Der står næppe noget i ’Din teenager skal coaches, ikke opdrages’, som man ikke kunne sige sig selv, hvis man bruger sin sunde fornuft.

På den anden side ved alle, der har en teenager, at sund fornuft indimellem er en mangelvare, så bogen om at lytte og vejlede i stedet for at skælde ud kan trods en del varm luft godt anbefales til teenage-udfordrede forældre. Det er tidligere toproer og nu coacher for forretningsmænd – ham med de moderigtige skjorter – Arne Nielsson – der har lavet bogen sammen med Anni Kirk og Tania Wolf, der begge er skolelærere og ’kognitive coaches’. Lad det være sagt med det samme – de gode råd er holdt oppe med en hel del amerikansk virksomheds-mumbojumbo. Ligesom den meget eksponerede amerikanske psykolog Howard Gardner endnu en gang får malket sine teorier om menneskets otte intelligenser. Det er hans tanker, der er en af byggestenene i det omdiskuterede indlæringssystem SKUB, som vinder indpas i danske folkeskoler. Det kan også virke lidt komisk, at en del bonmots om teenagere, såsom ’Elsk mig mest, når jeg fortjener det mindst, for så har jeg mest brug for det’ med stor selvfølgelighed er hentet fra tekster på køleskabsmagneter. At vælge sine forbud Men tager man bogen med en skefuld salt, er det som sagt godt at blive husket på, at teenagerhjerner er lukket på grund af ombygning. Og at det hele går meget lettere, hvis man betræder byggepladsen iført hjelm og med omtanke. Der er god fornuft i at sætte sig ind i, hvad der sker der med en hjerne og krop, som kæmper for at omstille sig fra barn til voksen, og som derfor har svært ved at få følelser og reaktioner til at hænge sammen. Ligesom det er rart at vide: »at teenagekroppen udskiller Melatonin – også kaldet søvnhormonet – sent om aftenen/ud på natten, hvilket gør, at teenagere har trang til at være sent oppe«. Der er altså en naturlig forklaring på, at de ikke er til at drive i seng – og derfor heller ikke ud af den igen om morgenen. Et faktum, som skolerne for længst burde have taget til efterretning og lade de ældste klasser møde klokken 9 i stedet for 8. I det hele taget går øvelsen ud på at undgå unødvendige sammenstød med teenageren. At vælge sine forbud og regler med omhu, slække på dem, der kan undværes og ikke lade den glemte madpakke på køkkenbordet eller tøjet på gulvet i værelset tage pusten fra opgaven med større udfordringer. For hvis man altid skælder ud og kritiserer, holder teenageren op med at høre efter, og så er det svært at trænge igennem, når det gælder. Til låns Bogen gør sig umage for at se sagerne fra begge sider, men har sympatien plantet mest solidt på teenagesiden, sådan som det skal være. Teenagerne har nemlig en god og fysisk betinget forklaring på, at de glemmer aftaler, er trætte og på tværs. Mens forældrene kun har den undskyldning for deres vris, at de er bange for at miste det barn, de egentlig godt ved, er til låns. Forældreroller er dog ikke udspillet, siger bogen, der er stadig mulighed for at støtte og hjælpe, bare på en anden måde end før. Men har man tidligere været en egenrådig chef, skal man nu gå over til at være en teambuilding-bevidst chef og lede efter devisen: »Det her er en hård periode for os begge. Hvordan synes du, vi skal komme igennem det?« Der er en del ’hvordan synes du selv det går’ over ’Din teenager skal coaches, ikke opdrages’. Og man kunne få den tanke, at hvor meget ved en tifold verdensmester i kanopadling om teenagere. Men man kan også læse og bruge, hvad man nu synes lyder fornuftigt.