I 1994 udgav Joanna Harris en gotisk thriller, ’Sleep, Pale Sister’ hedder den.
Det var før gennembruddet med ’Chokolade’. Nu har hun revideret sin gamle gotiske roman, der på dansk er kommet til at hedde’ Sov, mit barn’ i Camilla Christensens stilsikre oversættelse. Den gotiske roman er en genre, der passer med Joanna Harris’ interesse for magi og intriger, samt hendes evne til at skabe uhyggelige scenarier, okkult stemning og overdådige interiører. Tunge gardiner bevæger sig mystisk i trækvinden, trapper knirker, kostumer og drikke med alskens urter liver folk op eller døver dem hen. Skygger løber over øde kirkegårde, de mørke korridorer i et hus bliver til en rædselsvækkende labyrint. Mennesker er ofre for deres indbildningskraft og sjælens mørke traumer. Fantasifuldt og effektivt Joanna Harris kan genren og dens virkemidler på fingrene og bruger dem fantasifuldt og effektivt. Om nogen fornyelse af genren er der nu ikke tale. Handlingen udspiller sig i victoriatidens England, hvor maleren Henry Chester finder sin foretrukne model i den blege skønhed Effie. Hun er kun 9 år, da han opdager hende. Da hun er 17 år, gifter han sig med hende. Han er selv dobbelt så gammel. Og så begynder problemerne. Han kan nemlig ikke tåle den kvindelige seksualitet (moderbindingens betydning og dens fatale konsekvenser sættes vi efterhånden ind i). Han er besat af kvindekønnets fordærv og ynder derfor at male over temaet: renheden hos den uskyldige, der dør ung. Effie er en perfekt model, men derudover har han også tågede forestillinger om, at hendes rene udstråling skal frelse ham fra al skyld: »Der var intet verdsligt, intet sensuelt over hende. Hun besad den sandt uskyldiges kølige ligegyldighed. Gennem hende ville jeg finde fred. Gennem hende ville jeg finde frelse«. Dette forkvaklede projekt er dømt til at mislykkes, ikke mindst fordi han ikke kan lade være med at begære Effie. Hun lider også, for hvad gør hun galt? Helst vil Henry have, at hun skal sidde på hans skød og kalde ham Mr. Chester! Og så prøver han at ødelægge hendes vitalitet med alt for mange opiumsdråber. Vil De vide mere? Antydningsvis kan jeg røbe, at en Don Juan og charlatan kommer ind i billedet, og at Effie forelsker sig i ham. Elskeren og ægtemanden At forføre en uskyldighed er bare en adspredelse for ham. Men han er ikke den eneste, der interesserer sig for Effie – bordelejeren Fanny, der har både elskeren og ægtemanden som kunde i sit etablissement, ser den letpåvirkelige Effie som et medium, der kan bringe hende i kontakt med hendes datter, der døde som tiårig, kvalt af en kunde, der tilfældigt fandt vej til hendes barneværelse. Fanny vil udnytte Effies evne til at svæve ud af sin krop og forbinde sig med et fortidigt univers. Efterhånden bliver der glidende overgange imellem, hvornår Effie er sig selv og den døde datter. Hvad der kommer ud af denne opstilling af personer, fortalt med Harris’ yndede brug af skiftende jeg-fortællere, skal jeg naturligvis ikke afsløre. ’Sov, mit barn’ er en murstensroman med omdrejningspunkt i det syge spil mellem Henrys dæmoni og Effies uskyld og naturlige begær. Man tror efterhånden, at Henry får sin unge kone sygeforklaret med al den laudanum, han hælder i hende, og ved hjælp af tidens kvindediagnose, hysteri. Men det bliver nu ikke det kendte ’the mad woman in the attic’-motiv, der bliver resultatet. Det går helt anderledes. Al den gotiske hokuspokus er ikke lige min kop te, men jeg må medgive, at Harris’ roman er en fantasifuld, højkoloreret og effektivt skrevet version af genren med alle dens ingredienser sat i spil.
