Åh, Peter Seeberg, gamle dreng, du forunderlige blanding af forfatter, nisse, museumsgenstand - og opdagelsesrejsende. Du er død, javel, men også udødelig. Engang fandt du sammen med din ven Thorkild Hansen en kanonkugle fra Jens Munks tid oppe i den canadiske bugt, hvor selv samme gamle søfarer og eventyrer lå i vinterhavn for tre hundrede år siden. I to var på langfart sammen, og her i skabet har vi, siden vi læste om jeres eventyr i Thorkild Hansens bog, haft en drøm om også en dag at lede efter skatte i Munks vinterhavn. Men en gårdsplads lidt uden for Viborg kan også gøre det. Sårbar og rødmosset Det var en eftermiddag engang i første halvdel af 1990'erne. Taxaen stoppede ved Hald Hovedgård, efterårsblæsten fejede ind fra de omkringliggende marker, nede bag det store hus lå søen kold og grå, alligevel var der en betydelig varme i luften. Den strålede ud fra den sårbare, rødmossede mand, der stod på trappestenen og tog imod. Peter Seeberg. Der var noget uhyre privilegeret ved at trykke hans næve. Den, der havde samlet oldsager og ført pennen, da 'Bipersonerne', 'Fugls føde', 'Rejsen til Ribe', 'Højtlæsning for en flue', 'Argumenter for benådning' og mange andre skønne bøger blev til - et par rødvinsglas nåede den vel også at løfte. Rolig autoritet Anledningen var et af Den Litterære Institutions årlige møder på Hald Hovedgård ved Hald Ege lidt uden for Viborg. Seeberg, selv en litterær institution, havde som leder af Viborg Museum udvirket, at den gamle herregård blev mødested for forfattere og bogmennesker, og var vist vært for de årlige møder. Dét år deltog også Poul Borum, som Bibliopaten sad ved siden af. Han nåede at zappe gennem fire digtsamlinger i løbet af et foredrag af Erik Skyum-Nielsen, hans korte og kontante anmeldelser stod i avisen næste dag. Oppe i tårnet på Hald Hovedgård lå mængder af materiale med og om forfattere, lydbånd ikke mindst. Udenfor var det hundekoldt, men takket være de levende ord, som blev talt ved det lange træbord ved siden af køkkenet, i pejsestuen eller i den store sal, fik man varmen dengang i Viborg. Peter Seeberg svævede over alle vande. Lynende klar, fuld af den rolige autoritet, som udspringer af helt grundlæggende at have fundet en ro i sin tilværelse, som den nu engang er faldet ud. Hjemsøgt af tilintetgørelse I Marianne Juhls monografi om Seeberg (1999) citerer hun, hvad Seeberg engang skrev i et forord til en planlagt, men ikke udgivet samling af den tyske 1800-tals digter Friedrich Hölderlins breve. »Hans sidste forsøg på at udholde tilværelsen overhovedet var en forsoning, sådan som han nu formåede at forsone sig med verden. At mobilisere modet og optimismen og opfatte alle lidelser som produktive kræfter - den løsning som næsten er den klassiske europæiske fra Petrarca til Ekelund og Gide«. Marianne Juhl mener, at Seeberg her beskriver sit eget livsprojekt. Juhl tilføjer selv: »Man kan blot efter navnene Ekelund og Gide tilføje Peter Seeberg«. I 'Fugls føde', som Seeberg udgav i 1957, vil Tom betale vennen Hiffs 10.000 kr., hvis han kan skrive noget, som er virkeligt, hvert eneste ord skal være fuldstændig sandt. Det resultat, Tom kommer frem til, siger, ligesom bogen som helhed, et og andet om de kræfter, der rumsterede i hvert fald i den yngre Seeberg. »Mine øjne er blinde, mine hænder visne, mit sind er hjemsøgt af tilintetgørelse«. Dengang i Hald var Seeberg sidst i tresserne. Fra tid til anden satte en ung dreng sig i hans skød, hans søn tror vi nok, eller barnebarn, og man kunne se, at digteren havde fundet sandheden, som han sad der med næste generation på knæet. Gennemsyret af menneskelighed Der er en, der engang har sagt, at der i et land af Danmarks størrelse måske er 2.000 bundhæderlige og anstændige mennesker, som, når alt kommer til alt, holder det hele oppe og kørende. Folk, der sætter en standard for, hvordan man bør omgås hinanden, for ret og moral. Seeberg tilhørte denne flok, og griber man ud efter hans netop kanoniserede litterære værk, vil man selv kunne erfare, hvad jeg mener. Det er gennemsyret af menneskelighed i den rare udgave: »Se, om der hen over mit hjerte er en mørkhed efter en svejseflamme, sådan har jeg ofte følt det var. Det er skammen, der har brændt sig ind i mit hjerte, ikke over store forbrydelser, men over alle de små forseelser, der aldrig holder op«, lader Seeberg en afdød skrive til kommunehospitalet i et ledsagebrev til sit afsjælede legeme ('Den anatomiske tegning' i 'Rejsen til Ribe'). Hvis man kommer til Viborg, bør man besøge Hald Ege - og tage videre ud til Hovedgården og sanse lidt rundt i Seebergs revir. Man bør gå en tur omkring søen. Da Deres BP gjorde det, fandt han en pil i et træ. I sagens natur ikke fra gammel tid, og ikke med en pilespids af knogler fra Canada eller Grønland, men alligevel. Bagefter drikker man kaffe på den lille kro, hvor man måske ligefrem lejer et værelse til sig selv - og fruen - for natten. Måske ligger man kort efter med 'Den anatomiske tegning' og morer sig kosteligt. Quiz 1: Dansk debutroman. Handlingen finder sted fra mandag til lørdag. Hvilken? Quiz 2: »Jeg er stadig lidt bange for at gå glip af noget, hvis jeg glemmer, som min far snobbet antydede, og jeg snobbet gentager, at fornemmelsen for almindelig anstændighed er ulige fordelt ved fødslen«. Citat fra stor amerikansk roman anno 1925. Forfatteren døde i en alder af 44. I sidste uge lød quizzerne: 1) Hvilken italiensk forfatter stod bag tidsskriftet Nuovi Argomenti? 2) Solen skinner nogle gange over riget. Vandet stiger over verden, folk med drifter crasher i trafikken. Hvilken amerikansk forfatter? 3) Thai-paradis forvandlet til helvede, hvilken global bestseller 1996?Hattrick! Kære Bibliopat. I quizzen 8.1. er (1) forfatteren bag Nuovi Argomenti Alberto Moravia; (2) lyder unægtelig som J.G. Ballard, hvor solen nogle gange skinner over riget i 'Empire of the Sun', vandet stiger i 'The Drowned World', og trafik og drifter forenes i 'Crash'. Men hør, hva' er den af? Ballard er da engelsk, født i Shanghai, og ikke amerikansk?! (undskyld, red.) (3) må være Alex Garland med 'The Beach'. Med venlig hilsen John Svendsen, Frederiksberg C. Engagerede Moravia Caro bibliopato. Quiz 1 er ikke svær, hvis blot man har en god og fyldig italiensk litteraturhistorie, og en sådan må Giulio Ferronis italienske litteraturhistorie i fire bind vist siges at være. Men tvivlen sniger sig ind på én, når man efter søgen i registret slår op på de relevante sider, for flere italienske forfattere har igennem tiderne (fra 1953 til i dag) stået bag tidsskriftet, lad mig nævne i flæng: Alberto Moravia, Alberto Carocci, Pier Paolo Pasolini, Attilio Bertolucci, Leonardo Sciascia og Enzo Siciliano. Men da et upræcist stillet spørgsmål ikke kan besvares præcist, må man ty til en psykologisk metode; mon ikke bibliopaten har tænkt på stifteren af tidsskriftet. Det begyndte at udkomme i 1953 med to redaktører: Alberto Moravia og Alberto Carocci, og her må man igen forsøge at sætte sig ind i bibliopatens psykologiske bevæggrunde til at stille spørgsmålet; mon ikke der er tænkt på en italiensk forfatter, der er mest kendt af danskere. Ergo må svaret være Alberto Moravia. Spøg til side og i ærlighedens navn nævner Ferroni, at Moravia redigerede tidsskriftet fra grundlæggelsen i 1953 til kort før sin død i 1990. Han var i det hele taget en forfatter med et kolossalt samfundsengagement. Han skrev i L'espresso i mange år, rejste overalt i verden med bøger og reportager til følge. Rifbjerg ligner en anæmisk småproducerende forfatter ved siden af Moravia. Men jeg må med skam melde, at jeg ikke har læst andet af ham end hans romerske fortællinger. Med venlig hilsen Svend Ditlev Vasbo, Kokkedal Ballard er manden! Kære Bibliopat. Angående quiz 2: J.G. Ballard er den engelske forfatter, som bl.a. har skrevet 'Verden under vand'. Steven Spielberg drejede en film over den selvbiografiske 'Solens rige', som skildrer forfatterens liv som dreng i Shanghai, Kina, og japanernes invasion under Anden Verdenskrig og den følgende internering af ham og hans familie i en fangelejr. 'Crash' (ikke udgivet på dansk) blev lavet til en film af den canadiske instruktør David Cronenberg. Den beskriver en gruppe mennesker, som har det til fælles, at de alle har været involveret i bilkollisioner. De bliver seksuelt stimuleret ved at overvære færdselsdrab, og de iscenesætter berømtes kollisioner for at opnå orgasme (bl.a. James Deans dødsulykke). Kærlig hilsen Jan Willert, Lyngby En sand gentleman Ærede Sir. Hvis De (efterfølgende kaldet du) ikke har fået løst dit pladespillerproblem endnu, har jeg mulighed for at overspille din 'Monty Pythons bedste' til cd. Det praktiske problem vil være, at du formentlig bor uden for lov og ret, men jeg kommer med mellemrum til Dronningens Kjøbenhavn på jobbet. Hvis det kan bruges, så lad høre. Med højagtelse, motorvognsfører Kurt Nielsen, Kolding