0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det store læsegilde - bogpriser og boglæsere

I dag beslutter Konkurrencerådet at tage det måske næstsidste skridt mod helt frie priser på et bogmarked, hvor det mere handler om bogkøbere end om boglæsere. Følg med fra 1837 til i dag.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kære boglæser.

Det handler om dig.

Dig og alle de andre boglæsere, der sidste år sendte bogomsætningen op over fire mia. kr. i Danmark. Det højeste beløb nogensinde.

Hvem skal have lov at sælge alle de mange bøger og til hvilken pris? Til dig.

Det skal Konkurrencerådet afgøre på et møde her i formiddag.

Forfatterne har ikke hovedrollen
Svaret er næsten givet, men som boglæser kommer du alligevel til at spille en vigtig rolle. Du skal bare lige acceptere, at de ikke kalder dig læser. De foretrækker at se dig som kunde. Som køber. Forbruger. Hvad du læser, går de ikke så højt op i. Om du overhovedet læser bøgerne, når du har købt dem, er ikke det interessante.

Bare du har købt dem.

Jo, forfatterne er selvfølgelig interesseret i, at du læser bøgerne, men i denne arena af økonomiske sumo-brydere spiller forfatterne ikke hovedrollen. De er leverandører af indholdet, ligesom de svenske skove leverer indpakningen. Alle ved, at forfatterne skriver deres historier, uanset hvilket økonomisk system der er ved magten. De kan brokke sig over markedsvilkårene, tidsånden eller medierne, men magten ligger et andet sted.

Slemt alternativ
Spørgsmålet er, hvor magten egentlig ligger? Eller rettere - hvorfor har vi nu gennem et tiår haft dette spegede spil om bogpriserne, når de ellers har ligget i trygge, faste rammer i mere end 150 år?

Og hvilke interesser har de enkelte aktører i dette spil, hvor hovedgevinsten er en kiste med fire mia. kr.?

Hvad med forfatterne? Gennem årtier har de talt for faste bogpriser. Nu støtter de pludselig en aftale mellem forlæggerne og Konkurrencestyrelsen, som betyder, at kun 10 pct. af forlagenes udgivelser skal kunne have fast pris. Hvorfor nu det?

Svar: Alternativet er endnu værre. Nemlig fuldstændig frie priser, hvilket for forfatterne altid har været lig med et stadig mere ensrettet bogmarked med pallevis af bestsellere til lave priser. Og tilsvarende kvalitet.

50 pct. med fri pris
Det er Konkurrencestyrelsen, der gennem et årti næsten som en politisk organisation har presset på for at få gjort en ende på bogbranchens prisregler, der stammer fra 1837. Reglerne har betydet, at forlæggerne bestemte prisen på bøgerne. Til gengæld havde boghandlerne monopol på at sælge dem.

De seneste år er det lykkedes Konkurrencestyrelsen at skyde en kile ind i det ellers så firkantede prissystem og branchens edderkoppespind af samhandelsregler, hvis primære formål var at holde alle andre ude. Og Konkurrencerådet har i samme periode fulgt sin styrelses råd. Bogbranchens dispensation er blevet udhulet.

Sagen er nemlig, at de faste bogpriser kun har overlevet de gamle monopollove og de nye konkurrencelove gennem dispensationer, som er givet af kulturpolitiske hensyn.

Gennem mange år hed det, at faste bogpriser beskyttede den smalle bog og sikrede, at små boghandler kunne overleve ude i provinsen.

Hvis prisen lå fast, kunne provinsbutikken ikke udkonkurreres af de store kæder inde i byerne, for der var alligevel ikke noget at spare. Ikke engang på bestsellerne.

Men der har været skred i de faste priser. Eller i det mindste i prisreglerne.

Priskonkurrencen lav på nye bøger
I 2001 blev markedet delvis givet frit. Frie priser blev en ret og ikke en pligt for forlagene. Det skete der nu ikke meget ved. Kun ganske få bøger blev udsendt med fri pris, og da slet ikke nye, populære titler.

Det passede ikke Konkurrencestyrelsen. Der skulle langt mere konkurrence til, lød det. I dag er andelen af bøger med fri pris oppe over 50 pct., men det er stadig så som så med priskonkurrencen på nye bøger.

Nogen vil måske svagt kunne erindre, at en Leif Davidsen-roman på et tidspunkt blev solgt som slagvare i boghandler, men derudover har det været begrænset.

Den dyre bestseller
Alle ved, Konkurrencestyrelsen er den drivende kraft i at få mere konkurrence på bogmarkedet, men nu har styrelsen altså accepteret en aftale med forlæggerne, hvorefter de kan have 10 pct. af udgivelserne med fast pris. Den aftale har forfatterne tilsluttet sig ud fra teorien om det mindst ringe resultat, for allerhelst havde de set de faste priser bevaret.

Men hvorfor accepterer Konkurrencestyrelsen en begrænset afta