0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Manden, der skal gøres tavs

Pamuk betyder bomuld - eller vat - på tyrkisk, men der er ikke noget blødt eller indpakket i sagen mod den tyrkiske forfatter, Orhan Pamuk, der er tiltalt for at fornærme Tyrkiets nationale ære. Men sagen vender sig mod de selv samme myndigheder, der har fået kolde fødder. Hvor kolde vil vise sig i dag i Istanbul.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

TABU. I Tyrkiet er forfatteren Orhan Pamuk tiltalt for at have udtalt følgende til et tidsskrift: 30.000 kurdere og en million armeniere er blevet dræbt i dette land, og jeg er den eneste, der vover at tale om det . Arkivfoto: Boris Roesller

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et betydeligt opbud af dignitarer fra kulturlivet, og hvad der på disse kanter kaldes retfærdigheds- og demokrati-industrien, vil være på plads, når den internationalt prisbelønnede tyrkiske forfatter, Orhan Pamuk, i dag fremstilles i Sisli distriktsdomstol, tiltalt for 'bagvaskelse af tyrkisk identitet'.

Straframmen er fra seks måneder til tre års fængsel.

Tiltrængt opmærksomhed
Der er tale om et internationalt tilløbsstykke, så når Dogan Tilic, formand for Tyrkiets uafhængige journalistforbund, siger til Politiken, at han er »lykkelig for, at landets mest læste forfatter nu står tiltalt for noget nær landsforræderi«, mener han det bogstaveligt.

»Selv om det naturligvis er formuleret ironisk«, forsikrer han skyndsomst.

»Men sagen mod Pamuk kan blive en lykke for dette land, eftersom hans berømmelse medfører enorm lokal og international opmærksomhed om de bedrøvelige vilkår for ytringsfriheden i Tyrkiet«.

»Hans person sætter fokus på en lov, vi andre har protesteret imod i måneder uden at nogen hørte efter, og som indebærer, at de tyrkiske fængsler vil blive fyldt op med journalister, hvis den ikke ændres«.

»Så jo, jeg er lige nu en lykkelig mand«.

Urørligt tabu
Orhan Pamuk er ikke den eneste, der har ørerne i det tyrkiske retsmaskineri lige for tiden.

Fem fremtrædende journalister og redaktører, der kritiserede en domstolskendelse om forbud mod en akademisk konference om de armenske massakrer, er også tiltalt for 'bagvaskelse' af den nationale ære, in casu det tyrkiske retsvæsen.

Konferencen fandt sted i september, efter retlige fogedforbud havde forhindret to forsøg på at holde den, og er blandt intellektuelle betydningsfuld som den første revne i et nationalt tabu, der har været urørligt i 90 år.

Styrkeprøve
To journalister er tiltalt for i et tv-program om kuppet 12. september 1980, hvor det tyrkiske militær afsatte parlamentet, regeringen og præsidenten, at have 'bagvasket' de væbnede styrker.

Så sent som i oktober fik den armensk-tyrkiske redaktør, Hrant Dink, en dom på seks måneders betinget fængsel for at have 'fornærmet' den tyrkiske nations ære. Og Dink skal igen for retten for en lignende forseelse om kort tid.

Disse sager kommer, efter at Tyrkiet i en lang periode har praktiseret en yderst liberal politik overfor kritik af stat og nation, og hvor de sidste samvittighedsfanger blev sat på fri fod.

Der er imidlertid meget mere på færde end overtrædelse af den ny tyrkiske straffelovs paragraffer (299-301) om 'bagvaskelse' af præsident, flag, soldater og den nationale ære - et levn fra de sikkerhedsdomstole, der blev sløjfet med de reformer, der sikrede direkte tyrkisk forhandling om EU-medlemskab.

Sagerne mod de obsternasige intellektuelle ses nemlig også som endnu en styrkeprøve mellem den mod islam hældende regering, der på rekordtid har nedbrudt vitale dele af det gamle, halvautoritære system, og nationalistiske kræfter i militæret, justitsvæsenet og bureaukratiet, der med stigende rædsel iagttager, hvordan deres traditionelle indflydelse visner væk i processen.

Massakre eller folkemord?
Konkret er Pamuk tiltalt for i et interview i forbindelse med udgivelsen af hans seneste roman, 'Sne', i februar at have udtalt følgende til det schweiziske 'Das Magazin': '30.000 kurdere og en million armeniere er blevet dræbt i dette land, og jeg er den eneste, der vover at tale om det'.

Det sidste er vel lidt af en tilsnigelse - stribevis af intellektuelle og journalister er gennem årene straffet med bøder og fængsel for at have talt og skrevet om såvel det kurdiske 'problem' som de notoriske massemord på armeniere i 1915, der var en følge af Første Verdenskrigs osmanniske alliance med Tyskland mod bl.a. det zaristiske Rusland.

Armenske (kristne) militser kæmpede på russisk side og Det osmanniske Imperiums svar var en gigantisk 'folkeflytning', der kostede mellem 300.000 og halvanden million armeniere livet - tallet afhænger af, hvem man spørger.

Det er en historisk kendsgerning, som da heller ikke bestrides af tyrkerne,