Det litterære fagudvalg under Kunstrådet er på vej ind i en blindgyde. De firkantede krav til forfatternes ansøgninger strider helt imod den måde, megen skønlitteratur bliver til på. Det mener formanden for Danske Skønlitterære Forfattere, Peter Legård Nielsen. Han bakker dermed 100 pct. op om den kritik, som i weekenden blev fremført af Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis. Energien forsvinder Ifølge Riis er støtten til forfatterne nået et punkt, hvor det mere handler om kontrol end om kunst. Samme opfattelse har Peter Legård Nielsen. »Det ender med, at det bliver ansøgningens litterære kvaliteter, forfatterne bliver bedømt på«, siger forfatterformanden. Problemet er groft sagt, at forfatterne enten skal aflevere en synopsis eller en tekstprøve på et kommende værk plus angivelse af tidsrammer. »Mange skønlitterære forfattere føler, at hvis de på forhånd taler om det værk, de skal i gang med, så trækker de energien ud af værket«. »Ofte er det også helt umuligt at vurdere et skønlitterært værk på en ansøgning eller en tekstprøve, for mange forfattere arbejder sådan, at det først er i allersidste gennemskrivning, at bøgerne bliver færdige«, siger Peter Legård Nielsen. Handler om tillid Både han og Johannes Riis mener, at fagudvalget snarere burde se på, hvad forfatterne har præsteret tidligere. At det handler om tillid snarere end kontrol. Formanden for det litterære fagudvalg, Claes Kastholm Hansen, har svært ved at se problemet. »Der er to litterære støttesystemer, Kunstrådets litteraturudvalg og tremandsudvalget i Statens Kunstfond. Hos os giver vi ifølge reglerne til færdiggørelse af projekter, mens Kunstfonden giver til fortsat kunstnerisk virksomhed«. »Derfor skal vi også have en kort beskrivelse af projektet, men i virkeligheden forlanger vi ikke ret meget - et enkelt A4-ark - og vi er da også helt på det rene med, at projekter kan mislykkes eller ændre sig undervejs«. »Reglerne er ikke nye, og det har altid været sådan, at man skulle søge til et konkret projekt. Forfatterne har også altid fået ansøgningen retur, hvis de - nærmest på bagsiden af en værtshusregning - nøjedes med at skrive, at de havde brug for et legat til deres næste bog«. »Jeg har kun været ude for to-tre tilfælde i min tid som udvalgsformand, hvor forfattere ikke har kunnet være konkrete i en ansøgning. Men jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvor mange forfattere der har undladt at søge, fordi de ikke ønsker at tale eller skrive om deres arbejde«, siger Claes Kastholm Hansen. Nej til granskning Og dette er lige netop, hvad der kan ske, mener Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis. Han siger, at hans indlæg i Politiken i lørdags naturligvis ikke er grebet ud af den blå luft, men er baseret på tilbagemeldinger fra forfattere, han kender. »Jeg er også efterfølgende blevet kontaktet af skønlitterære forfattere, som siger, at de slet ikke søger støtte i litteraturudvalget, fordi de ikke på forhånd ønsker at fortælle om deres kommende bog«. »Og jeg kunne da sagtens forestille mig, at der er flere, der har det på samme måde«. »Andre har slet ikke lyst til på forhånd at granske deres eget projekt med henblik på at skrive en synopsis. Det gør de først i det øjeblik, de går i gang med at skrive romanen, fordi det er sådan, arbejdsprocessen fungerer for dem«, siger han.