0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fra raadden Sne til mørkt Græs og gule Smaablomster

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lystvandring i Diamanten (1)

Vi befinder os, ligesom Jan Kjærstad gjorde det for nylig, midt inde i Diamanten, og før vi for alvor begynder at kigge nærmere på skatkamrets uvurderligheder, tager vi fine, hvide bomuldshandsker på. Det føles godt, nærmest højtideligt. Pergament og papir kan holde til meget, men der er ingen grund til at udsætte gamle bøger for større belastning end højst nødvendigt, så det er bare på med vanten.

Først lidt inside-information: For at øge sagligheden her i reservatet besluttede klummebestyreren at invitere sig selv indenfor i Det Kongelige Biblioteks allerhelligste gemakker, da han under en high society-begivenhed for nylig drak vin med institutionens leder, E. Kolding-Nielsen, hvis noble fuldskæg i parentes bemærket altid har givet bibliopaten mindelser om F.C. Borgbjerg, den navnkundige socialdemokratiske redaktør fra begyndelsen af det tyvende århundrede.

Planen lykkedes, og det er sikringschef, Jesper Düring Jørgensen, der velvilligt siger goddag og velkommen ved rulletrappen og lader lystvandringen starte med en times andagt på hans kontor, hvor klenodierne allerede ligger og venter.

En af de skatte, Deres bibliopat har bedt om at få lov at se in reality, er originalmanuskriptet til 'Kongens fald' af Johannes V. Jensen, et af de ganske få eksisterende originalmanuskripter, som kendes fra Jensens hånd, da næsten alle øvrige er renskrifter til tryk.

Dette manuskript har været i litteraten Aage Marcus' eje, og han har i sin tid fået udarbejdet en smuk bogæske med ex libris-mærkat og bindekapsel til det. Manusarkene ligger løst inde i et gult omslag af glat, gult papir og ligner blade fra stile- eller regnebøger.

Den allerførste sætning i manuskriptet, som er skrevet med sort blæk og er fuldt af overstregninger, kom med i den færdige roman: »Vejen bøjede tilvenstre over en Bro og ind gennem Serritslev By«.

Det gjorde næste sætning derimod ikke. Jensen skriver først: »Lidt Tøsne laa hist og her i Grøfterne og ud over Marken«. Det stryger han og skriver i stedet »Grøfterne laa fulde af mørk raadden Sne«. En sætning med en helt anden dramatik i, men den rådne sne overlever ikke. I danskernes yndlingsroman hedder det som bekendt: »Grøfterne laa med mørkt græs og gule Smaablomster«. Synd at den rådne sne ikke klarede skærene.


På en af de første sider har Johannes tegnet et kort over Mikkel Thøgersens København anno 1520, hvor Amager, og det der senere kommer til at hedde Christianshavn, også ses. Deres bibliopat tager sin tusch frem for at tage notater, men stopper ved det gib, det gør i sikringschefen, som venligt, men bestemt, gør opmærksom på, at han nødigt, uhyre nødigt, vil have den slags aktivitet udfoldet i nærheden af Jensens manuskript - en blyant må Deres bibliopat dog godt bruge.

»Hvis vi var flinke i øjeblikket, kunne vi ikke være det på længere sigt«, forklarer Dühring Jørgensen og lyder fuldstændig som bibliotekaren i 'Rosens navn', som vi tidligere har citeret:

»Hvis alle i århundreder frit havde fået lov at befamle vore håndskrifter, ville størstedelen af dem ikke længere eksistere«. Respekt for Dühring og co. Det er trods alt Danmarks (og en del af Norges) kollektive hukommelse, de passer på.


Uden for vinduet fylder Tøjhusmuseets enorme teglstenstag udsigten med matrødt. Det er svært for bibliopaten ikke at synke ind i sig selv. Der er noget smukt og bevægende ved at lade blikket vandre fra Jensens kartografiske udfoldelser i det gamle manuskript til de smukke gamle københavner-flader, ens blik kan forlyste sig med i omegnen af Den Sorte Diamant.

Inden Dühring pakker manuskriptet ned. kaster hans gæst et sidste blik på den Jensenske tekstbehandling. Det er et fornemt take one, den gamle mester har præsteret. Tænk, at han kunne overskue hele romanens stof på den måde. Fotografen knipser.

»Det handler jo på mange måder om aktionsradius«, siger Dühring Jørgensen men, hvad han mener med det, forbliver en hemmelighed indtil næste uge, hvor vor spændende føljeton blandt andet skal en tur til Nordøst-Grønland.

Quiz 15: Hvilken dansk tegner var Johannes V. Jensen i Ægypten med i 1926?

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce