Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Bøger

Franske oversættelser gjorde kål på Pippi

Bornerte hensyn til småborgerlige moralbegreber og børneopdragelse fik franskmændene til at redigere voldsomt i Astrid Lindgrens populære børnebøger. Men nu skal hele herligheden rehabiliteres i friske nyoversættelser.

Bøger

Kender De Fifi Brindacier?

Det gør De næppe … Og det er langtfra sikkert, at det vil hjælpe, hvis De fik at vide, at det er det franske navn for Pippi Langstrømpe. For det lille bedårende rødhårede dydsmønster Fifi har ikke meget med den svenske forfatterinde Astrid Lindgrens oprindelige selvstændige og forfriskende autoritetsmistroiske pigekarakter at gøre.

Godt nok skabte Astrid Lindgren ravage i det bedre borgerskab, da hun i 1945 udgav det første bind af Pippi-trilogien, for historierne om den niårige forældreløse Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdotter Langstrømpe, der boede i Villa Villekulla med sin abe Hr. Nilsson og sin plettede hest, var langtfra en børnebog i traditionel forstand.

Den lille piges usædvanlige opførsel stillede spørgsmål ved såvel autoritetstro, skoleflid og børneopdragelse. Hun sov, når hun havde lyst, gik kun gik i skole, når der skulle holdes ferie, og satte jævnligt de politibetjente på porten, der kom for at sende hende på børnehjem.
Pippi som en yndig, velopdragen lille pige

Det rene anarki og kaos. Franskmændene var bestyrtede. Pippi undergravede jo aldeles efterkrigstidens bornerte moralkodeks.

De franske forlæggere så da heller ingen anden udvej end at snitte historierne til og redigere sig ud af miseren, så Fifi i den franske udgave fra 1951 fremstår som en yndig, velopdragen lille pige.

Alle passager, hvor hun lyver eller opfører sig uvornt over for voksne, blev omhyggeligt erstattet med en mere sømmelig conduite, der skulle stå som et ærkerepublikansk eksempel til efterfølgelse for enhver gallisk glut.

Ikke overraskende berøvede det Astrid Lindgrens romaner en stor del af deres lune, humor og tiltrækning, og de har da heller aldrig været lige så populære i Frankrig som i resten af verden.

Snæversynede moralvogtere
Men der er lys for enden af tunnelen. For i 1995 lykkedes det Astrid Lindgren at overtale Éditions Hachette, der har udgivet hendes værker, til at nyoversætte dem, så de var i bedre overensstemmelse med originalteksternes ordlyd og ånd.

Men det var alligevel ikke nok.

Astrid Lindgren fik stadig ikke tag i de franske læsere.

For resten af hendes bøger (ikke mindst ’Emil fra Lønneberg’ og ’Ronja Røverdatter’) havde alle lidt lignende skæbner i kløerne på de franske forlags snæversynede moralvogtere.

»Dengang blev oversættelserne tilpasset et mere artigt syn på barndom og opdragelse i Frankrig«, lyder det således fra Cécile Térouanne, ansvarlig for børnebogsafdelingen i forlaget Hachette, der har udgivet Astrid Lindgrens børne- og ungdomsromaner.

Ny tendens til autencitet
Men sådan er det ikke længere. I dag hælder tendensen mod autenticitet og fuldstændig overensstemmelse mellem originaler og oversættelse.

Derfor har forlaget da også nu besluttet at genoversætte hele baduljen fra ende til anden. (Måske ikke uden skelen til, at Pippi Langstrømpe i 2005 blev indlemmet i FN’s kulturorganisation Unesco’s liste over bevaringsværdige kulturelle værker).

I år kommer således nyoversættelsen af ’Emil fra Lønneberg’, efterfulgt af ’Brødrene Løvehjerte’, ’Ronja Røverdatter’ og ’Mio min Mio’.

Så kan det endelig være, at Astrid Lindgrens bøger – med næsten et halvt århundredes forsinkelse – kommer til sin ret i de franske reoler.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce