Tanja Parker Astrup, der er journalist på Politiken, har skrevet en efter min mening aldeles fremragende, gennemresearchet og velkomponeret biografi om den stædige politiske fighter Naser Khader, der har fået så mange tæsk, at det ikke er til at fatte, han stadig kan stå oprejst. Men det gør han, og Astrups bog med den enkle titel ’Naser’ inviterer ganske enkelt læseren helt indenfor i den mentalitet og livshistorie, der har gjort det muligt. ’Naser’ er ikke bare en biografi om Khader. Det er også et betydningsfuldt dokument om kulturernes sammenstød, en medrivende skildring af chokket og udfordringerne ved at blive konfronteret med vestlig ’dekadence’, når man er opflasket i en autoritær mellemøstlig stat. Danmark i 1974 Khader kom til Danmark fra Syrien i 1974, fra tilslørede kvinder i en lille landsby til luddere og stiknarkomaner i Istedgade, hvor familien slog sig ned. Hans klassekammerater var dybt antiautoritære, flabede journalister kritiserede i fuld offentlighed fremtrædende ministre, hvad de næppe havde overlevet i Syrien, og selveste statsministeren cyklede på arbejde og købte ind i den lokale Brugs. I skolen og senere i gymnasiet blev Khader forbavset over kammeraternes forargelse, når han sagde, at homoseksuelle skulle i helvede, og at jøder var undermennesker, for det var jo bare, hvad han altid havde fået at vide. Fascineret af det demokratiske frisind I modsætning til sine forældre blev den unge Khader fascineret af det demokratiske frisind, også selv om han ofte stødte på racisme og ignorance og var vidne til, hvordan faderen blev ydmyget på sin arbejdsplads. Det første seriøse oprør mod traditionen kom, da Khader nægtede at lade sig gifte med sin kusine. Denne næsten håbløse kamp mod alle odds kommer i Tanja Parker Astrups fremstilling til at fremstå som et billede på Khaders personlighed og som en præfigurering af det, der skulle komme mange år senere, hvor Khaders projekt lå i ruiner og han var til grin på Christiansborg. I denne situation, hvor det atter blev Khader mod rosset, kan han alligevel sige:
»Skal vi vædde? Jeg laver et historisk comeback«. Den tragikomiske historie om Ny Alliance fylder meget Og ja, den tragikomiske historie om Ny Alliance (i dag Liberal Alliance, red.) fylder meget, ca. en tredjedel af bogen.
