0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Galningen i fyrtårnet

Catalansk forfatter introduceres på dansk med en god gyserhistorie fra dybet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Både titlen og omslagets ensomme fyrtårn på en barsk kyst lover isnende strømme ned ad ryggen.

Og ganske rigtigt, den catalanske forfatter Albert Sánchez Piñols debutroman ’Kold hud’ fra 2002 har de gyseregenskaber, der kan forklare, hvorfor en nu 43-årig antropolog uden andre litterære meritter kunne brage igennem til 100 uger på den spanske bestsellerliste og oversættelser til 28 sprog.

I romanen, der foregår i en lidt ubestemmelig fortid i det tyvende århundrede, kommer en navnløs mand på flugt fra sin fortid til en lille klippeø tæt ved Antarktis. Han skal beklæde posten som »atmosfærisk officer«, det vil sige optegne meteorologiske observationer, og han vil først blive hentet igen om et år. Han finder med det samme ud af, at det solide fyrtårn på øen er beboet af en anden mand, der ved første øjekast er halvgal og ikke til at kommunikere med. Men kommunikationen kommer senere, da den atmosfæriske officer i sin første nat i tjenesteboligen stifter bekendtskab med de hærskarer af kolde, halvt menneskelige havmonstre med frøansigter, som prøver at mase sig ind til ham og åbenbart stræber ham efter livet.

Sammen med galningen i fyrtårnet må han kæmpe for sin blotte eksistens med barrikader, skydevåben og dynamit, og meteorologiske observationer bliver der ikke mange af. Personlige observationer derimod … og nu ikke flere afsløringer, af hensyn til de gyserglade læsere, der ikke vil have den bladvendende spænding ødelagt.
Et tæmmet monster

Det må være nok at sige, at galningens husmaskot, et tæmmet monster af hunkøn, kommer til at betyde mere og mere i handlingen, og at den atmosfæriske officer ved bogens slutning ikke er den samme mand, som da han ankom. Romanen er under sin skamløst kulørte overflade også noget af en fabel om mødet med det fremmede, både det ukendte uden for kroppen og det ukendte inde i sjælen. Det tyvende århundredes erfaringer med racismens forenklinger og integrationens komplikationer svinger med, lige fra den første sætning: »Vi er aldrig uendeligt langt borte fra dem, vi hader«.

Catalansk litteratur optræder sjældent i dansk oversættelse, selv om sproget tales af dobbelt så mange mennesker som dansk. Desto glædeligere er det, at der findes en oversætter som Ane-Grethe Østergaard, der kan foretage omplantningen direkte. Jeg ved ikke, om den »atmosfæriske officer« og hans eksamen som »tekniker i maritim logistik« også på catalansk lyder en smule fremmedgørende (og dermed uhyggebringende), men handlingen og den sjælelige neddykning udspiller sig i hvert fald på et velfungerende og medrivende dansk.

Romanen kan godt læses en gang til, når nakkehårene har lagt sig. Nok betjener den sig af et nærmest klassisk oplæg til en mands selvransagelse, og angstens ramme armsved og fortvivlelsens forsømte skægstubbe lades ikke ubrugt – men i den lige så klassiske kobling mellem havets dyb og det ubevidstes dybder sker der alligevel noget anderledes, som man måske netop skal være antropolog for at skrive sig ind i.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement