I efteråret havde Dansk-Japansk Selskab besøg af Jay Rubin, der er Harvard-professor i japansk og Haruki Murakami-ekspert og -oversætter, efter at han på Murakamis vegne havde modtaget en irsk litteraturpris i byen Cork. Undertegnede fik fornøjelsen og æren at interviewe ham. Snakken gik om den storslåede og enestående japanske litteratur i almindelighed og selvfølgelig om Murakami i særdeleshed, den forunderlige jegfortæller i romanform, der både står på listen over mulige kandidater til nobelprisen og samtidig har et voksende kultpublikum i den ganske verden. Jay Rubin kunne en passant fortælle om den japanske novelleforfatter Ryunosuke Akutagawa, som i sit hjemland med sin kortprosa er lige så kendt som vor Herman Bang og hans noveller. Men så holder al lighed ellers op.
Moderne
Akutagawa, der levede i de skelsættende år for sin nation 1892 til 1927, er langt mindre sentimental og langt mere moderne end vor kanoniserede landsmand.
Rubin har nu oversat atten historier af Akutagawa og ladet sin gode ven, selveste Haruki Murakami skrive en både begejstret og informativ introduktion til denne forfatter, som støt og roligt er ved at få flere og flere læsere.
Blandt andet fordi den store japanske instruktør, Akira Kurosawa, i 1950 fik sit vestlige gennembrud med filmen ’Rashomon – dæmonernes port’. En kongenial filmatisering af to noveller af Akutagawa, filmtitlens novelle og så ’In a Bamboo Grove’, som udgør selve sagen om sandheden og kærligheden lig livets kviksølv.
I det klassiske Japans guldalder
De to står selvfølgelig i denne samling, som rigt repræsenterer Akutagawas udvikling som forfatter – fra det tidlige suggestive mesterstykke ’Hell’s Screen’ til det sene selvbiografisk iscenesatte mesterværk ’Spinning Gears’ fra forfatterens sidste år. Thi i 1927 begår Akutagawa selvmord, hvad der for altid har sat hans noveller i et morbidt og monstrøst perspektiv.
Forfatteren begynder – bl.a. med ’Rashomon’ – sine historiker i det klassiske Japans guldalder, Heian-perioden fra 794 til 1185, hvor en krigerkaste under ledelse af diverse opkomlinge overtog magten fra en kejserlig adel med smag, elegance og fornuft.
Det er også filminstruktøren Kurosawas guldalder, selv om hans elskede samuraier sådan set tilhører tiden mellem denne borgerkrigsagtige periode og 1500-tallet, da Tokugawa-shogunatet centraliserer magten og isolerer Japan fra omverdenen i 300 år.
