VÆRDIRELATIVIST. Frey i studiet hos Larry King, over for hvem han bedyrede, at det da er o.k. at hjælpe sandheden på vej ved at tilføre dramatisk effekt, læs: omskrivning af fakta, selv når det handler om erindringer.   Foto: AP/CNN/E.M. Pio Roda

VÆRDIRELATIVIST. Frey i studiet hos Larry King, over for hvem han bedyrede, at det da er o.k. at hjælpe sandheden på vej ved at tilføre dramatisk effekt, læs: omskrivning af fakta, selv når det handler om erindringer. Foto: AP/CNN/E.M. Pio Roda

Bøger

Utroligt, men ikke sandt

To af tidens populære stemmer inden for amerikansk litteratur blev i sidste uge afsløret som de rene løgnere.

Bøger

Sidste uge var en skidt uge for amerikansk litteratur.

I løbet af to dage blev to af tidens fremtrædende forfattere, J.T. LeRoy og James Frey, afsløret som bedragere, der havde fusket sig til en dårlig barndom og fortvivlet ungdom for at vinde læsernes hjerter.

Og det gjorde de. I millionvis.

Trækkerdreng
Det var især i Hollywood, at der ikke var et øje tørt, da J.T. LeRoy trådte frem på scenen.

Han var øjensynlig en tidligere trækkerdreng, hvis ydelser fra barnsben var blevet solgt af hans mor til truckere på rastepladserne i West Virginia.

Han blev reddet fra sit gadeliv af kunstnerparret Laura Albert og Geoffrey Knoop, og med psykologhjælp var det lykkedes ham at skabe en blomstrende karriere som forfatter ud af de mange år i slummen.

Ikke-eksisterende
Snart fik J.T. LeRoys bøger - socialrealistiske romaner om det barske liv blandt prostituerede og narkomaner - en kultagtig status, specielt hos de kendte (Courtney Love, Winona Ryder, Lou Reed, Bono), der endda støttede staklen finansielt.

Selv gik han sjældent uden for en dør, og hvis han gjorde, var det iført store solbriller, blonde parykker og ægteparret Albert og Knoop tæt ved sin side.

Han var sky, forklarede de, og offentligheden forstod det tavse nik mod den grufulde fortid. Ingen stillede yderligere spørgsmål.

Indtil sidste november, hvor New York Magazine antydede, hvad New York Times sidste mandag slog fast: at J.T. LeRoy overhovedet ikke eksisterer.

Bag fænomenet 'J.T. LeRoy' gemmer der sig i stedet to kvinder: Laura Albert har skrevet bøgerne, mens hendes svigerinde, Savannah Knoop, lagde krop til udflugterne i offentligheden.

»Så rå, så virkelig«
Næste dag bragte avisen endnu en afsløring.

Denne gang handlede det om en af USA's mest sælgende forfattere, James Frey, hvis erindringer fra et liv i kriminalitet, stoffer og efterfølgende rehab, 'A Millioner Little Pieces', var en af sidste års mest sælgende bøger - over 3,5 millioner eksemplarer var fløjet over de amerikanske boghandleres diske, efter at Oprah sidste september udnævnte den til tv-bogklubbens første 'Oprahbog'.

Herefter lå den på New York Times' bestsellerliste i over 16 uger, og Frey blev i interview af sig selv portrætteret som tidens ærlige, ukrukkede stemme i en generation af »kultiverede, veluddannede tøsedrenge« (Jonathan Franzen, Jonathan Safran Foer og Dave Eggers).

Det var også sådan, at Oprah lancerede bogen i sit show - »den er så rå, så virkelig« - hvor Frey selv i sofaen overfor nikkende havde gentaget: Det er den »oprigtige og sande og nøjagtige beskrivelse af mit liv«.

Løgnehistorie
Men ifølge New York Times og den kulegravende webside The Smoking Gun (www.thesmokinggun.com) er det løgn, hvad Frey siger.

Store dele af hans erindringsroman er funderet på fabrikationer snarere end facts, blandt andet en episode i Ohio - en af bogens omdrejningspunkter - hvor hovedpersonens liv tager en afgørende vending.

Med Freys ord påkørte han, høj af crack og sprut, en politibetjent, hvis kolleger efterfølgende havde tæsket ham sanseløs for derefter at sparke ham i spjældet for en række lovovertrædelser, der burde have givet ham otte år. Han fik tre måneder, skriver Frey.

Men ifølge journaler og interview med de politifolk, der foretog arrestationen, var ingen blevet kørt ned, ingen tæsket og ingen sat i fængsel hin nat i Ohio. Frey havde været i klammeri med politiet, men det var for at have kørt i beruset tilstand, og det fik han en bøde for. Og et par timer i arresten.

Efter dén afsløring ventede hele den litterære verden i USA i åndeløs spænding: Ville bogen blive taget af markedet, og Frey sparket ned fra succesens tinde? Ville læsere kræve deres penge tilbage og lynche den forfatter, der havde taget dem ved næsen?

Sandt mellem linjerne?
Ingen af delene skete. Hans forlag, Doubleday, annoncerede den næste dag, at de stod bag deres forfatter, hvis erindringer var »en meget personlig historie«, der derfor ikke kunne beskyldes for at være 'forkert'.

Oprah mente ligeledes, at anklagerne om løgn ikke kunne bruges imod en bog, hvis »underliggende budskab« klingede så sandt for de millioner af mennesker, der var blevet inspireret af den.

Frey selv tonede samme aften frem på CNN's celebrity'show 'Larry King Live' med forsikringer om, at han kun havde lavet om på ca. 5 pct. af de »virkelige begivenheder«, historien består af, og kun med henblik på den »dramatiske effekt«.

Desuden, bemærkede selvbiografisten, var grænsen mellem fiktion og sandhed for længst overskredet i vores samfund.

Penge og popularitet
Men hvis Freys forlag, hans mæcen og hans fans ikke var særlig oprevet over affæren, så er til gengæld kritikere og forfattere faret i kridthuset over Freys nonchalante affejning af selve erindringsgenrens eksistensberettigelse: at fortælle sandheden.

De har da også været hurtige til at udpege hans motivation, som er penge og popularitet.

Det viser sig nemlig, at Frey i lang tid forsøgte at sælge manuskriptet til 'A Milion Little Pieces' som en roman, men at ingen forlag bed på, indtil Doubleday købte det på den betingelse, at de kunne udgive bogen som forfatterens erindringer - en genre, der for tiden sælger rigtig godt i USA.

Det er en genrebetegnelse, der slet ikke er bogen værdig, bemærker forfatteren Mary Karr, og det er ikke kun, fordi Frey bryder erindringsromanens kontrakt med læseren: at man ikke bare finder på historier.

Freys projekt i 'A Million Little Pieces' er nemlig slet ikke at søge efter sandheden om sig selv, men at finde eller opfinde episoder, der vil støtte det fiktive image, der er hans selvforståelse som et hårdkogt, destruktivt, men hudløs ærligt menneske.

En hellig gerning
Derfor er J.T. LeRoys eksempel også en ganske harmløs 'hoax' i forhold til Freys fiksfakserier, skriver Michiko Kakutani i New York Times.

J.T. LeRoy har leget med den fejlslutning, som læsere ofte slutter mellem en forfatter og hans hovedperson, mens Frey med vilje har ført sin læser bag lyset.

Han har taget en genre, hvis funktion er at »bære historisk vidnesbyrd« og gjort det til en narcissistisk øvelse i »villet selvoptagethed og skamløs selvpromoveren«.

Kakutani lader da heller ikke denne uges sidste ironiske twist på historien gå ubemærket hen: I mandags annoncerede Oprah bogklubbens næste bog, nemlig Elie Wiesels erindringer, 'Night', fra 1960, der fortæller om forfatterens grufulde oplevelser i koncentrationslejrene Auschwitz og Buchenwald.

Den kan så være en løftet pegefinger til både Frey, hans forlag og Oprah om, at erindringen er en »hellig gerning«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce