Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Verden ifølge Farshad Kholghi

Ærlig selvbiografi i utide giver bedre baggrund for at forstå skuespilleren Farshad Kholghis meningsmaskine.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der gemmer sig tit en god historie bag et dårligt billede.

Det gør der også i Farshad Kholghis bog ’Verden er ét land’. Billedet fylder hele forsiden. Farshad Kholghi selv med øjnene direkte rettet mod læseren og åben skjorte. ’Se mig’, synes forsiden at udtrykke: ’Jeg er kendt fra tv, og det er mig med de friske og frække meninger om alt fra tørklæder til Irakkrig’. Titlen og betegnelsen, ’Minder og meninger’, giver heller ikke meget læselyst. En selvbiografi i en alder af 36 år? Det kan godt forekomme en smule selvovervurderet og som et overtræk på kendiskontoen.

Men bag den glatte forside bliver bogen hurtigt interessant. Det er en både ærlig og modig bog, som Farshad Kholghi har skrevet. Den viser, at manden er mere reflekteret, end det selvfede billede på forsiden antyder. Og langt mere interessant end den selvvalgte placering i debatlandskabet, som en af kammeraterne på holdet af skribenter med islamistparanoia.

DET ER Kholghis egen historie, som overbeviser. Vi følger ham fra hans barndom som privilegeret og snotforkælet enebarn i Iran. Før Khomeinis rædselsstyre kom til magten, gav shahens styre trods alt rimelige forhold til Kholghis familie, der tilhører det religiøse mindretal Bahai, som er en ung iransk religion, som går ind for ligestilling, frihed og demokrati.

Det er stærk læsning at følge, hvordan den religiøse fundamentalisme lammer landet, og hvordan et barn oplever rutsjeturen ned ad den sociale rangstige, som familien udsættes for. Efter lange overvejelser beslutter familien sig for at flygte for at undgå, at den tiårige Farshad skal ende blandt de drenge, der bliver sendt frem gennem de irakiske minefelter for at spare de iranske kampvogne. Man forstår lidt mere af den vrede, som er benzin i Kholghis kværnende meningsmaskine, når man med en tiårs drengs øjne følger de islamiske mørkemænd tage magten i landet, brænde skolebøger af og indføre det religiøse politi.

Livet starter på ny
EFTER EN dramatisk flugt ender Kholghis familie som andre iranere i Danmark, og her starter livet på ny for den lille familie. Her er det så, Kholghi møder Velfærdsdanmarks misforståede tolerance, som er med til at forme ham. Og som er lige ved at lokke ham i nogle af de fælder af en skæv indvandreridentitet, som kendes fra de unge og vilde på Nørrebro.

Den rå attitude uden på det sårbare sind. Foragten for danskerne kombineret med grænseløs selvmedlidenhed, fordi enhver reaktion fra omgivelserne udlægges som racisme. Men Kholghi falder ikke i nogen af fælderne – men kæmper sig til gengæld med både sejre og nederlag til en position som skuespiller, stand-upper, kommentator osv.

Det er her, bogen er bedst. Kholghi udleverer med humoristisk overskud sin egen pubertetsforvirring, selvovervurdering og beskriver, hvordan han i moden alder er nødt til at få psykologhjælp for at komme videre. Han har også en pointe i, at unge i den sårbare alder har en tendens til at reagere på forventninger og krav, og det er et aspekt af den mislykkede integration i Danmark. Bogens andet ærinde er mere problematisk. Kholghis pointe med at skrive om sit liv bygger på kombinationen af hans oplevelser i Iran og så dem, han har i dag i Danmark. Erfaringerne fra Iran har angiveligt gjort ham klartseende i forhold til islamisternes fremfærd i Danmark.

Påstanden er, at islamisterne vinder frem også i Danmark, imamerne lader, som om de repræsenterer alle muslimer, propagandaen er den samme, presset mod moderate muslimer det samme, projektet det samme. Ligesom perserne tror danskerne ikke, at deres oplyste, moderne land vil kunne overtages af muslimske fundamentalister.

Her står jeg af. Det billede er helt fortegnet. Ingen kan og skal nægte, at vi har store problemer med integration i Danmark. Men der en lang rejse fra Iran til Danmark. Og vist kan det ikke nytte noget at lukke øjnene for farerne, hvis integrationen mislykkes og de basale menneskerettigheder ikke respekteres. Men det fremmer heller ikke diskussionen at male fanden på væggen, som Kholghi gør med en energi, der var en bedre sag værdig.

Så denne anmelder bliver ikke enig med Kholghi. Men det øger forståelsen for mandens synspunkter at læse, hvordan hans minder og meninger hænger sammen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden