Hvor går grænsen«, våndede børnebogsanmelder Steffen Larsen sig for et par uger siden i Bøger.

Det var Bent Hallers ’Grænsebørn’, som efter hans mening flyttede endnu en hegnspæl for, hvad man kan og bør fortælle børn. For ganske vist har bøger for børn, selv før Hector Malots ’Frændeløs’, handlet om død, fattigdom, sygdom og svigt. Men hittebarnet fandt som regel hjem til sidst, eller der bød sig en anden form for bedring i heltens forhold. Sådan er det sjældent i dag, hvor de fleste tabuer er revet ned og trøsten ikke engang er at finde på bunden af sagosuppen. Godt eller råt En ganske naturlig udvikling, kunne man mene – men er det så godt eller bare råt, når Kim Fupz & Lilian Brøgger laver en børnebog om Døden, der beder en lille pige vælge imellem sin mor og sin far. Når skolelæreren i Kenneth Bøgh Andersens ’Sisdæ sjangsæ’ henretter de elever, der staver forkert. Eller når Oskar K og Dorte Karrebæk forfatter en bog om en bedemand, der syngende og dansende gør en lille pige i stand til begravelse? Vi har patruljeret grænserne for, hvad børnebøger fortæller, hos forlagsredaktøren, forfatteren, tegneren og forfatterskolelederen. Forlægger Johanne Katz , B & U-redaktionen, Gyldendal: