Kort før Hitlers magtovertagelse i 1933 udgav satirikeren Kurt Tucholsky sin sidste bog ’Lerne lachen ohne zu weinen’ – lære at le uden at græde.

Det var Weimartidens galgenhumor, og lige så besk skrev Tucholskys kollega Erich Kästner: »Det er en stor tid, vi lever i, og den bliver større og større for hver dag«. Ti år efter var tiden så stor, at jøder blev tvunget til at gasse medjøder og lære »at græde uden tårer«. Det bevingede ord kommer fra Ya’akov Gabai, en af denne bogs otte veteraner fra dødsfabrikken Auschwitz-Birkenau, der – stik mod alle odds – overlevede forsøget på at likvidere vidnerne og fik et efterliv i Israel.