VILD ANGST Mørket synger omkring mig, langt og vidt. Er en stor mund af mørke, hvor der spilles et spinkelt instrument. Aandedragenes sagte vejr blæser mod min pande, mens jeg gaar dybere ind i legemets mørke for at finde den mand, der sidder og spiller flygel. Nu holdt han op, laaget smækkede i. Alt blev stille. Dybt, dybere ned, langt ind i lungernes vidtstrakte skove, til jeg banker paa hjertets dør. Men alt er stille. - - - Da løber jeg, jeg løber vild af rædsel bort fra huset - Digtet er fra 1944.