Det er et imponerende syn, når bussen med cykelholdet CSC kører frem til startstedet ved en af etaperne i Tour de France. Bussen er gigantisk, sponsornavnet CSC er malet med store bogstaver, og holdejeren Bjarne Riis holder sig ikke tilbage: En stiliseret ørn pryder siden af bussen som en påmindelse om, at her kommer vinderen af Tour de France 1996, 'Ørnen fra Herning'. Ørn eller due? I disse dage viser det sig, om holdet kan flyve som en majestætisk ørn, eller om det ender som en vingeskudt due. Og der står meget mere på spil end kampen om den øverste plads på podiet på Champs-Elysées, når løbet slutter 24. juli. Jagten på sponsorer Pengene er nemlig små i cykelsporten i forhold til andre sportsgrene som fodbold, tennis og motorløb, og trods de kommende ugers massive tv-dækning af det multinationale, danskejede hold med den amerikanske sponsor ligner CSC ligesom mange af konkurrenterne en gigant på lerfødder. For der skal mange sponsorkroner i kassen for at holde bussen og holdet med 27 ryttere, flere sportsdirektører, mekanikere, massører og andre ansatte. Den såkaldte sponsorportefølje for et hold som Bjarne Riis' beløber sig til mellem 60 og 70 millioner kr. om året, hvoraf de 50-55 kommer fra to hovedsponsorer. I dag er den ene CSC, mens Bjarne Riis i over et år har været på jagt efter den anden. Businesstalentet Jagten fortsætter under og lige efter Tour de France, hvor der er fuld opmærksomhed på cykelsporten, og her skal Bjarne Riis styrke den del af talentet, der hedder business. For netop den del af arbejdet er ikke den tidligere Tour-vinders stærkeste side, fremgår det af journalisten Lars Werges bog om »drømmeholdet« CSC, der meget belejligt er på gaden netop nu. Manglende professionalisme I bogen med titlen 'Drømmeholdet. Historien om CSC' giver Lars Werge fra Ekstra Bladet os ikke alene en række fremragende portrætter af mange af de ryttere, vi stifter bekendtskab med under Tour de France. Bogens styrke er beskrivelsen og analysen af professionel cykelsports kulisser og økonomien bag professionel sport i det hele taget. Og her er vi langt fra pressens heltekvad om heroiske jernmænd på deres spinkle cykler. For det handler i høj grad om noget så kedeligt som penge. F.eks. stiller Lars Bo Jeppesen, der er en af de centrale figurer i Danmark omkring sponsorering af sport, flere spørgsmål ved den manglende professionalisme i den forretningsmæssige del af Riis' selskab: »Først og fremmest undrer jeg mig over det organisatoriske niveau i Riis Cycling«. »En bestyrelse i et selskab, der ønsker at begå sig på højeste niveau både nationalt og internationalt, skal tælle tunge folk, der har netværket i orden«, siger han i et interview i bogen og konstaterer, at det langtfra er tilfældet. Dårligt forberedt En anden kender af sponsorering, Steen Leth-Jørgensen, der blandt andet har arbejdet for en af det globale sponsormarkeds største virksomheder ISL, er lige så skeptisk. »Som jeg hører snakken i branchen, så er Riis Cycling A/S heller ikke specielt godt forberedt, når de kommer ud til potentielle sponsorer«. »Vi taler jo om meget store virksomheder, der drives dybt professionelt, og her er det altså ikke nok, at man kommer for at bede om hjælp til at drive cykelholdet«, siger han. Øl og cykelsport Men sponsormarkedet er meget begrænset i Danmark, hvor sportsklubber, nationale kulturinstitutioner som Nationalmuseet og Zoo løber de få meget store virksomheder og fonde på dørene. Carlsberg får mange besøg, men her skal Bjarne Riis ifølge bogen ikke gøre sig forhåbninger, selv om Carlsberg er en af giganterne inden for sponsormarkedet. For bortset fra Tour de France er cykelsporten ikke på samme niveau som for seks-syv år siden, mener marketingchef Keld Strudahl. Og han er heller ikke sikker på, at øl og cykelsport går godt sammen: »Det er svært at påvirke forbrugerne med noget så egocentrisk, som cykelsporten er. Det er meget en kraftpræstation, og dertil kommer så dopingdiskussionen. Det er vanskeligt at kombinere med det fællesskab, vi gerne vil appellere til. Det er vores mantra«. Op ad bakke Det bliver med andre ord op ad en stejl bjergside, når Bjarne Riis skal sikre pengene til den videre drift af holdet. For det er slut med selv at poste penge i det, har han udtalt flere gange. Og uden Riis bliver det svært at forestille sig eksistensen af et dansk hold, for han var med fra starten - uden at være det alligevel. Hvordan hænger det så sammen? Den historie beretter Lars Werge i bogens start, hvor vi møder dynamiske jyske forretningsfolk, tidligere cykelryttere, folkene fra Riis' base i Herning Cykle Klub og Herning Messecenter. For det hele startede selvfølgelig i Herning, hvor Riis som dreng havde trænet sammen med sin far, vundet sine første sejre og lagt grundlaget til en stor cykelkarriere. Riis begyndte som en af cykelsportens proletarer på et minihold i Luxembourg, videre som hjælperytter og løjtnant for franskmanden Laurent Fignon og frem til apoteosen med Tour-sejren i 1996 efter fremragende placeringer og etapesejre i løbet i årene før. Visioner på hotel Eyde Og hvor laver man så forretninger i Herning? Det gør man selvfølgelig på gode, gamle Hotel Eyde, og her havde Herning Cykle Klub 19. oktober 1996 samlet tidligere og nuværende cykelryttere til en nattefest, hvor Bjarne Riis var hædersgæsten. For klubbens store søn havde kun tre måneder tidligere skrevet sig ind i cykelsportens største annaler med Tour-sejren, og dansk cykelsport havde nu for alvor medvind. Med til festen var også de tidligere storryttere Brian Holm og Alex Pedersen samt Torben Kølbæk, der ud over arbejdet for Herning Messecenter var elitechef i Herning Cykle Klub og en mand med masser af gode ideer. Ud på natten, hvor de midtjyske uldkræmmere også lavede masser af forretninger i de år, hvor Herning levede af tekstiler, blev de tidligere topryttere og Torben Kølbæk enige om, at tiden var inde til at skabe et professionelt cykelhold. »Efterhånden som de 'Sorte Svin' blev kastet i maverne, begyndte fantasier og forestillinger at komme på bordet: og efterhånden som promillerne steg, virkede ordene realistiske«, skriver Lars Werge. Kontrakt på servietten Det hjalp på realismen, at en anden af gæsterne var Finn Poulsen, direktør i den succesrige tøjkoncern Bestseller, der bl.a. sælger mærkerne Vero Moda og Jack & Jones. Jack & Jones var allerede med til at støtte eliteholdet i HCK, Herning Cykle Klub, og Finn Poulsen kunne se nogle muligheder i at gå videre. Kølbæk og Alex Pedersen blev hyret til at konkretisere planerne, og Brian Holm, der kørte for tyske Telekom, forpligtede sig til at støtte holdet. Det skete oven i købet kontraktligt i den sene nattetime, da Brian Holm satte en underskrift på en plettet stofserviet. »Jeg kører for HCK, inden jeg forpligter mig til andre ting, og som honorar skal jeg have en Jack & Jones-skindjakke«, lød formuleringen, der illustrerer den tætte forbindelse mellem klubben i Herning og det professionelle projekt, der nu var på trapperne. 'Professionelt' cykelhold Godt et halvt år efter, 24. april 1997, havde Berlingske Tidende en rigtig god nyhed: »Danmark får professionelt cykelhold«, lød overskriften på forsiden. Sponsorerne var på plads med Bestseller-koncernen i spidsen, mens Peugeot leverede cykler. Brian Holm fik rollen som holdkaptajn, og Alex Pedersen, tidligere verdensmester og prof-rytter i Spanien, skulle lede holdet. Selskabet bag det fik navnet Professional Cycling Denmark ApS. Bjarne Riis, der fortsat kørte for Telekom, deltog med en aktiepost og vidste tydeligvis ikke, hvordan han skulle håndtere det forhold, at dansk cykelsport nu fik sit første professionelle hold. Han selv var ved at gå kold i karrierens sidste år på et tysk hold, der nu foretrak fremtidens mand, Jan Ullrich. Sammensat Riis De følgende år var præget af op- og nedture for det nye danske hold. Brian Holm var gået i stå som rytter og stoppede allerede i april 1998 på holdet i et klima af mistillid og personlige opgør mellem hovedpersonerne. Lars Werges beskrivelser af den lille verden, dansk cykelsport reelt er, og hvor mange af hovedpersonerne har et forhold præget af skiftevis had og kærlighed til hinanden, er fremragende bogen igennem. Og i det hele taget er persongalleriet langtfra kedeligt. Hovedpersonen Bjarne Riis fremstår i Lars Werges bog som en meget følsom person, der livet igennem har knyttet sig til enkelte personer, som han er dybt loyal over for. Mens han over for andre, også tidligere venner og kolleger, ofte udviser en kynisk og dybt beregnende adfærd. Knivskarpe analyser Men han får mulighed for at forklare sig i bogen, og billedet af den danske Tour-vinder virker fair. Brian Holms og især Alex Pedersens analyser af miljøet er præget af knivskarpe analyser, og blandt forretningsmændene fremstår Torben Kølbæk som den glade idemand, der aldrig rigtigt forstår sin rolle. I de første år, hvor holdet har brug for penge og nye sponsorer, farer han rundt med holdet og mindre forretningsforbindelser i stedet for fra kontoret i Herning at bearbejde potentielle sponsorer, som Bestseller-direktør Finn Poulsen siger et sted i bogen. Finn Poulsen selv optræder som den ansvarlige forretningsmand, og han ved godt, hvad han er gået ind til. »Jeg gik ind i det cykelprojekt med en eneste betingelse: Det måtte ikke bringe ridser i min eller Bestsellers erhvervsprofil«, siger han i bogen og konstaterer samtidig, at sponsoratet var en god forretning. Bestseller med Jack & Jones som frontfigur fik en eksponering til en værdi af over 50 pct. af det, sponsoratet kostede. Doping og penge Det skete på trods af, at de kommende år ikke var nemme. Dopingskandaler var ved at lægge Tour de France ned i 1998, og i 1999 blev det danske hold ramt af dopingsager, som ledelsen havde svært ved at håndtere. Home-kæden, der var steget med i sponsorfeltet, trak følehornene til sig, og ind på banen kom en anden erhvervsmand med kærlighed til sport, John Trolle, der producerede chipkort til computere under navnet Memory Card. Det tjente man godt på i flere år, og smarte Trolle gik ind i selskabet på et tidspunkt, hvor Bestseller var på vej ud. På det sportslige plan var målet deltagelse i Tour de France, som man nåede i 2000 uden den mindste succes på de franske landeveje. Den var også gal med økonomien. For it-boblen og dermed John Trolles økonomi var ved at briste, og selskabet var på sammenbruddets rand. Men inden Trolles exit nåede han i efteråret 2000 at få Bjarne Riis ind i varmen med rytteren Bo Hamburger som mellemmand. På det tidspunkt havde Riis stoppet sin karriere - og med sig havde han en forsikringserstatning på 16 millioner kr. for et brækket håndled, der tvang ham af cyklen. Lige så afgørende var det, at Trolle via sine forbindelser i den danske it-verden fik it-selskabet CSC's danske direktør, Asger Jensby, interesseret i et sponsorat. CSC sælger viden og tjenesteydelser til virksomheder, og for det amerikansk-ejede selskab handlede det om at få et navn og en identitet i Danmark. Langt fra heden Kort før jul 2000 præsenterede Bjarne Riis det nye hold ved et pressemøde i Herning Messecenter - med efterfølgende spisning, der naturligvis fandt sted på Hotel Eyde. CSC og it-selskabet World Online, senere Tiscali, var hovedsponsor, og den store attraktion var den franske stjernerytter Laurent Jalabert, der i 2001 og 2002 kørte holdet helt i front med etapesejre i Tour de France. Holdet var på skinner, i 2003 var amerikaneren Tyler Hamilton det store navn. Succesen fortsatte i 2004, da den italienske CSC-rytter Ivan Basso besatte tredjepladsen i Tour de France og vandt en etape foran Lance Armstrong. Bjarne Riis var kaptajnen om bord, og fra 2003 kom selskabet til at hedde Riis Cycling. Hovedkvarteret er Lucca i Italien og et beskedent kontor i Lyngby. Vi er langt fra heden og Hotel Eyde, og det er gået ud over mange af dem, der var med fra starten med Alex Pedersen i spidsen. Det har direktøren et meget afklaret forhold til. »Vi har et hold, der skal drives, og så må der nogle gange tages beslutninger, der kan være hårde over for de involverede. Og det er min opgave at få det her hold til at køre«, siger Bjarne Riis til Lars Werge. Det er lykkedes ganske godt indtil nu, selv om Riis hoster sig økonomisk igennem og i vinter måtte sælge ud af ryttere og sætte andre på økonomisk slankekur. Nu vil de kommende uger og måneder vise, om Riis langt om længe formår at køre på den store klinge, når det gælder den økonomiske side af forretningen.