1970 var på ingen måde fattigere på engelsksprogede romaner end andre år. Kvaliteten af de bedste lå heller ikke under vanlig standard. Så hvorfor blev der ikke uddelt en Booker pris det år? Svaret skal ikke findes i en kvalitativ nedvurdering fra priskomiteens side, men i en simpel ændring i reglerne, fortæller avisen The Guardian. Prisen, der blev overrakt første gang i 1969, blev de to første år givet med tilbagevirkende kraft, så prisen i 1969 gik til årets bedste 1968-udgivelse og så fremdeles.
Men i 1971 valgte man at ændre kriterierne, så prisen nu blev uddelt samme år som det kalenderår, den dækkede – sådan som vi kender det i dag. Derfor blev bøger udgivet i 1970 snydt for deres kandidatur. Dengang tog man ikke den store notits af sagen, da prisen langtfra havde opnået den anseelse, den har i dag. Men nu – 40 år senere – har man sat sig for at råde bod på skaden. En liste på 22 hovedværker blev i mandags indstillet til en nystiftet engangspris, the Lost Man Booker Prize, dækkende det hidtil glemte år. Hvorfor? Og hvorfor så egentlig det? Mange af forfatterne er for længst hædret andetsteds, desuden er en stor del af de nominerede i mellemtiden gået bort. Blogger på The Guardian, forfatter Sam Jordison, har et bud: »Det ser ud til at være et fremragende bogår: H.E. Bates, Melvyn Bragg, Nina Bawden, J.G. Farrell, Patrick O’Brian, Joe Orton. Det er store navne. Og så er historien om det tabte år virkelig god«. Jordison fremhæver også, at vores bagudskuende merviden kan vise sig interessant: »Len Deightons ’Bomber’ er et spændende eksempel. Det er svært at forestille sig, at et snobbet panel [dengang] ikke ville have forkastet Deighton på grund af hans tilhørsforhold til den altid undervurderede thrillergenre. Det er ikke til at vide. Men jeg kan kun bifalde, at nutidens Booker komité har nomineret ham«. »Sidst men ikke mindst er jeg glad for at se en del forfattere på listen, jeg aldrig har hørt om. Risikoen er, at de ikke har en chance, hvis ingen kender dem. Men vi kan jo håbe, at vi vil genopdage nogle fantastiske værker«. Ærefuld pris Blandt de endnu levende nominerede er forfatterinden Susan Hill, der er listet med romanen ’I’m The King Of The Castle’. Herhjemme udgives Hill af forlaget Cicero, der dog kun har beskæftiget sig med hendes nyere romaner. Forlagets salgs- og marketingansvarlige, Anders Gudbergsen, kommenterer: »En Man Booker-pris nominering – uanset hvilken type – er en kvalitetsstempling. Hvis Hills bog stadig er at finde på listen, når den til marts skæres ned fra 22 til 6, vil vi helt sikkert overveje udgivelse. Og hvis hun går hen og vinder, er der selvfølgelig ingen vej udenom«. Den normale Man Booker-pris behæftes 50.000 pund. Så heldig er vinderen af Lost-prisen ikke, der må nøjes med en indbundet kopi af den vindende roman. Anders Gudbergsen mener dog ikke, at de manglende penge gør prisens symbolværdi mindre:
