. Tættere på Hamsun kommer man ikke. Man kommer ind på mennesket Hamsun på et tidspunkt, hvor han er skrevet tør som forfatter, men hvor hans skæbne tager retning«, siger Christian Kaaber. Privat samler Salget er det største, Vangsgaards Antikvariat nogensinde har formidlet. For fem år siden lykkedes det antikvariatet at skaffe Tycho Brahes eksemplar af Saxos Danmarkskrønike, en bog fra 1563, og den blev sat til salg for 1,3 millioner kroner. Hamsun-samlingen omfatter blandt andet 28 breve fra nobelpristageren til datteren Ellinor fra en periode, hvor han er holdt op med at skrive bøger. Det omfattende materiale har på mirakuløs vis overlevet Anden Verdenskrig, hvor Ellinor Hamsuns hjem forsvandt i krigens sidste tid. Ellinor Hamsun blev i 1939 gift og siden skilt fra den tyske filminstruktør Richard Schneider-Edenkoben. Dokumenterne har hidtil befundet sig i Tyskland. Når Vangsgaard prissætter Hamsun-materialet så højt, skyldes det bl.a. erfaringerne fra salget af to breve i 2006. Dengang blev to breve fra henholdsvis Hamsuns unge og ældre år solgt for en pris af tilsammen 200.000 kr. til en norsk privatmand. Prisen på 2,6 mio. kr. kan ifølge Christian Kaaber meget vel betyde, at også dette materiale går til en privat samler. Vangsgaards har endnu ikke fået Hamsun-eksperter til at gennemgå det nye materiale. Telegram fra kongen – og Hitler Knut Hamsun fik Nobelprisen i Litteratur i 1920 og blev med sin verdensberømmelse et nationalt symbol for det unge land, der blev selvstændigt så sent som i 1905. Da han blev 80 år i 1939, blev han hyldet af det officielle Norge, og efter den store dag skriver Marie Hamsun i et brev til datteren Ellinor: »Vi sidder og takker for breve og telegrammer og blomster. Papa fik – som du måske ved – telegram fra Kongen, Hitler, Goebbels, Goering, v. Ribbentrop og v. Schirach«. Norge bliver okkuperet af tyskerne i april 1940, og den gamle Hamsun skriver i en længere periode ikke til sin datter i Tyskland, men det gør til gengæld Marie Hamsun, og af hendes brev få dage efter tyskernes angreb på Norge fremgår det tydeligt, hvor familiens sympati ligger. »Som du ved, er det lykkedes England at få fronten lagt her i stedet for i England. Vi lever i megen angst og spænding, da alt jo afhænger af, at vi i enighed holder os passive og lader tyskerne klare forsvaret. Men vor regering venter hjælp fra England, kongen er jo selv meget engelsk, og her er udstedt mobiliseringsordre, som delvis følges. Vi har jo intet at slås med, det hele er vanvittigt. Mistroen mod tyskerne er indgroet, takket være jødepropagandaen, så Gud ved, hvad der venter os – og især os her. Hvis ikke tyskerne klarer at holde stillingen, er vi ikke en sur sild værd«, skriver Marie Hamsun 12. april 1940. Et par måneder senere skriver hun til sin tyske svigersøn, at det ikke er let at være en Knut Hamsun i et land, som er venligt indstillet over for de allierede. »Vi lever som vanligt. Papa er jo mere nazist end nazisterne, og vi bliver derfor til stadighed mere upopulære her i det engelske Norge. Det gør ham meget ondt«, skriver hun. Spisevogn eller ej Af brevene fremgår det, at Hamsun-familien har tætte forbindelser til toppen i det nazistiske parti i Tyskland. I februar 1941 fortæller Marie Hamsun i et brev om, hvordan hun er i Tyskland for at læse op af Hamsuns værker. Her kan hun sole sig i ægtemandens berømmelse. Da hun er i Marburg, sender nazistpartiet en vogn, der i to dage fragter hende rundt i delstaten Hessen. »Til Giessen blev jeg kørt og var ved at komme for sent. Der måtte jeg stå op kl. seks for at nå toget til Landau. Landau var en by, der var fuld af Pech (uheld) for mig. For det første kom toget tre timer for sent til Giessen. Jeg sad tre timer på stationen. Der havde været flyverangreb i Hannover, otte mennesker blev dræbt i sovevognen, og der var ingen spisevogn«. Hjemme på Nørholm behøver Knut Hamsun ikke spekulere på, om der er spisevogn eller ej. Til gengæld overvejer han en overgang at rejse til Tyskland. Det fraråder hans hustru dog. »Håber Papa ikke rejser. Jeg synes, den eneste grund til en rejse skulle være en indbydelse fra Hitler«, skriver hun. Et slaveliv med Hamsun I et af sine breve fortæller hun også, hvordan hun har følt sig spærret inde i sit ægteskab med den store forfatter. Hun fortæller datteren Ellinor i anledning af dennes 26-års fødselsdag, at da hun selv var i samme alder, havde hun som skuespiller spillet Ibsen-, Bjørnson- og Hamsun-roller i tre år. »Netop da jeg skulle spille sidstnævnte i vinteren 1908-1909, traf jeg papa, som tvang mig til at stoppe alt og begynde mit slaveliv sammen med ham. Det ligger jeg og tænker på. Jeg var et voksent menneske, og han formåede trods alt ikke at knække mig. Havde jeg bare ikke mistet mit helbred i det hårde slid her på gården, kunne jeg have stået med palmerne i hænderne nu«. Knut Hamsun selv skriver mindre og mindre, men i et takkebrev til sin datter fra august 1941 fortæller han, at han netop har fået brev fra von Ribbentrop. »... (Det var svar på et brev, jeg havde skrevet til ham om, at vi vil have Grønland tilbage, som danskerne stjal fra Norge i 1814). Ribbentrop skriver uhyre elskværdigt, jeg havde ikke ventet noget svar, og jeg forstår ikke, han gad svare. Men ved du hvad som er endnu mere underligt: Goering sendte mig et hjerteligt telegram. Er det nu ikke mærkeligt, disse mænd som står i en kamp på hele verdens vegne, at de kan afse en tanke på en helt ubetydeligt olding i Norge – ubetydelig i bund og grund, sammenlignet med det verdenshistoriske værk som de står midt i«, skriver Hamsun. I efteråret er forfatteren også medunderskriver på et dokument, som ifølge Christian Kaaber er helt unikt. Det er en signeret bordplan for en middag, der blev afholdt 18. oktober 1941, mens Slaget om England er i fuld gang. Alle deltagere har skrevet under, heriblandt datteren Ellinor og hendes tyske mand. Under tegningen sætter Hamsun selv trumf på med den håndskrevne tilføjelse: »Det glæder min sjæl, at Albion (England, red.) tabte krigen«.