Blowjob er med. Og båtnakke. Starfucker røg ud i finsorteringen. Campinghabit blev der plads til. Ligesom coverstory, bikinilinje og dummebøde. Parantes er også med. Selv om det slet ikke staves sådan i virkeligheden. Der ligger tolv års arbejde og 44 millioner kroner bag, når første bind af Den Danske Ordbog udkommer 11. november. En stor, ny nationalordbog i seks bind over nutidsdansk. Ordbogen beskriver det almindelige ordforråd i moderne dansk i perioden fra 1950 og frem til i dag og er en - mindre elitær - efterfølger til Ordbog over det danske Sprog. Det er en større forsamling af ældre og yngre, sjællandske og jyske redaktører, der har brugt de seneste 12 år af deres arbejdsliv på at sortere og studere gloserne i det danske sprog og til sidst udvælge de 100.000 ord, der om kort tid kan slås op i Den Danske Ordbog. Og selvfølgelig har de ikke været enige hele vejen. Eksempelvis om, hvor mange engelske ord, der skulle finde vej til ordbogens spalter. »Vi har været mere large med ord fra den engelske sprogsfære end Retskrivningsordbogen. Det skyldes nogle af vores yngre, progressive redaktører. Men det er da en af de ting, vi har været uenige om undervejs. Danske ord som søskendesæde og stjernekigger har også været inde og ude flere gange. De redaktører, der har mindre børn synes, de skulle med, mens andre måske fandt dem mere perifere«, siger ledende redaktør på Den Danske Ordbog Kjeld Kristensen. Ord fra den gastronomiske verden har også fremkaldt en del diskussioner på redaktionen. Falafel og shawarma er med. Men det er ikke Kjeld Kristensen, der har stået og klappet dem ind i ordbogen. »Jeg synes, at nogle af de der madord er lidt irriterende. For sådan spiser vi ikke hjemme hos os«, som han siger. Til gengæld har han talt varmt for en række sportsudtryk, som andre måske ikke fandt lige så presserende. »Men selvfølgelig er det ikke sådan, at indholdet af ordbogen er et udtryk for vores private interesser - vi har været meget opmærksomme på at undgå skævheder«, siger Kjeld Kristensen. Men uanset hvad så har man aldrig det hele med. Og de ledende redaktører er udmærket klar over, at anmelderne vil kaste sig over, hvad Kjeld Kristensen kalder »deres yndlingsdisciplin«: At finde de ord, der ikke er med. 40.000 tekster Det er Kulturministeriet og Carlsbergfondet, der i fællesskab har betalt for den nye, danske nationalordbog. »Det er en ordbog, der beskriver sproget, som vi har set det, og som vejleder brugeren i at anvende det. Og så gør vi rigtig meget ud af ordenes betydning. Man får mere at vide om ordene, og den har flere ord med end traditionelle ordbøger. Og så befinder den sig i et tættere forhold til det, den beskriver, fordi den bygger på et kæmpe, autentisk materiale«, siger ordbogens anden ledende redaktør, Ebba Hjorth. Man kan ikke skrive en ordbog ud af hovedet. Tidligere baserede ordbøger sig på en stor mængde skriftlige kilder, der talte omkring en million løbende ord. Men da redaktionen bag Den Danske Ordbog begyndte sit arbejde i 1991, besluttede man som noget nyt og med inspiration fra England at skrive ordbogen på baggrund af et såkaldt tekstkorpus - en elektronisk tekstsamling, der endte med at rumme i alt 40.000 danske tekster og 40 millioner løbende ord indsamlet i perioden 1983-1992. Korpusset består af avisartikler, folketingsdebatter, interview, reklamer, tegneserier, lejlighedssange, breve, taler, radioaviser, undertekster til danske tvprogrammer, annonceringer af s-togsforsinkelser, dagbøger, radioprogrammet 'De ringer vi spiller' og mange tv-udsendelser. »Vi går ud fra, at vi finder alle de betydninger, et ord har, fordi vores korpus er så stort. Det rummer en stor portion talesprog og almindeligt, dagligdags sprog. Og så en masse avistekster, som er utroligt velegnede til at beskrive sproget på grund af alsidigheden og bredden i emner, og fordi de afspejler meget nyt sprog«, fortæller Kjeld Kristensen. Men i en tid, hvor sproget og verden forandrer sig i rivende fart, bliver et tekstkorpus hurtigt en anelse forældet. Og i de senere år har redaktionen som supplement brugt den største tilgængelige tekstbank, der findes - nemlig internettet. »I begyndelsen syntes vi, at korpus var kilden. Men vi blev klogere efterhånden. Vi har jo været i gang så længe, at der er dukket en masse nye ord op, som ikke står i vores korpus. Eksempelvis 'søgemaskine' og 'sprogpolitik'«, siger Kjeld Kristensen. Desuden har redaktionen allieret sig med en række sproginteresserede danskere - såkaldte spORDhunde - som har mailet og skrevet til redaktionen, når de er stødt på nye ord. Spejler tiden Ordbogen har et bredere og et andet udvalg af ord end Retskrivningsordbogen, som Dansk Sprognævn står for. »Vi er gået uden om de meget sjældne ord, som ikke bruges ret meget, og som der er mange af i Retskrivningsordbogen. Til gengæld har vi en masse ord med, som man ikke kan finde i Retskrivningsordbogen«, siger Kjeld Kristensen. Den Danske Ordbog rummer eksempelvis ikke ældre og sjældne ord som huemor og gramsepose. Til gengæld finder man ord som lookalike, wannabe, overkill og whatever i Den Danske Ordbog - gloser, man går forgæves efter i Retskrivningsordbogen. Og dermed bliver Den Danske Ordbog også et billede af sin tid. Også fordi redaktørerne i rigt omfang har citeret fra deres tekstkorpus i forbindelse med ordbetydningerne. Man kan eksempelvis finde citater fra opskrifter, råd om pletfjerning, prædikener og blondinevittigheder. »Det har overrasket mig, hvor meget nyt der er at sige om det danske sprog. Og det gælder både betydning, syntaks og bøjning«, siger Ebba Hjorth. Redaktionen er eksempelvis stødt på en hel række ord, der i disse år er ved at skifte betydning. Pendulord kalder man dem. »'Lemfældigt' betød tidligere omhyggeligt. Men i dag er de fleste af os enige om, at det betyder sjusket eller tilfældigt. Der er betydningsændringen sket. Men det er ejendommeligt, når betydningsændringen sker, mens man faktisk sidder og kigger på ordet«, siger Ebba Hjorth. Ordet 'bjørnetjeneste' har eksempelvis lige nu to betydninger. »Ordets betydningsudvikling er i gang, og derfor finder og beskriver vi begge betydninger. For de ældre generationer betyder det en velment handling, som gør mere skade end gavn. Men for de yngre generationer betyder det at gøre nogen en stor tjeneste«, siger Ebba Hjorth. Generationerne er heller ikke enige om, hvad 'godt 100 år' betyder. For de ældre generationer betyder det 'lidt mere end 100 år', og i de yngre generationer betyder det 'lidt mindre end 100 år'. »Skulle vi lave ordbogen om 25 år, ville 'godt' måske slet ikke forekomme i den gamle betydning længere«, siger Ebba Hjorth. Når et pendulord opstår, begynder det med, at nogen misforstår ordets rigtige betydning. »Men i det øjeblik, tilstrækkeligt mange er enige om, at det betyder noget andet, så er det jo sådan. Også selv om det er forkert i forhold til ordets oprindelige betydning. På den måde er det jo danskerne selv, der bestemmer over sproget«, siger Ebba Hjorth. »Der er også utrolig mange unge mennesker, der siger 'bedler' i stedet for 'billeder'. Så om et antal år vil det sikkert være den rigtige måde at udtale det på«, mener hun. Forkert stavet Almindelige, udbredte stavefejl kan man også slå op i Den Danske Ordbog. »Eksempelvis er der mange, der tror, at 'parentes' staves 'parantes'. Vi har også både 'hieraki' og 'hierarki' med, fordi mange fejlagtigt tror, det staves med ét r. Så kan folk slå det op, som de tror det staves, og blive vist videre til den rigtige stavemåde«, siger Ebba Hjorth. Ifølge de to redaktører er det umuligt at sige noget om, hvor mange ord der findes i det danske sprog. »Det kan man ikke svare på, for man kan bare smække to ord sammen og så har man et nyt. Ordbog og subskription kan man uden videre sætte sammen. Og så har du et nyt ord: Ordbogssubskription«, siger Kjeld Kristensen. Han anslår, at almindelige mennesker kender mellem 50.000-70.000 ord. »Og det er faktisk forbløffende. For hvis man bare kan de 7.500 almindeligste ord, dækker de 90 procent af sproget«, siger Ebba Hjorth. Det er en meget udbredt opfattelse, at engelsk er et meget rigere sprog end dansk. Men det er en misforståelse, der ifølge Ebba Hjorth skyldes, at englænderne har flere og større ordbøger, fordi de har hele verden som kunder til dem og derfor kan bruge flere ressourcer på dem. »Det er vigtigt at beskrive dansk som et rigt og fuldgyldigt sprog. Vi tænker og udtrykker os bedst på vores modersmål, uanset hvor gode vi er til engelsk. Man kan ikke sige det samme på et fremmedsprog som på dansk. Derfor er det vigtigt med Den Danske Ordbog at vise, at der er masser af muligheder for at udtrykke sig på dansk. Og give folk en kærlighed til deres modersmål«, siger hun. Når ordbogen i høj grad baserer sig på almindeligt talesprog, er det, fordi den ikke kun henvender sig til professionelle, men til alle sprogbrugere. »Fra begyndelsen har det været et stærkt politisk ønske, at ordbogen skal bredt ud. Ordbogen er et led i en kulturpolitik, hvor forgængeren - Ordbog over det danske Sprog - er lidt mere elitær. Den Danske Ordbog skal også kunne bruges af skoleelever, studerende, folk i udlandet og indvandrere«, siger Ebba Hjorth. I slutningen af 1980'erne var der meget fokus på afgivelse af dansk særpræg og identitet i forbindelse med den stigende europæiske indflydelse på det danske samfund. Det var derfor vigtigt for Schlüter-regeringen og kulturminister Grethe Rostbøll at markere, at man var indstillet på at gøre noget for dansk sprog og kultur. Det var i Schlüters tænketank, at ideen om en stor, dansk, moderne ordbog blev født. Opgaven blev lagt hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hvor redaktionen er ansat, og ordbogen udgives på Gyldendal. »Ordbogsarbejde bliver anset for kedeligt, støvet og nørdet arbejde. Men man kommer virkelig i berøring med mange aspekter af sproget. Både betydning, udtale, syntaks og ordenes historie og oprindelse - man skal være kyndig på mange områder, selv om bogen består af små, tætknyttede artikler«, siger Ebba Hjorth. Men nu er tolv års arbejde altså ved at være slut for de to ledende redaktører. »Det er vores livs projekt«, siger Kjeld Kristensen. »Og vi føler virkelig, at vi har fået en mulighed for at afsætte det mærke, mange gerne vil, men som få kommer til«. De seks bind af Den Danske Ordbog udkommer i løbet af 'godt' et års tid. I den gamle betydning vel at mærke.