Vi havde taget S-toget 'THE BART' fra Oakland, kom imidlertid egentlig helt fra den smukke villaforstad Alameda ved bugten, min mormor og jeg, hvor vi besøgte hendes bror. Men denne formiddag skulle vi ind til San Francisco med det fantastiske tog, som kører under bugten og direkte ind i centrum. Nu er det over ti år siden, mormor er død, og den gang i Californien var hun næsten 90. Stormagasinet Nordstrom »Du kan parkere mig nede i kælderen hos Nordstroms, de har en udmærket kafé, hvor jeg kan sidde, og så er der Woolworth lige ved siden af, hvor jeg kan snuse rundt«. Sagde hun med et smil. Som sagt så gjort. Mormor fik kaffe og kunne handle i lavpriskæden Woolworth, som har en afdeling i det ellers Illum-mondæne stormagasin med et nordisk navn, Nordstrom. Avantgardepoesiens Fort Alamo Jeg havde et ærinde, noget jeg absolut måtte se denne dag i det smukke San Francisco, hvor der er højt til loftet og en aura af noget skandinavisk, fordi havet er tæt på, og byen har skær af nordisk arkitektur, livsstil og provinsialisme. Det sidste må du ikke sige til en indfødt. San Francisco er Californiens intellektuelle hovedstad, barbarkystens metropol, international bøsseby og fragilt bolværk mod bibelbæltet, som begynder lige uden for bygrænsen. Og så er storbyen stedet, hvor både fordums dages beatniks og blomsterbørn og hippier fik deres egen renæssance fra cirka 1950 til 1970 med lyrikeren Lawrence Ferlinghetti og hans boghandel, 'City Lights Bookshop', som avantgardepoesiens Fort Alamo. Det er den stadigvæk, og i skrivende stund er Ferlinghetti endnu i blandt os. Men det var ikke den del af S.F., jeg ville udforske. Sam Spades by Der er nemlig en anden stor forfatter, som mere end nogen anden har sat byen på litteraturens verdenskort. Dashiell Hammett. Og alle, som enten har læst bogen eller set filmen, John Hustons kongeniale filmatisering af 'The Maltese Falcon/Ridderfalken', ved, hvad jeg taler om. San Francisco er privatdetektiven Sam Spades by og før ham 'The Continental Op' - forfatterens tykke og anonyme agent for et opdagerbureau i en række sorte, spændende og gnistrende historier, som kom i kultkrimimagasinet 'Black Mask'. Nys afdøde Ebbe Reich Kløvedal var en stor beundrer af disse tidlige historier, mens Dan Turèll mest var til romanen om Sam Spade. Og det var netop Dan, som en eftermiddag i Bjarnes antikvariat Pinkerton i Nansensgade havde fortalt med glød og gejst om sit korstog til stedet, man skal dvæle ved i San Francisco, hvis man er til Hammett og hårdkogt litteratur. Stedet ligger oppe i Burritt Street, og det kommer vi til om lidt. Gratis reklame og fri mad Sydstatsmanden Dashiell Hammett ankom til San Francisco i 1921. Her blev han gift med Josephine, hans sygeplejerske på sanatoriet for den tuberkulose, han hele livet døjede med. Hammett arbejdede endnu for detektivfirmaet Pinkerton, men var så småt begyndt at skrive historier, som næsten alle foregår i og omkring San Francisco. Han havde endog en aftale med diverse restauranter om, at han kunne spise gratis, hvis han nævnte dem i sine fortællinger om den store havneby under forbudstiden i 20'erne med bandekrig mellem etniske minoriteter, især mellem irere og kinesere - den italienske mafia var den gang ikke nåede meget mere vestpå end til Chicago. Læg mærke til, hvor meget der f.eks. spises i 'Ridderfalken'. Historierne solgte helt til Hollywood, og da Hammetts hovedværk, 'Ridderfalken', kom ud i 1930, blev dette mesterværk den fatale succes, som ændrede forfatterens liv for altid. Litterær labyrint Efter otte år i den smukke nordcaliforniske by, flyttede han ned til overfladiske, dekadente og solrige Sydcalifornien. Ned til Hollywood, andre kvinder, flere penge, alt for mange drinks og næsten intet arbejde. Han flyttede ind hos forfatteren Lillian Hellman, men glemte aldrig rigtigt konen, sendte dollar hjem og så sine to døtre nu og da, hvis ikke han hang ud med William Faulkner, Scott Fitzgerald og Hemingway og filmstjerner så som Gary Cooper, Humphrey Bogart, Jean Harlow og Kathy Hepburn. Så flyttede Hammett til New York med Lillian. Men mesterværkerne ligger ovre vestpå. De forlader sådan set aldrig San Francisco, og selv i hans sidste roman er den hurtigt drikkende 'tynde mand' detektiven Nick Charles en indfødt fra The Golden Gate. Selv om San Francisco selvfølgelig har ændret sig på firs år, kan man stadigvæk finde mange bygninger og steder fra den gang, Dashiell Hammett flanerede omkring. Don Herrons lille og gode bog, 'Dashiell Hammett Tour' er i så henseende en god guide. Og turisten kan bruge ret meget tid på at gennemtrave det lodrette og vandrette gadenet, Hammet omkalfatrede til sin litterære labyrint i et par romaner og ca. 30 noveller. Var det Brigid? Men nu er jeg nået op til Burritt Street og står bevæget foran en bronzeplade med følgende ordlyd: ON APPROXIMATELY THIS SPOT MILES ARCHER, PARTNER OF SAM SPADE, WAS DONE IN BY BRIGID O'SHAUGHNESSY. Sådan cirka her blev Archer skudt af Brigid, som sålunde udførte det første mord i 'Ridderfalken' Jeg kan godt lide ordet cirka eller rettere approximately, fordi det indikerer hele mesterromanens enigmatiske 'muligvis-univers'. Det er ikke helt sikkert, at det var Brigid, som affyrede den tunge Webley-Fosby-revolver. Hun indrømmer meget lidt, og romanens slutning er Spades lange monolog, hvor han elegant, men også retorisk, lægger låg på alle mysteriets gryder. Det hele drejer sig jo om den mystiske falk fra Malta af guld og ædelsten, som Gutman, Cairo, Thursby og så Brigid jagter igennem hele verden og som synes at være synonym for den hellige gral, den mexicanske løsning på universets gordiske knude, svaret på altings sammenhæng. Falken flyver til San Francisco, og det gør den så alligevel ikke. Fuglen som ankommer er falsk, sort og lavet helt af bly. Stæder på frihedens landkort Det tog mange år at få bronzepladen op for drabet på Miles Archer. Dels blev Hammett anset for at være en ligegyldig krimiforfatter fra mellemkrigstiden, dels var han kommunisten, som under McCarthy røg seks måneder i spjældet for ikke at stikke sine kammerater. Men så i 1973 blev der pludselig sprayet med maling, at ' Miles Archer blev skudt her'. Året efter kom bronzepladen op. Nærmere det faktuelle sted, som det beskrives i bogen, end den første graffiti havde signaleret det. Men man kan aldrig vide, og Hammetts San Francisco er ikke helt så præcis på kortet som virkelighedens. Bag sit flamboyante og spektakulære design og plot handler 'Ridderfalken' om tilfældighed. Eller rettere om tilfældigheden over for vanen, det spontane terningekast over for tryghedens rutiner. Faktisk mange år før den franske eksistentialisme handler Hammetts kriminelle historie mellem Sam Spade og Brigid O'Shaughnessy om valg og frihed. Om at vælge kærligheden med alt, hvad den indebærer af den gode og den onde lykke, eller at fortsætte sine vante ruter, som pendler mellem de sikre stæder på frihedens landkort. Varm mad og sex til tiden Sam Spade vælger som bekendt det sidste, idet han overgiver Brigid til politiet for mordet på Archer. Reelt et noget tilfældigt mord. Det kunne have været Spade selv, der blev skudt ned i gyden. Men Archer var hurtigst til at tage jobbet for den sanseligt smukke og iltre rødhårede Brigid. Spade nølede, fordi han gik i seng med Archers kone og agtede at fortsætte affæren. Han er kynisk realist uden tro på meget andet, end at han kender prisen på jordbær til alle tider og ikke spiller klovn for nogen som helst. Brigid er den labile romantiker, hun snyder og bedrager, men hun går efter hjertets inderlige love, der ifølge filosoffen Pascal og andre bestemt ikke er lig med fornuftens. Sam vil have varm mad, sex til tiden og i det hele taget leve i overensstemmelse med sine omgivelser. Mens Brigid vil leve eksotisk, spontant og intenst. Det koster, og 'Ridderfalken' handler om prisen. Sådan set for begge parter, Spade går ikke ud af romanen skadesløs, sorgfri og gratis. I romanen, men ikke i filmen fortæller Spade anekdoten om manden Flitcraft, bedsteborgeren som en dag stikker af fra konen, fordi han erkender, at døden er hans nabo, og at alt kan ende brat og pludseligt. Detektiven Spade finder ham et stykke tid senere, hvor han lever nøjagtigt som før, blot med en ny kone og et nyt job. Hammetts eget Alcatraz Fablen genbruger Paul Auster originalt i sin roman 'Orakelnat', hvor hans variation får mere forfærdelige følger. At stikke af fra livet er at fængsle sig selv inde i en anden og lige så fatal illusion og tidslomme. Hævder Auster, ikke kun i denne roman, men igennem hele forfatterskabet. Interessant er det imidlertid for hans ældre kollega, at næppe havde Hammett skrevet om Flitcraft, før han selv stak af fra konen. Mange år senere endte han med at leve med Lillian Hellman som en ældre, syg og fattig gut, der skal have sine måltider på klokkeslæt og fortæller de samme historier om sin soldatertid. Men det vidste Hammett selvfølgelig ikke i 1930, da 'Ridderfalken' kom ud og blev verdensberømt i hele USA på en nat. Romanen blev filmatiseret tre gange, hvor altså den absolutte og endelige og skelsættende er Hustons udgave, hvor Mary Astor er en moden Bridig O'Shaughnessy og Humphrey Bogart en mere følsom Spade end ham i bogen. Alcatraz og Christiansø »Fik du set, hvad du skulle?«, spørger min søde mormor, da jeg møder hende igen i Nordstroms kælder. »Jeg gamle kone, jeg er ked af, at jeg ikke kunne gå med. Og tænk, jeg må ikke ryge her, og de serverer kun kaffe og ikke hvidvin . Det er sgu næsten som under forbudstiden i 20'erne, man må ingenting længere«. Siger hun, rejser sig og mener, at vi lige skal have en sporvogn ned til Chinatown. »Du kan ikke forlade San Francisco uden en tur med kabelvognen, Bo. Vil du i øvrigt ud og se Alcatraz, jeg gider ikke, har du set et fængsel, har du set dem alle. Og det minder lidt om Christiansø!«. Så ler hun af sin egen sammenligning, sådan piget som om årene drosler af hende. Og mens vi går ud i den milde januarsol her i San Franciscos grønne vinter, går det faktisk op for mig, at min mormor og Brigid O'Shaughnessy ville være lige gamle.