Sperme anonyme – det lyder som et svagt obskønt citat fra en blødt pornografisk fransk roman. Men på bagsiden af den ny, museale hyldest til tidsskriftet Victor B. Andersens Maskinfabrik forklares udtrykket sådan her: »Sperme anonyme er den poetiske betydningstilvækst, der finder sted, uden at nogen egentlig kan sige, hvordan eller hvorfor den finder sted: et mylder af ideer og aktiviteter, tekst og billede«. Og det er vel egentlig en udmærket beskrivelse af centrale træk ved den heftige og vittige produktion af unavngivne spermatozoer, der er strømmet igennem de foreløbig 34 numre af Maskinfabrikken siden den spæde, men også spektakulære begyndelse i 1975? Fra starten af har primus skibsmotor været altmuligmennesket Kenn André Stilling og en galakse af mere eller mindre løst tilknyttede skikkelser, Peter Laugesen, Klaus Rifbjerg, Dan Turèll, F.P. Jac, Henrik Nordbrandt; men også forretningsfigurer som Jørgen Nørgaard og senere f.eks. Frederik Preisler, der med hybride kunstreklamer har været med til at finansiere herlighederne. Projektet har også – og ikke mindst – været en ’fabrik’ ved at have cafeerne Sommersko, Turèll og Viktor tilknyttet, og ved at blomstre med bogudgivelser, grafik, fotografier, kollager – og det legendariske champagne-legat (bestående af 50 flasker champagne »af det bedste mærke«), og som er gået til f.eks. etnograf Henny Harald Hansen, Asger Schnack, Thomas Winding, Poul Nesgaard, Jes P. Asmussen, viceborgmester Ole Albæk foruden Nordbrandt m.fl. At gøre noget Hele denne sky af begivenheder og handlinger og institutioner og fænomener har som sit adelsmærke haft en sprudlende humor, en underfundig og sleben og undertiden også saftigt grovkornet vilje til at lave sjov og ballade og til at gøre noget – i stedet for at lade stå til, og i stedet for bare at brokke sig og blive sur. På den led repræsenterer Maskinfabrikken noget af det fineste og fornemmeste ved vores nationale folkekultur. Alt det kommer vi glimrende rundt om i katalogbogen og quasi-tidsskriftet Sperme anonyme der i tre dele skriver sig igennem Victor B.; vi har del 1, ’tidsskrift/praksisformer’, del 2, ’café/kontekster’, del 3, ’platform/perspektiveringer’ – hvor Oliver Stilling samtaler fint og kongenialt med Stilling, hvor Martin Zerlang skriver karakteristisk veloplagt, vidende og vittigt om den litterære cafés kulturhistorie. Hvor den jyske viceborgmester Ole Albæk meget interessant og oplysende beretter om tiden med Stilling og Maskinfabrikken (herunder om det fantastiske forsøg med at trykke Nordbrandt på bagsiden af Dafolo-blanketter), mens endelig Mikkel Bolt perspektiverer fint i forhold til situationismen og andet godt.
Anonyme sæddonorer Tilsammen er det blevet en værdig hyldest til tidsskriftet og bagmanden og bagmændene – men samtidig også næsten en art nekrolog, al den stund kataloget jo bogstavelig talt former sig som en museal runesten over ’Victor B’. og dermed blotlægger det, der ifølge kritikere har været klart de sidste år, nemlig at Maskinfabrikkens storhedstid var i 70’erne og de tidlige 80’ere. Det synes jeg nu er en lidt for harsk vurdering, men tankevækkende er det da, at Sperme anonyme er fyldt med navngivne og meget lidt anonyme sæddonorer. Spørgsmålet er vel, om tidsskriftet og folkene bag, for alvor er interesserede i forandring, eller om man bare koncentrerer sig om at have det skægt? I øvrigt i sig selv en altid nobel og vigtig ambition. Men svaret svømmer omkring et sted i strømmen af spermatozoer.