Whisky og weltschmerz. Spleen i sjælen og gin fra et badekar. Selv på den rige side af det amerikanske paradis i 1920'erne bevæger verden sig for hurtigt i forbudstidens overfladiske flygtighed. Kys er kun flyvske drys fra en sexet flappergirl i charlestondans med stakkels unge mænd fra en fortabt generation, hvor kærlighed og sex er blevet synonymer i jazzalderens ordbog. Især i Paris når det regner, og en smuk kvinde vender ryggen til en mand for at gå forelsket til en anden eller blot og banalt tage toget til damperen i Le Havre for at sejle hjem til New York. Til en rodløs og amoralsk ungdom, som slet ikke havde godt af al den forbudsspiritus, alle de hurtige penge og al den modernitet, hvis metropoler var det larmende New York og længere ude i periferien netop lysets by, den lokkende Paris.