I verdensry kan næppe andre danske forfattere end hun måle sig med Kierkegaard og Andersen; men også på andre måder passer Karen Blixen (1885-1962) mere selvfølgeligt end andre danskere ind i netop denne stribe sommerintroduktioner til verdenslitteratur. Boccaccios 'Dekameron' (se Politiken 28.6.) var således blandt hendes udtrykkelige inspirationer, og den jævnaldrende - men i stil og motiver diametralt modsatte - Ernest Hemingway (Politiken 21.6.) mente, at hun burde have haft hans nobelpris. Men desuden opfandt hun, længe før postmodernismen, sin egen 'intertekstualitet' og lå gennem hele sit forfatterskab i intens polemisk korrespondance med Bibelen og Koranen, Sheherezade og Shakespeare, Kierkegaard og Hoffmann, Nietzsche og Ibsen ... kort sagt: med alverdens største litteratur. Bogstaveligt selvskreven er hun i verdenssammenhængen, for selv skrev og udgav hun jo i 1934 sin debut 'Seven Gothic tales' på engelsk, før hun oversatte og året efter udgav den på dansk. Same procedure fulgte resten af de bøger, hun selv udgav på dansk under eget navn. På engelsk brugte hun pseudonymet Isak Dinesen, det sidste var hendes pigenavn.