Iført guldtrøje, guldstøvler og en flagrende sort satinnederdel tripper Marian Keyes ind på førstesalen på Hovedbiblioteket i København. Hun er lille og fiks. Har ravnesort hår i en knivskarp page og smiler hele vejen op til bordet, som hun sætter sig på med benene dinglende ned. Rå fisk »Tak. Tusind tak, fordi I ville komme«, lyder den spinkle stemme. »Jeg føler, at vi alle sammen er bedste venner. Vi har bare ikke nået at ordne detaljerne endnu«, fortsætter hun, mens tilhørerne bryder ud i latter og klapsalver. Foran hende sidder halvandet hundrede kvinder, som med Marian Keyes og hendes roman 'Sushi for Begyndere', gjorde rå fisk til deres yndlingsspise. Stjålet liv »Med den første roman fik jeg pludselig en superkontrakt, og verden lå for mine fødder«. »Hele tiden var jeg bange for, at politiet ville komme og banke på min dør og sige, at jeg havde stjålet en andens liv«. »At succesen slet ikke var min, men tilhørte en anden. Sådan er det heldigvis ikke gået endnu«, siger hun. 'Chick-lit'-bølgen Marian Keyes var med til at starte bølgen 'chick-lit'. Bølgen startede, da Helen Fielding pustede liv i Bridget Jones. Siden indtog Nynne Danmark, og i dag har Marian Keyes solgt 10 millioner bøger i omkring 35 lande. Oftest handler bøgerne om kvinder, der kæmper for at være perfekte, men alligevel gang på gang kommer galt af sted. Ingen hemmeligheder »Kvinders psyke er for mig langt mere interessant end mænds. De er så logiske og ligetil«. »Mine karakterer er altid rørende og morsomme. Vi kvinder skal kunne grine af os selv. Og læserne skal kunne identificere sig med hovedpersonen«, forklarer hun. Marian Keyes læser højt fra bogen 'Rachels ferie' på sirligt artikuleret irsk. Rachel er en småskør antiheltinde, som kæmper med neuroser, forholdet til den brunstige Luke og drømmen om at leve et liv som i damebladene. Familien tvangsindlægger hende på en afvænningsklinik på grund af hendes stofmisbrug. Rachel er rasende, men indvilger, fordi afvænningsklinikker er berømte for deres celebre 'gæster': rockstjerner og skuespillere. Gang på gang griner tilhørerne højlydt over bogens småsnakkende sprog og Rachels kiksede optrin. »I må endelig spørge. Jeg har ingen hemmeligheder, og jeg lover at svare på alt - lige fra ekskærester til alkoholmisbrug«, opfordrer Marian Keyes efter et par siders oplæsning. Alkoholiker Hun har selv været indlagt for alkoholmisbrug. På samme måde som karakteren Rachel troede hun, at hun skulle tilbringe sin tid i klinikkens motionsrum, så hun kunne forlade stedet med strålende hud og stramme baller. Der var bare intet træningsrum på klinikken. »Selvfølgelig bruger jeg mine egne oplevelser i bøgerne. Faktisk er det meget heldigt, at jeg har haft et så elendigt liv«, siger forfatteren om de selvbiografiske elementer i bøgerne. »Jeg skammer mig ikke længere over min afhængighed. Jeg eeeelskede at drikke. Alkohol var mit livs kærlighed. Jeg var den sidste, der fandt ud af, at jeg havde et problem«, fortæller hun. Selv om Marian Keyes ikke har rørt en drink siden afvænningen, lægger hun ikke skjul på, at problemet var alvorligt. Alligevel fortæller hun om sine oplevelser, så rummet dirrer af latter. 'Find en anden mand' En ung kvinde rejser sig og spørger, om Keyes tror, at vennerne kunne have stoppet hendes misbrug. »Åh nej - det kunne jeg kun selv. Har du selv nogen, du er bekymret for?«, returnerer Marian Keyes. Kvinden fortæller, at hendes ekskæreste var alkoholiker. »Find dig en anden mand. Du fortjener bedre«, lyder rådet. »Det har jeg allerede gjort«, svarer kvinden. Salen bryder ud i klapsalver. Som 30-årig og midt i afvænningen begyndte Marian Keyes at skrive. Hun indsendte fem noveller til et magasin og vedlagde et brev, hvori hun skrev, at hun var i gang med en roman. Send os manuskriptet. Vi er interesserede, lød svaret. Og så gik Marian Keyes i panik. Hun havde ikke skrevet et ord. Det hele endte med den første bog, 'Watermelon', om en ung kvinde, der bliver forladt af sin mand, lige efter hun har født deres fælles barn. Betroelser Kvinder elsker hendes bøger, selv om hun af kritikere er blevet beskyldt for at skrive overfladisk, pludrende og uden substans. »Det er muligt, at jeg ikke skriver de mest intellektuelle romaner, men jeg har ramt en guldåre. Jeg er en del af en tidsånd, og det er jeg stolt af. Jeg kunne ikke drømme om at skrive en bog med en ulykkelig slutning, for det ville gøre mig alt for deprimeret. Jeg beskriver skam også de sorte sider af kvindeliv, men jeg gør det altid med humor. Selvhøjtidelighed er et utiltalende træk«, forklarer Marian Keyes. På Hovedbiblioteket bliver der grint og klappet. Hujet og nikket indforstået, mens Marian Keyes besvarer spørgsmål. For hende er det helt normalt, at tilhørere betror sig til hende med knas i parforholdet, problemer med selvtilliden eller stress på arbejdet. »Jeg tror, at det er fordi jeg selv er sådan en åben person. Folk føler, de kender mig«, siger hun. Ordstyreren bryder ind og siger, at tiden er gået. To rulleborde med champagne og vin bliver kørt ind, mens kvinderne formerer sig i en lang vimpelformet kø for at få signeret bøger. En venindegruppe tager plads foran bordet. »Er hun ikke fantastisk?«, siger den ene, mens fire andre nikker ivrigt. En af dem knuger en nysignerede bog til brystet. »Hun forstår os virkelig«.