For øjnene af sin meget yngre kone, China, skød den skotske maler, filminstruktør og romanforfatter Donald Cammell sig i hovedet 24. april 1996. I en alder af 62 år gad den maniodepressive kunstner ikke leve længere. Trods små succeser med kultfilm såsom 'Performance', 'Wild Side' og 'White of the Eye' var Cammell en dybt skuffet mand og ganske nedslidt efter et labert liv på den vilde side med druk i lange baner og hor til begge sider i de støjende 60'eres swingende London. Ramasjang-roman Mildt sagt, Cammell døde som en mand med fremtiden bag sig. Og så en ufuldendt roman. Delvis skrevet sammen med vennen og fjenden Marlon Brando, en mærkelig bog, som først nu er kommet ud i forbindelse med sidstnævntes død i 2004. På alle måder en litterær torso sat op af sammensatte strøtanker fra to verdensmænd, som bestemt ikke havde hentet deres selvværd i småtingsafdelingen. Men nu er den altså blevet udgivet med et efterord af forfatteren David Thompsen. Disse sider om bogens bane er sådan set det bedste ved denne gang ramasjang, romanen 'Fan-Tan'. Saftig sex Romanprojektet blev søsat i slutningen af 70'erne, da ægteparret Cammell besøgte gæstfrie Marlon Brando og hans menageri på dennes egen sydhavsø, Teti-aroa. Brandos karriere havde som en fugl Fønix rejst sig fra asken i roller som henholdsvis desillusioneret amerikaner i 'Sidste tango i Paris' og Don for hele Corleone-klanen i 'Godfather'. Efter disse kommercielle comeback ville Brando gerne videre på egne ben i originale produktioner, helst lidt uden for hovedvejen i Hollywood. Og Donald Cammell var en avantgarde-instruktør, som drejede skæve film med kunstneriske ambitioner lige efter Brandos egne. Oven i købet med samme syn på saftig sex, masser af den slags og gerne øst for Suez, hvor en rigtig mand kan føle tørst efter andet end lørdagskylling og -knald på middelklassens stramme lagen. Fuldemandssnak Romanen Fan-Tan bliver skrevet i fragmenter, nu og her og ofte på baggrund af fuldemandssamtaler mellem de implicerede. Men i begyndelsen af 1980'erne tager historien form, først som et treatment og senere som en fyldig synopsis i og med, at Brando troløs forlader projektet og overlader resten til Cammell. Det er faktisk denne version, Cammells egenhændige og hengemte patchwork, forlaget og David Thompson har samlet til noget, som ligner en roman. Faktisk en gammeldags af slagsen - og faktisk ikke rigtig vellykket. Skatte fra Solens rige Vi er i Hongkong i 1927. Der kæmpes overalt om magten i Riget i Midten, den ene kinesiske krigsherre efter den anden køber våben og dræber rivaler. På havene regerer pirater, som under det sorte flag hærger alt søgående, derude hvor torden bryder frem bag Kinabugtens kaj. Her hersker den smukke og grusomme madame Lai Choi San, en farlig forårsrulle, som bestemt ikke ligger godt i maven. Men før hun træder os i møde med kynisme og kimono, møder vi den 50-årige Anatole 'Annie' Doultry, en stovt skotte med en mave stor som øen Macao. Han redder en kinamand i englændernes fængsel, og derfor får han en chance til. For at blive rig og gå i kompagni- og broderskab med madame Lai, som lægger kort op for en gang fatal Fan-Tan. Sammen skal de to durkdrevent splitte deres bramsejl, slå sejlklude sammen og snedigt røve et skib fuldt af skatte fra Solens rige! Udluftning Det skulle være så spændende, men så er det faktisk skidt. Kære læser, forestil dig, at Hugo Pratts tegneseriehelt Corso Maltese bliver spillet af en overvægtig Marlon Brando, en vommet fribytter, som har gået i skole med frivole Henry Miller! Det hele spækket med nudler, turistprosa, våbenbeskrivelser og noter om lykken ved at spise med pinde! Der er noget action og lidt tyfon undervejs, øjeblikke af det spektakulære og ekspressive Kina, som også vor egen Tom Kristensen digtede om. Men mestendels gaber læseren hele vejen til sidste kapitel, hvor alt ender i liderlighed og lort. Så luft ud efter endt læsning! 'Fan-Tan' er interessant som et eksempel på et futilt samarbejde mellem en egocentrisk skuespiller, Marlon Brando, og en labil kunstner, Donald Cammell. Om mere eller mindre skønne spildte kræfter med mandehørm fra kajakken på sydhavsøen, brunstens Bounty Land, hvor ægte mænd møder skæbnen med vådt blik og oprejst pik.