Hvis man har læst Amos Oz’ erindringsværk ’En fortælling om kærlighed og mørke’, så kender man på sin vis godt romanen ’Min Michael’.

Fra hver sin ende af forfatterskabet spejler de to bøger hinanden, men uanset hvilken man først har læst, så har man med den anden en læseoplevelse af de store, rige og sørgelige til gode. Så megen kærlighed, så meget mørke. På dansk får vi nu med 40 års forsinkelse Amos Oz’ gennembrudsroman fra 1967, mens vi fik erindringsværket for et par år siden. Begge lydhørt oversat direkte fra hebraisk af Hanne Friis. ’Min Michael’ er en kvindes fortælling om sin mand. De bor i 1950’ernes Jerusalem, hvor hun drømmer og studerer litteratur, mens han arbejder og studerer geologi. »Michaels øjne er grå. Når han smiler, sitrer hans mundvige. Han er grå og selvbehersket, min Michael«.
Tre menneskers tragedie Forelskelsens møde mellem de to studerende er tilfældigt og uforståeligt, som forelskelser ofte er. Hun glider på en trappe, han griber hende: »Hans hånd var fast og forbeholden«. Her begynder et fælles liv, som aldrig bliver andet end fast og forbeholdent. To menneskers tragedie. Nej, tre menneskers, for der kommer et barn. Men det er Hannah, som fortælleren hedder, der maler sin Michael så grå. Måske er det slet ikke ham, men hende, der er fast og forbeholden? Amos Oz’ fortælleteknik er lige så stærk og nuanceret, som hans kendskab til et kvindesind på vej mod sammenbrud er indlevet, medlidende, men også mod-lidende. Ja, Hannahs fantasi og hendes dybe længsler bliver ikke modsvaret af Michaels arbejdsomme, ordentlige, videnskabelige livssyn, men måske er der i hendes lidenskab en kulde, som der netop ikke er i hans ukomplicerede varme? Der findes ikke svar på disse spørgsmål, kun fortælling. Mellem de to mennesker vokser en lille dreng op, som hører og ser. Og selv om fiktionen her i ’Min Michael’ ikke er selvbiografi, så er det svært at overse den struktur, Amos Oz efter et langt forfatterliv omsider gav sit erindringsværk om moderens selvmord: Her blev barnets vinkel den bærende. Drømmen om Israel ’Min Michael’ er en roman med mange drømme, og en af dem er drømmen om Israel. Her i Jerusalems vinter og sommer er polakker, russere, persere, yemenitter og bulgarere samlet om at leve og overleve. Elskelige og eksotiske, dagligdags og grå. Når drømmen er så stor, er det nihilistiske intet truende tæt på. Hannah har mere sans for denne dybde end Michael. Krigen bryder atter ud i 1956, Michael må til fronten, men han knuser allerede ved afrejsen sine læsebriller og udretter ikke stort. Da han kommer hjem igen, har Hannah været lige så langt ude i det syge sinds grænseegne, som han selv har været sydpå i Sinais ørken.