Måske tager jeg fejl, men findes der ikke en fast foodkæde, som har lanceret en stærkt krydet Sauron Burger med Frodo-fritter, et svingende papbæger fuld af Kløvedal Cola og et par friturestegte ringe i en dej æltet af æteriske alfer?
Tolkien som et markedsført brand og Mordors land som ren marketing med magi i plastik og Gandalf som gummimand. Selvfølgelig ikke og spøg til side, men tæt på, hvor den store Tolkiens 80-årige søn, Christopher Tolkien, vitterligt har forstået at smede, mens jernet var varmt, ringene passede, og interessen var hed. Med andre ord udgive det meste af, hvad farmand forfattede og efterlod om sin fantastiske verden med hobbitter, alfer, dværge, orker, troldmænd og træmænd og alskens andet af bøhmænd og barske krigere. Her kommer således på dansk ’Húrins børn’, der kom ud i foråret på originalsproget engelsk og nu forefindes på dansk i Jan Lyderiks fortræffelige sagaagtige oversættelse. Men hvor sagaerne både har en erotisk klang, et heroisk enfold og en særegen underdrejet humor, er patos og høj tale tonen igennem hele denne historie, som nok giver ekko af norrøne eposser, men totalt mangler disses skandinaviske saft og kraft, burleske sarkasme og syrlige brutalitet. Buldermørkt ragnarok ’Húrins børn’ finder sted, tusinde år før Frodo drager ud for at aflevere den fatale ring, som dæmonisk overtager bærerens personlighed. Altså forne tiders ondskabens riger i en krydret (katolsk?) sovs, hvor mørkets fyrste, Melkor Morgoth – bare navnet, og du får lyst til at ringe til Frelsens Hær eller blot din lokale pastor – truer helten Húrin og hans børn, Túrin og Niënor.
