0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det fantastisk ulykkelige Arabien

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Solen skinnede gennem blågrå skyer og regn, da vor ekspedition satte af sted. Som så mange andre modige mænd, der har kastet sig ud i det ukendte - vi nævner i flæng Julius Mylius-Erichsen, Carsten Niebuhr og professor Carstens fra tv-serien 'De udvalgte' - satte avisens litteraturredaktør og bibliopaten kursen stik syd.

Trodsende det fugtigtklamme vejrlig vandrede de to rejsende ad Vester Voldgade langs Rådhuspladsen helt ned til havnens kolde vand og den dér beliggende Sorte Diamant.

Anledningen var et foredrag i Holbergsalen om 'Peter Forsskåls bidrag til arabisk leksikografi' med undertitlen: 'Om den videnskabelige viderebehandling af indsamlingsresultaterne fra Den Arabiske Rejse 1761-1767'.


Peter Forsskål blev født i Uppsala i 1732 og døde 11. juli 1763 i Jerim i Det Lykkelige Arabien, som den anden ud af de i alt fem mænd, der døde på den af kong Frederik V udsendte ekspedition.

Takket være Thorkild Hansens fantastiske bog har en mængde danskere lært den begavede, iltre svenske botaniker, frihedsforkæmper m.m. at kende.

Det gælder også bibliopaten og litteraturredaktøren, som med det samme de så foredraget om den svenske hædersmands indsats annonceret, tilmeldte sig og planlagde 'Rejsen til Den Sorte Diamant' i detaljer.

Målet var at høre nyt om Forsskåls indsats, naturligvis, men også, som gentlemen har for vane, to pay a tribute. Ingen af dem har nogensinde rigtigt kunnet komme sig over Hansens beskrivelse af den feberhede Forsskåls lidelser.

I dagevis ligger han, inden de når frem til en by, fastsurret til en kamel, mens lorten og livet formelig løber ud af ham dengang i det fantastisk ulykkelige Arabien.


Efter ti minutters rejse nåede vi frem til Diamanten. Og hvilket mål. Just da vi åbnede døren til det stuvende fulde foredragslokale blev et overdådigt fad fyldt med eksotiske frugter og et andet bugnende af fyldte chokolader rakt frem.

Omkring bordet sad en masse mennesker. Botanikere? Lingvister? Thorkild Hansen-læsere? Uden for vinduet sås Hovedstadens Trafikselskabs gule vandbusser, som bibliopaten aldrig havde set før, og kort efter blev lyset slukket.

Dr.phil. Philippe Provencals foredrag om den geniale svenske botaniker og lingvist var i gang. »Dette er en kirurgfisk, et typeeksemplar. Og her har vi en overfladegople og en søpung«.

Provencal viste billeder og forklarede på forbilledlig manér. Da han kom til Forsskåls indsats i forbindelse med betegnelserne for store svævende rovfugle med firkantet flugtsilhuet på seks forskellige arabiske sprog, syntes bibliopaten, at han hørte et lavmælt fnis nede bagfra. Det billigede han ikke.


Forsskåls store bidrag til arabisk leksikografi består netop i, at han, som han havde fået i opdrag (af professor Michaelis fra Gøttingen), sørgede for at indsamle og nednotere masser af arabiske navne og betegnelser for flora og fauna og ting og sager.

Var det ikke for Forsskål, havde man ikke i vor tid kunnet påvise eksistensen af de semitiske sprogs urrødder, som blandt andet manifesterer sig i den emfatisk ustemte th-lyd, De ved.

Hans fortegnelse over 575 lægemidler i apotekerne i datidens Kairo har ligeledes åbnet mange døre også for farmakologiske forskere.

Alt dette for at komme frem til quizsvaret fra sidste uge. 32 besvarelser, hvoraf et par er helt hen i vejret, har vi fået. Det var selvfølgelig Peter Forsskål, som den store svenske botaniker Linné indskrev i botanikken ved at opkalde en ægyptisk brændenælde efter ham.

Linné karakteriserede nælden som 'tenacissima, hispida, adhaerens, uncinata' - 'hårdnakket, vild, stædig, kantet'. Et skudsmål, som Carsten Niebuhr aldrig tilgav Linné, selv om det vel egentlig var ganske præcist.

Næste uge: 'Sådan gjorde jeg' - med Thorkild Hansen bag de arabiske kulisser.

Quiz 37:
Hvem er ophavsmand til følgende vilde skudsmål og hvad hedder bogen?: »Der findes ikke nogen mellemvej mellem socialisme og liberalisme. Middelvejen fører til socialisme og trældom', samt 'Den ynkelige slavenatur gennemsyrer hele det danske samfund«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce