Der er det ved rigtig gode bøger fra konkrete lokaliteter, at de med et lidt fortærsket ord ’hensætter’ deres læser til det sted og næsten får hende til at udvikle en solidarisk kærlighed til stedet.

Det kunne Salman Rushdie for nylig med Kashmir i ’Klovnen Shalimar’, og det kan den baskiske forfatter Bernardo Atxaga (’x’ udtales som ’tj’) i romanen ’Harmonikaspillerens søn’. Atxaga er født i 1951 og på dansk udkommet med ’Obabakoak’ og ’Ene mand’. I ’Harmonikaspillerens søn’ er rammen forfatterens besøg hos sin nære vens amerikanske enke og små døtre på en californisk hesteranch i 1999. Inden i den ramme – der elegant illustrerer forholdet mellem biografi og fiktion – får vi historien om nogle baskiske drenge og unge mænd.