Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hinsides. Amerikansk hjerneforsker fantaserer og fabulerer over mennesket evige paradoks: hvad sker der efter døden?
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Hinsides. Amerikansk hjerneforsker fantaserer og fabulerer over mennesket evige paradoks: hvad sker der efter døden?

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Findes der kæledyr i det hinsides?

Amerikansk neurolog fabulerer begavet om livet efter livet.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Blandt menneskets talrige talenter rager bevidstheden om vores egen død op i landskabet som et fyrtårn.

Ethvert menneskeliv har en udløbsdato, og man skal være mere end almindeligt distræt for ikke at have skænket sit fremtidige exit en tanke eller to: For nogle er døden en værdsat eksistentiel smagsforstærker, for andre et mentalt fugleskræmsel, som kaster skygger af frygt og bæven hen over tilværelsens kuperede terræn.

Også skiftende kulturer har håndteret dødens faktum med forbløffende forskellighed – fra stoikernes dødslængsel og pietisternes paradiskløe til buddhisternes sjælevandring og moderne forbrugeristers drøm om udødelighed.

Paradoks
Paradokset ligger ligefor: Vi ved, at vi skal dø, men vi aner ikke, hvad vi har i vente den dag, det sker. Er døden et punktum eller et kolon – markerer den det afsluttende dommerfløjt, eller er den tværtimod begyndelsen på en forlænget spilletid i det hinsides?

Og såfremt det sidste er tilfældet, hvad har man mon så at se frem til? En evighed i cumulus-møblementet med long drinks og harpespillende Caravaggio-engle? En tur på skærsildens Webergrill? Et liv som ejendomsmægler på Mars eller gadekøter i Mumbais slum?

Der er ingen, der ved det – og dem, der gør, kan vi ikke spørge. Vi er henvist til at gætte. Fantasere.

Finurlige snapshots
Og fantasier er der mange af – 40 for at være helt nøjagtig – i bogen ’Sum’ af den amerikanske neurolog David Eagleman. I små finurlig-filosofiske snapshots inviterer han os med indenfor i skabelsens maskinrum, og han opstiller sine vidtløftige teser om meningen med det hele og om livets og efterlivets bagvendte færdselsregler.

Har Skaberen mistet kontrollen med sit eget skaberværk og låst sig inde på toilettet med et laset eksemplar af Mary Shelleys ’Frankenstein’? Er Gud i virkeligheden et ægtepar, som skændes om, hvor skabet skal stå?

LÆS OGSÅ

Er mennesker kræftceller i den guddommelige organisme – eller er vi udsendt på Jorden af små, dumme grobrianer, som gennem os forsøger at få en smule mening i galskaben? Er vi skabt ved et tilfælde af en fummelfingret Gud? Eller har Han/Hun ikke engang opdaget, at vi eksisterer?

Livet efter livet
For slet ikke at tale om livet efter livet: Findes der mobiltelefoner og kæledyr i det hinsides, eller er det et uhyggeligt spejlkabinet kemisk renset for fremmede? Er man kun sammen med jævnaldrende – og hvor gammel er man i det hele taget, når man er død?

Sker alt på én gang, eller gennemlever man sit jordeliv baglæns, til man forsvinder op i moderskødet, lige så dum, som da man ankom første gang? Eller skal man forestille sig efterlivet som en minutiøs gentagelse af tilværelsen, men nu samlet i klumper, så man f.eks. tilbringer seks dage med at klippe negle, atten måneder med at stå i kø, seks uger med at vente for rødt, atten dage med at stirre ind i køleskabet og to minutter med at indse, at nu er det endegyldigt forbi?

LÆS OGSÅ

’Sum’ er en skæg og underfundig lille sag, som vender perspektiver på hovedet og skaber skæve indsigter ved at punktere doktrinerne og forfølge fantasiens snoede spor. Enkelte af fortællingerne tangerer måske nok det fortænkte, men til gengæld er andre af dem så skarpsindigt skruet sammen, at man må lukke øjnene og tænke tankeeksperimentet til ende.

David Eagleman kan både skrive og fundere, være alvorlig og glimtvis hylende morsom. Han kan fantasere om den anden side, så det mærkes tydeligt på denne. Ikke så lidt af en kunst.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden