Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
absurd. I ’Sofa’ møder man en  flok fodboldgale universitetsstuderende, men der  bliver også plads til både PET og  Per Stig Møller.  Foto: Polfoto

absurd. I ’Sofa’ møder man en flok fodboldgale universitetsstuderende, men der bliver også plads til både PET og Per Stig Møller. Foto: Polfoto

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodboldfeber i provinsen

Romandebutant har flere bolde i luften, end han kan tæmme i vildtvoksende agentsatire.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi er formentlig mange, der er fascinerede af, hvad der foregår i agentbranchen.

Hvordan får de arbejde og privatliv til at hænge sammen, når de aldrig må tale om deres job? Hvor mange er der mon af dem? Sidder de iblandt os i sofaen og drikker øl, når vi ser fodbold?

Jens Peter Kaj Jensen diverterer i sin debutroman ’Sofa’ med både agenter og fodbold en masse, og det på en så absurd måde, at det kan være svært at følge med som læser. Men det er vist også meningen med et univers, der veksler mellem aldeles absurde og mareridtsagtige drømmescenarier, der finder sted i hjernen hos hovedpersonen Niels Peter Klausen, og realistiske begivenheder i et troværdigt fodboldgalt, odenseansk universitetsmiljø bestående af unge, øl- og kvindeglade mænd.

Og realistisk er det: Undertegnede har selv i sin fynske ungdom spillet mange år i en af de fodboldklubber, der indgår i handlingen, og lagt vejen forbi nogle af de steder i Odense, som forfatteren så indlevende beskriver; f.eks. universitetet, morgenværtshuset Tinsoldaten og skovrestauranten Carlslund. Alt sammen så stemningsfuldt beskrevet, at jeg tog mig selv i at tænke vemodigt og længselsfuldt på min fødeø.

Allegorisk makkerpar
Den debuterende forfatter – om hvem det på klappen fremgår, at han bl.a. er uddannet på Forfatterskolen – er tydeligvis inspireret af forfatterkolleger som Nick Hornby og Hans-Jørgen Nielsen. På bedste Hornby-manér lader Jens Peter Kaj Jensen sin hovedperson opstille lister over alverdens ting; en grænseautistisk foreteelse, der optager en for betydelig del af hovedpersonens tid til for alvor at være fængende.

Men han får – heldigvis – også tid til at spille fodbold med vennerne, hvor især samspillet med barndomsvennen Thorbjørn er en klassisk allegori over et venskabs svagheder og styrker. Præcis som tilfældet er mellem Franke og Frandse i fodboldbogen over dem alle, Hans-Jørgen Nielsens ’Fodboldenglen’.

I ’Sofa’ beskrives Thorbjørn og Niels Peter med slet skjult reference til Hans-Jørgen Nielsens makkerpar – bl.a. andet i følgende sekvens: »Thorbjørn og jeg kunne spille hinanden i blinde. Og vi var altid på hold sammen. Thorbjørn vidste, jeg gjorde ham bedre, han vidste, jeg stillede mig tilfreds med den rolle, og han vidste, at jeg vidste, at han benyttede sig af det. På banen og udenfor«.

For mange bolde
Et sådant forhold siger netop også noget om, hvordan man agerer i den verden, som er uden for fodboldbanen. Og her er Thorbjørn noget mere succesfuld end Niels Peter, f.eks. når det gælder kvinder. Thorbjørn hugger resolut til, når chancen er der, mens Niels Peter har svært ved for alvor at få krogen i de to potentielle kæresteemner, Camille og Line.

Sidstnævnte er en vigtig del af den grasserende handling, der bl.a. har at gøre med et suspekt udviklingsprojekt i Indien, der har så forskellige aktører som danske toppolitikere, Verdensbanken og arbejderfodboldklubben Bolbro Kammeraterne – og altså bemeldte Line, som ikke har helt rent mel i posen. Da vi har at gøre med en agentroman – sine steder en ret humoristisk en af slagsen – skal der her ikke afsløres for meget af handlingen.

Hvor ’Fodboldenglen’ er et katalog over Danmark i 70’erne med både klasse-, kvinde- og fodboldkamp, så er det vildtvoksende plot i ’Sofa’ opdateret med den slags nutidige elementer, som vi taler om i dag; f.eks. Politiets Efterretningstjeneste, udenrigsminister Per Stig Møller, Irakkrigen og unge mennesker, der mistænkes for subversive planer. Og så er der selvfølgelig sofaen, der har givet romanen dens titel. Den har igennem årene været det faste holdepunkt for vennerne, og i bogen er den kørt i stilling til EM-slutrunden i Portugal i 2004.

’Sofa’ er bestemt ikke ueffent skrevet, og der kunne snildt laves en liste over interessante emner i bogen, men desværre forekommer de mange emner ofte mere spøjse end nødvendige for selve fortællingen. Den fodboldglade debutant er (endnu) ikke ekvilibristisk nok til at tæmme alle de bolde, han sender til vejrs, men det kan han blive. Det er, som om Jens Peter Kaj Jensen har haft en blok med ideer, der alle er blevet twistet, så de kunne passe ind i en handling, der lander et sted mellem rendyrket absurditet og hverdagsrealisme.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden