Findes der en forskel på maskulin og feminin skønlitteratur? Ja, det gør der, og det er blandt andet i sengen, at danske mænd og kvinder demonstrerer forskellene på de to køns læselyst. Hele 86 procent af kvinderne læser i sengen, mens tallet er 77 procent for mændenes vedkommende. At en håndfuld mænd ligger og glor op i loftet, mens deres kvinder tyrer romanen, er ikke det største skisma. At forskellen på de to køns læsevaner er stor i visse henseender, fremgår af en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet WEBPOL for Politiken. Uanset om det foregår ved læselampen i sengen eller under transport til og fra arbejde, foretrækker langt de fleste mænd at holde en bog af en mandlig forfatter i hånden. Faktisk udgør procentsatsen af mænd, der læser langt flest bøger af kvindelige forfattere et flot rundt nul komma nul. Kvinderne frasorterer ikke på samme måde de mandlige forfattere. Kun 20 procent af kvinderne foretrækker kvindelige forfattere, mens 54 procent af mændene fylkes bag deres kønsfæller. Tilsvarende er dobbelt så mange kvinder som mænd bedøvende ligeglade med forfatterens køn. Mænd og kvinder behandler altså hinandens forfatterrepræsentanter meget forskelligt. Men de er til gengæld rørende enige, når de skal beskrive, hvori forskellene på forfatterne fra Venus og Mars består. Det er mere måden, de er enige på. Sødsuppe og actionbrag »Den stereotype udlægning er nok (ikke helt fejlagtigt), at de feminine værker primært beskæftiger sig med følelseslivet, mens den maskuline litteratur interesserer sig for 'større' problemstillinger eller mere abstrakte anliggender«. Sådan forholder det sig ifølge en mandlig besvarer. Det er de fleste nogenlunde enige om. Men tonefaldet er der til gengæld stor forskel på. Også inden for det enkelte køns rækker. »Hmmm. Den største forskel er vel, at kvinder bedre beskriver følelser end mænd«, mener en mand, der næppe bowler med ham, der udtrykker sig således: »Feminine romaner er mere sådan noget sødsuppe noget«. Set fra kvindernes synsvinkel er forskellen den samme, men alligevel anderledes: »Der er en indsigt i kvinders liv, som kvinder kan beskrive, og som mænd ikke kan nærme sig«, mener en kvinde. Kvinderne er generelt mere large i deres syn på mandlige forfattere og genrer end omvendt. Man leder forgæves efter selvkritik i mændenes analyser af de litterære kønsroller. Sådan er det ikke hos kvinderne: »Jeg mener ikke, at der findes genrer, som er specielt maskuline. Jeg kender mange kvinder, inklusive mig selv, som f.eks. læser science fiction og fantasy. Til gengæld kender jeg ingen mænd, som læser kærlighedsromaner. Såsom Barbara Cartland - hvilket jeg udmærket forstår. Hunnerne har bedre indsigt i det med det menneskelige og indlevelsen. Det er alle enige om. Så selvfølgelig har de større forståelse for det modsatte køns mærkværdige forestillingsverden, hvor orker møder Tom Clancy til tonerne af bulder og brag. Selvironi, der er en Bridget Jones værdig, præger svarene fra det empatiske køn: »De feminine romaner er for mig dem, hvor der er mindre action og mere kvalmende navlepilleri. Hvor kvinders følelser ofte bliver fremstillet som mere vigtige og rigtige end mænds. Hvis mænd overhovedet har følelser!«. Overraskende bogklubsalg Mænd og kvinder agerer forskelligt i bøgernes verden. Lidt flere mænd end kvinder køber bogen i en boghandel eller får den som gave, mens kvinderne i nogen højere grad låner på biblioteket eller køber via bogklubber. Men selvom de ifølge forlagene udgør tre-fjerdedele af bogklubbernes medlemmer, er der overraskende nok reelt ikke den store forskel på mænds og kvinders købelyst i bogklubregi. 18 procent kvinder og 15 procent mænd har fået deres seneste bog igennem en bogklub. Så måske skyder bogklubberne over målet, når de satser så hårdt, som tilfældet er, på de kvindelige medlemmer. Undersøgelsen må også give stof til eftertanke for strategerne bag forlagenes markedsføring. Annoncer betyder forsvindende lidt. Mens til gengæld avisernes omtale og anmeldelser har en massiv effekt. At læse om en bog er for 45 procent en hyppig årsag til at sætte kursen mod den. Det eneste andet middel, der er lige så effektivt er et godt renommé. Ligeledes i 45 procent af tilfældene giver man sig til at læse en bog, fordi man har læst vedkommende forfatter tidligere. Læselysten er så at sige et selvstimulerende kredsløb. At der kommer en ny bog fra en kendt og elsket skriverkarl/kvinde er imidlertid ikke ensbetydende med, at man dropper alt andet. Langt de fleste af os zapper mellem flere bøger. Faktisk er det kun godt en fjerdedel, der ikke har gang i flere bøger på samme tid. Ikke alle bøgerne bliver nødvendigvis læst til ende. Hver fjerde af mandens bøger kommer med direkte anbefaling fra natbordet på den anden side af dobbeltsengen. Hun har læst den først. Men det er ikke ensbetydende med, at han læser mere end hvad almindelig høflighed dikterer. »Jeg tror aldrig, jeg har læst en bog med et feminint indhold til ende«, indrømmer en mandlig svarer. Rigtige mænd og kvinder Jens Christian Grøndahl er navnet, der hele tiden dukker op. Den mandlige danske forfatter, der bare kan det der med kvinderne og bøgerne. Grøndahl begiver sig som mandlig forfatter ind i intimsfæren, hvor der ellers kun færdes få mænd. I sin nye bog 'Et andet lys' tager Grøndahl skridtet fuldt ud og sætter sig i en 56-årig kvindes sted. Det burde give pote. 43 procent af kvinderne finder det allerede sandsynligt, at de vil læse en bog skrevet af Grøndahl, mens kun 26 procent af mændene kan sige det samme. En rigtig kvindeforfatter er Grøndahl dog ikke. Til sammenligning finder 42 procent af kvinderne det endog meget sandsynligt, at de vil læse Hanne-Vibeke Holst, mens kun 12 procent af de maskuline bogorme mærker attraktionen. Nogle afviser forarget, at man overhovedet kan snakke om maskulin og feminin litteratur, men når det kommer til stykket, er kun få af deltagerne i undersøgelsen i tvivl om, hvilke forfattere, der karakteriserer henholdsvis den typisk feminine og ditto maskuline roman. Både mænd og kvinder opremser ubesværet en lang række »typiske« kvindelige forfatterskaber: Hanne-Vibeke Holst, Jane Aamund, Barbara Cartland, Helen Fielding, Jean Auel, Liza Marklund og Herbjörg Wassmo. Det peger på, at klichéerne og fordommene om kvindelitteraturen er meget fasttømrede, mens billedet af den maskuline forfatter er noget mere nuanceret. Stephen King, Dean Koontz, Alistair McLean og Tom Clancey med de forhøjede guldbogstaver og det militære isenkram er set med begge køns øjne rigtige mænd. Fra Holst til Hazel Den største forskel på besvarelserne ligger måske i virkeligheden i, hvad det røber om de to køns selvforståelse. Kvinderne indrømmer, forklarer og er nærmest ved at undskylde, at deres litteratur har sine klichéer og blålys. »Størstedelen af verdenslitteraturen« og »hele den klassiske litteratur« bliver udråbt til mandelitteratur. Vel at mærke af kvinder. Mændene anerkender eksistensen af lufthavnslitteratur med guldrandede æselører, men skynder sig helst videre til et mere ophøjet sted, hvorfra den maskuline litteratur kan beskrives som en guldgrube fyldt til randen med Dan Turéll, Hans Scherfig, John Steinbeck, Jan Kjærstad, Johannes V. Jensen, Martin A. og Thorkild Hansen og så fremdeles. Men hvad læser de så i virkeligheden her og nu? Her er billedet noget mere broget. Hanne-Vibeke Holst, Jane Aamund, Liza Marklund, Jens Christian Grøndahl og Jean Auel er ganske rigtigt blandt de forfattere, kvinder læser mest, men også John Grishams savskærerkrimier, Paul Auster, Nick Hornby, Jan Kjærstad, Henning Mankell og Jan Guillou scorer højt, samtidig med at man noterer sig, at de populære fantastiske fortællinger Tolkiens 'Ringenes Herre' og J.K.Rowlings 'Harry Potter'-bøger også har fået mange kvindelige læsere. Fratrækker man den førstnævnte gruppe, læser mændene med. På mandens natbord finder man desuden ofte Bo Lidegårds Jens Otto Krag-biografi, der ellers har nok at gøre med at forsvare sig i selskab med de hårde negle Tom Clancy, Wilbur Smith, Dean Koontz og Sven Hazel. Kun 20 procent af kvinderne og 40 procent af mændene har ikke læst en skønlitterær bog den seneste måned. Det siges, at det er kvinderne, der bærer skønlitteraturen i Danmark. De løfter godt. Det viser undersøgelsen. Men den viser også, at mændene er pænt med. De lever ikke kun på internettet og i manualernes verden. Først og fremmest viser undersøgelsen, at det bogløse samfund langtfra synes at være på trapperne. Mangt og meget er digitaliseret, men i sengen vil man gerne have en forfatter eller to med under dynen. Og det gælder både mænd og kvinder.