Albert Camus' 'Den fremmede' fra 1942 er nyoversat til dansk. Der kan være flere grunde til at genlæse og nylæse dette lille kompakte mesterværk. Camus blev født i Algeriet, hans bog blev udgivet og skrevet til det læsende publikum i Frankrig, hvilket faldt ham naturligt, fordi han var opdraget og uddannet helt og holdent på fransk. Men han havde samtidig - lige fra barndommen - levet med den fransk-algeriske konflikt som en del af sin hverdag. Allerede i 1930'erne, men især fra 1940, oplevede han blodige sammenstød mellem kolonimagten og de indfødte, fordi den algeriske frihedsbevægelse vejrede morgenluft, da Frankrig blev nedkæmpet af Tyskland på bare fem uger. Camus holdt sig helst uden for konflikten, så man har længe ment, at hans budskab udelukkende var eksistentielt og ikke politisk, men rent faktisk var han imod Algeriets løsrivelse fra Frankrig, og franskmændenes kolonimagtsholdning var gået ham i blodet på en måde, som - formodentlig ubevidst - afspejler sig i hans værker. Det slørede billedet - ikke mindst i udlandet - at franskmændene straks tog Camus til sig som en af deres egne. De genfandt i 'Den fremmede' traditionen for koncis ordkunst fra franske klassikere som Benjamin Constants 'Adolphe' og Gustave Flauberts 'Trois Contes'. Ingen var i tvivl om, at Camus' romaner og fortællinger foregik i Algeriet, men det skulle man ikke lægge for meget i! Han var så talentfuld, at han straks kunne anerkendes som en fransk forfatter - selv af franskmændene.