Kære læser. Du skal nu høre historien om forfatteren L. Frank Baum, som har skrevet en lang række børnebøger om fantasilandet Oz. Det er en utrolig historie. Den er i sandhed så usandsynlig, fyldt med så mange mærkelige drejninger og besynderlige begivenheder, at man skulle tro, nogen havde fundet på den. Men hvert et ord, jeg skriver, er sandt. Troldmanden fra Oz Som alle ved, findes der en samling store klassiske børnebøger med eventyrlige verdener. Det er faktisk en særlig angelsaksisk tradition med 'Alice i Eventyrland', 'Peter Plys', 'Peter Kanin', 'Peter Pan' og 'Vinden i piletræerne' som den mest kendte håndfuld. I Sverige findes Selma Lagerlöfs 'Niels Holgersen', og herhjemme har vi selvfølgelig H.C. Andersen, men det er alligevel noget andet. Det er den angelsaksiske tradition, der har udviklet sig til bl.a. Narnia-bøgerne, til dels 'Ringenes Herre', men også Astrid Lindgrens 'Brødrene Løvehjerte' og ikke mindst Harry Potter-serien. Der findes dog ikke så mange virkelig gamle amerikanske børneklassikere, af den simple grund at landet er for nyt, men én findes der. Og den er lige så kendt som de oven for omtalte. Herhjemme dog primært pga. en film. Jeg taler selvfølgelig om 'Troldmanden fra Oz'. Lille Lyman Frank 'Troldmanden fra Oz' er stadig den største og bedst sælgende amerikanske børnebogsserie nogensinde. Forfatteren hed som sagt L. Frank Baum, L. for Lyman, og 15. maj ville han være fyldt 150 år. Baum var en underlig fantast, der måtte alverdens eventyr igennem, før han fandt sin rette niche. Han var rigmandssøn, og faren var også hele turen rundt i det noget brogede forretningsliv i USA i midten af 1800-tallet. Baum senior (Benjamin William) tjente flest penge på sit olieeventyr i Pennsylvania, og lille Lyman Frank voksede op lidt uden for Syracuse. Interesseret i bogtrykkeri Han var et følsomt barn med stor fantasi. Ja, det lyder som en kliche på en børnebogsforfatter, men ikke desto mindre var det sådan. Han blev sendt på militærskole som 10-årig, men klarede den kun et par år, og kom derfor hjem til forældrene og gik på en lokal skole. Lyman Frank var interesseret i bogtrykkeri og fik sin far til at købe sig en næsten professionel maskine, med hvilken han fremstillede en 'lokalavis', som han selvfølgelig for det meste skrev selv. I begyndelsen af 1870'erne udgav han også et frimærketidsskrift, og i 1873 udgav han sin allerførste bog, 'Baum's Complete Stamp Dealers Directory'. 'Bog' er måske så meget sagt, pamflet er tættere på sandheden, men hvis man har et eksemplar stående på hylden, så skal man vide, at et tilsvarende er blevet solgt på auktion til flere hundrede tusinde kroner for et par år siden. Hønseavler går til teateret Baum kastede sig derefter over hønseavl. Han stiftede firmaet B.W. Baum & Sons på den fædrene gård og fremavlede den ene flotte hønsefugl efter den anden, og firmaet blev hurtigt statens største. Han vandt priser for sine høns over hele USA, og han blev bestyrelsesmedlem i Den Amerikanske Fjerkræ Forening. Hans speciale var de såkaldte hamburgere, og hans næste bog var netop en håndbog om denne specielle hønserace. Den udkom dog først i 1886, længe efter at han havde forladt fjerkræbranchen. For i begyndelsen af 1880'erne ville han pludselig være skuespiller. Han flygtede hjemmefra til New York, hvor han fik job i en meget dårlig teatertrup. Han kom sågar på turné og optrådte under navnet George Brooks, men da han var vant til bedre forhold, overtalte han sin meget velhavende far til at bygge sig et teater- og operahus i New York. Lyman Frank havde nemlig skrevet 3-4 skuespil, som han syntes, det var passende, at han satte op, instruerede og spillede hovedrollen i. The Maid of Arran Da teatret var færdigbygget, og Baums trup havde premiere 29. december 1881, så gik det hverken værre eller bedre end, at teatret totalt nedbrændte. Familien Baum solgte derefter grunden, men da Lyman Frank ikke var sådan at slå ud, så flyttede han tilbage til Syracuse og indstuderede sit skuespil 'The Maid of Arran' på det lokale teater. Forestillingen havde premiere på hans 26. fødselsdag, 15. maj 1882, og den blev så stor en succes, at han turnerede med den. I New York spillede truppen på samme sted, som Baums teater var nedbrændt, og minsandten om ikke teatret igen blev genstand for en kæmpe ildebrand, så forestillingen måtte aflyses. Turneen fortsatte dog med succes, og resten af sit liv havde Lyman Frank en desværre primært ugengældt kærlighed til de skrå brædder. Family-Frank på farten Da truppen i øvrigt holdt en lille pause i slutningen af 1882, giftede Lyman Frank sig med Maud, som var 20 år og datter af den berømte kvindesagsforkæmper Matilda Joslyn Gage. Maud tog på turné med sin mand, men da hun blev gravid, forlod Lyman Frank truppen for evigt og rejste med sin kone tilbage til Syracuse for at tiltræde en stilling i familiens oliefirma. Senere flyttede familien til byen Aberdeen i South Dakota, og efter nogen tid blev Lyman Frank medejer og rejsende sælger i et familiefirma, der tjente gode penge på en smøreolie, som storebror Benjamin Jr. havde opfundet. Den fremstilles faktisk stadig. I den forbindelse skal man huske på, at USA på daværende tidspunkt var milevidt fra europæiske tilstande. Det var Det Vilde Vesten med cowboys, skydere, indianere og det, der var værre. Der var jord på selv storbyernes største gader, og faktisk var Europa og USA to så vidt forskellige verdener, at man ikke skulle tro, de var på samme planet. De gode timer før sengetid Baum kunne trods oliejobbet ikke holde op med at skrive, så han overtog den lokale ugeavis, Aberdeen Saturday Pioneer, som han stort set skrev selv. Første nummer udkom i januar 1890. Og de næste 10 år var fyldt med den samme evindelige rastløshed fra Lyman Franks side, men Maud var - som de fleste kvinder var det dengang - en fast støtte og familiens omdrejningspunkt. Lyman Frank og Maud fik fire sønner, og det meste af tiden frem til århundredeskiftet arbejdede Baum som sælger for et porcelæns- og glasfirma. Endvidere flyttede familien til Chicago. Som sælger rejste Baum i tide og utide, og alligevel var han et uforbederligt familiemenneske, og som altid med disse klassiske børnebøger, ja så opstod forfatterskabet stille og roligt i de gode timer før sengetid, hvor far fortalte historier til sine sønner. Mor Gås snublede, Far Gås fløj Baum var fantastisk til at opfinde nye rim og remser, og han digtede eventyr fra et selvopfundet rige, som skiftede navn hele tiden. Maud opfordrede sin mand til at skrive historierne ned, og i første omgang blev det til gendigtninger af klassiske remser, som han sendte ind til adskillige forlag uden held. Men så pludselig bed et enkelt på, primært fordi forlæggeren havde opdaget en fantastisk illustrator og gerne ville udgive ham. Det var den senere så berømte Maxfield Parris, der bl.a. har illustreret H.C. Andersen og Brødrene Grimm. Deres fælles bog, 'Mother Goose In Prose', udkom i 1897, og den var ikke nogen stor succes, ifølge forfatteren, fordi forlæggeren var et fjols. Baum kastede sig derfor over vinduesdekoration i stedet og havde i de næste par år stor succes med et fagtidsskrift om denne kunstart. Baum var endvidere vinduesdekoratørforeningens sekretær. Endelig heldig I Chicago blev han medlem af Presseforeningen. Foreningens medlemmer talte bl.a. storbyens berømte journalister, forfattere og kunstnere, og her mødtes for første gang parret bag 'Troldmanden fra Oz', Baum og illustratoren William Wallace Denslow, som også var født i 1856. 'Den', som Denslow også kaldtes, var en skrækkelig boheme, der havde været på valsen det meste af sit voksne liv. Nu havde han slået sig ned i Chicago, hvor han tjente rimeligt gode penge som reklametegner. Baum og Den blev gode venner, og de begyndte så småt at tale om at arbejde sammen. Det resulterede i første omgang i en gennemillustreret udgave af Baums selvopfundne rim og remser, som udkom i 1899. Pludselig vendte Baums held på en tallerken. Bogen hed 'Father Goose', og førsteoplaget på 6.000 blev hurtigt udsolgt. Faktisk blev bogen den bedst sælgende børnebog i 1900. Baum og Denslow var begge 43 år gamle, og de blev udråbt til de mest spændende børnebogsskabere i hele USA. Eventyrlandet Oz Forlaget ville naturligvis straks udgive flere bøger af succesparret, men Baum var ambitiøs ud over alle grænser, så han satte sig ned og gennemskrev alle de historier om et imaginært land, som han havde fortalt til sine børn. Og sammen med Denslow udtænkte han en usædvanlig smuk, men også vanvittig dyr bog. Den skulle gennemillustreres i farver, hvilket på det tidspunkt var uhørt og meget kompliceret. Forlaget slog sig da også i tøjret, men da Baum og Denslow indvilgede i at betale for reproduktionen af illustrationerne selv, blev der indgået en kontrakt. Det var meningen, at 'The Wonderful Wizard of Oz' skulle udkomme i slutningen af 1899 - det kan ses af bogens håndtegnede kolofonside - men pga. de tekniske vanskeligheder blev den forsinket og udkom først i slutningen af 1900. Den blev dog med det samme en kæmpe succes og solgte små 100.000 eksemplarer i løbet af få måneder. Omkring 1900 var det uhørt høje tal i USA, ja, i hele verden. Troldmanden er en svindler Hvis nogen lige har glemt det, så er 'Troldmanden fra Oz' historien om lillepigen Dorothy, der sammen med sin hund, Toto, bor på den store prærie i Kansas sammen med sin onkel Henry og sin tante Em. En uheldssvanger dag fører en kæmpe skypumpe Dorothy og Toto til eventyrlandet Oz, hvor de først møder dværgfolket, munckinerne, der forklarer dem, at hvis de vil hjem til Kansas, så må de gå ad den gule stenvej til den grønne hovedstad, Smaragdbyen, hvor Den Store Troldmand bor. Men de skal passe på, siger munchkinerne, ikke mindst på Den Onde Heks fra Vest. På vej til Smaragdbyen møder Dorothy og Toto først et fugleskræmsel uden hjerne, så en blikmand uden hjerte og til sidst en løve uden mod, og dem tager Dorothy med sig, for sammen kan de måske få deres ønsker opfyldt af Troldmanden. Nå, det er selvfølgelig ikke helt så nemt. Troldmanden er en svindler, og Den Onde Heks fra Vest er værre, end man skulle tro, men det er jo heldigvis et eventyr, så alt går godt til sidst. Vokseværk og lommesmerter Baum var selvfølgelig ovenud lykkelig for sin succes, men han var nu engang en rastløs sjæl, så i stedet for at glæde sig over millionerne, så gik han i gang med at udtænke alle mulige såkaldte spinoffs på sit fantasiland. Og de følgende år skabte han en succesrig musical på Broadway, som også med succes turnerede rundt i resten af USA. Han skabte endvidere indtil flere stumfilm og teaterstykker, men bortset fra musicalen var alt en kæmpe fiasko. Og strengt taget, så var det ikke hans skyld, at musicalen blev en succes. Undervejs lykkedes det endog Baum at blive dødeligt uven med sin makker Denslow. Det store problem var, at de sammen havde taget copyright på den første bog, så både Baum og Denslow genbrugte ideerne fra bogen til hudløshed, indtil de begge døde i henholdsvis 1915 og 1919 uden at have talt så meget som ét ord med hinanden siden 1903. Enestående i verdensbørnelitteraturen Baum havde egentlig ikke tænkt sig at skrive flere bøger om Oz, men alle hans økonomiske fiaskoer tvang ham til det, og det blev til yderligere 13 inden hans død. Alle fantastisk illustreret af John R. Neill (som ikke fik nogen copyright på historierne) - og alle sammen af utrolig høj kvalitet. Baums bogserie på 14 bøger er ganske enkelt enestående i verdensbørnelitteraturen, og som om det ikke var nok, blev der efter hans død skrevet yderligere mere end 30 bøger i serien af forskellige forfattere. I Danmark har bøgerne haft en noget broget tilværelse. Den første udgave udkom i 1940, utvivlsomt afstedkommet af spillefilmen fra 1939 med Judy Garland i rollen som Dorothy. Den med hittet 'Over The Rainbow'. Bogen blev dog ikke nogen umiddelbar succes i Danmark, måske også fordi det var svært med amerikanske bøger og film under besættelsen. Siden er den udkommet i adskillige udgaver, og til efteråret udgiver Gyldendal en nyoversættelse med de originale illustrationer af Denslow. Den eneste bøsse i verden Faktisk tog det også tid i USA, før filmen med Garland blev en succes. I begyndelsen gik det faktisk rigtig skidt. Men stille og roligt er det gået hen og blevet først en kultfilm, siden en vaskeægte klassiker. Af en eller anden grund var ikke mindst homoseksuelle vilde med filmen. Hvilket bringer os hen til afslutningen på denne historie. For et par år siden stod jeg og talte med et bøssepar til en reception, og talen faldt på 'Troldmanden fra Oz'. Vi talte om, hvor fantastisk filmen egentlig var, og pludselig sagde den ene: »Ved I hvad? Jeg har faktisk aldrig set den«. Hans mand kiggede på ham. Et kort vurderende blik, og så rystede han meget, meget forsigtigt hovedet og sagde: »Så er du altså den eneste bøsse i hele verden«.