Farven blå strækker sig igennem Henk van Woerdens roman ’Ultramarin’ som en slags symbol, »den dybe blå fra Asien, der trængte sig ind i Europa«. Dermed er et af bogens temaer anslået: mødet mellem kulturer i en globaliseret verden. Men selv om skriften vibrerer af sansninger, er handlingen langtfra æstetiserende. I det første af de tre tidsafsnit, bogen er inddelt i, midten af 1950’erne, møder vi den unge Joakim og hans halvsøster Aysel. De bor i en lille by i de østlige middelhavsegne, nok nærmest på Tyrkiets sydlige kyst, og de elsker hinanden. Den forbudte kærlighed bliver opdaget, Joakim bliver sendt i opdragelseslejr, og faderen emigrerer til Frankfurt med Aysel, der snart efter føder en datter. I næste afsnit, halvfjerdserne, bliver Aysels datter Özlem prostitueret i Amsterdam. Joakim er blevet en berømt lutspiller i hjemlandet. Og i sidste afsnit, halvfemserne, mødes Joakim og Özlem i den forvandlede og turistificerede hjemstavn, og sandheden dæmrer langsomt for dem.
Blå mærker og blå toner I plottet er der indlejret ikke bare blå timer og blå smykker, men også blå mærker og blå toner. Man kommer ind under huden på personerne, for det er ikke van Woerdens ærinde at skildre kulturblandingens velsignelser – som f.eks. en Louis de Bernieres har gjort med sine romaner fra det samme græsk-tyrkisk-levantiske hjørne af verden – eller dens forbandelser, for den sags skyld. Romanen tager slet og ret globaliseringen som et givent vilkår, uden nogen demonstrative manøvrer. Henk van Woerden (1947-2005) fik en millionsalgssucces i Nederlandene med denne bog, der blev hans sidste. Han har været præsenteret på dansk før, med ’En verden af glas’, der ikke var en roman, men snarere en biografi over Dimitri Tsafendas, manden, der myrdede apartheidlederen Hendrik Verwoerd. Det var en udmærket bog, men slet ikke så rigt orkestreret som ’Ultramarin’, der væver stemninger og handling sammen i et fortættet sprog, som fungerer godt i Birthe Lundsgaards oversættelse, uden at jeg dog kan sammenholde den med originalen. En ny og væsentlig side af forfatteren van Woerden er nu lagt frem for det danske læsepublikum, og læsere med appetit på reflekteret-indfølte romanskæbner bør kigge efter det næsten overflotte omslag i blåt og guld mellem boghandlernes bunker af mere bastante sællerter.