En bred kulturel motorvej mellem Berlin og København med trafik i begge retninger. Det er målet med LiteraturHaus' nystartede serie 'Berliner Besuche', hvis første arrangement blev afholdt i går med forfatterinden og dramatikeren Kathrin Röggla. På torsdag 2. marts gæster den tyske skuespiller Anja Behrens LiteraturHaus med en teaterperformance bygget over Joseph Conrads 'Heart of Darkness'. En hovedstad på alle måder Det er blot de første i en lang række kulturelle besøg fra den tyske hovedstad. For Berlin er midt i en kulturel udvikling, som det gælder for København om at ride med på, mener Poul Opstrup, lederen af LiteraturHaus: »Berlin bliver et helt forrygende sted. En hovedstad på alle måder. Vi stoler i LiteraturHaus på, at Berlin snart kommer til sin ret«. Fælles kulturelle rødder At hente unge, berlinske forfattere til København kan være en måde at åbne danskernes øjne for alt det spændende, der foregår i Berlin netop nu, og måske endda øge interessen for danske forfattere i Berlin. Men først og fremmest er det vigtigt at få noget af Berlins opblomstring til at smitte af på København. »I Danmark stjæler vi hele tiden fra Berlin. Ideen til LiteraturHaus kommer også derfra. Vi har jo fælles kulturelle rødder«, siger Poul Opstrup. Populære oplæsninger En dansker, der har fået øjnene op for Berlin, er den unge forfatter Sissel-Jo Gazan. Hun har siden 2004 boet fast i Berlin, og hun mener, det er nemmere og mere inspirerende for hende som forfatter at bo i Berlin. »I Berlin er der mere tolerant. Her er et stort kulturudbud og et stort netværk af mennesker, der også arbejder seriøst med deres kunst. Og så er her billigt. Jeg kan arbejde mindre på rugbrødspenge og mere på mit eget«, siger Sissel-Jo Gazan. Anden holdning Det litterære miljø er også markant anderledes fra København, mener hun. »I Berlin er der en helt anden holdning til det at gå til en litterær oplæsning. Jeg var til en oplæsning med en debutant, hvor der var 75 mennesker, der måtte gå hjem igen«. »Når jeg har læst højt i Danmark, er jeg rigtig glad, hvis der kommer 25. Her vælger man på lige fod mellem at gå i biffen, at gå til en koncert eller at gå ud og høre en oplæsning«, siger Sissel-Jo Gazan. Lyrik er blevet sexy Christoph Bartmann, leder af Goethe Instituttet i København, er enig. I Berlin har litteratur helt andre muligheder i det offentlige rum end i København. »Da Inger Christensen læste op på Potsdamer Platz, var det foran 3.000 mennesker. De var begejstrede over at høre hende læse op på dansk. Lyrik er blevet sexy, i hvert fald i Berlin«, siger Bartmann.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.