Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

TITTE BØH. Udsnit fra forsiden af Mithu M. Sanyals bog om 'det usynlige køn'. Her anslås vel tematikken.  Foto: Georg Bochem
Foto: Georg Bochem

TITTE BØH. Udsnit fra forsiden af Mithu M. Sanyals bog om 'det usynlige køn'. Her anslås vel tematikken. Foto: Georg Bochem

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overvældende historie om kvindekønnet er for grundig

Mithu M. Sanyal kommer ikke i mål med kussens kulturhistorie.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ved du ikke, hvad en ’vulva’ er, er det helt normalt.

Langt de fleste af os kalder den nemlig ’vagina’, når der ellers er en anledning til at bruge ordet.

Problemet er bare, at ’vulva’ og ’vagina’ slet ikke er det samme. Og denne begrebsforveksling af ’kussen’ – kvinders synlige, ydre kønsorganer og ’skeden’ – det indre hulrum mellem kropsåbningen og livmoderhalsen – er en alvorlig fejltagelse, der reflekterer kvinders generelle samfundsmæssige marginalisering op gennem historien.

Det mener den tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal.

Kussens historie fra hyldet til skambelagt
I bogen ’Vulva – det usynlige køn’ følger hun kussens kulturhistorie gennem flere årtusinder. Og hendes skildring tegner sig som en genuin forfalds- og genopstandelseshistorie. Først var den der i al sin magt og vælde, så blev den skambelagt, usynliggjort og benægtet, blot for i de sidste årtier at have kæmpet sig tilbage som følge af kvindelige kunstnere, forskere og debattørers ihærdige synliggørelsesarbejde.

LÆS OGSÅ Sanyals kulturhistoriebaserer sig på et overvældende kildemateriale, der strækker sig tilbage til græsk-romersk mytologi, Østens religioner og den tidlige kristendoms meget forskelligartede omgang med vulva.

Ifølge Sanyal findes der historiske beretninger om, at kvinder kunne redde menneskeheden, eller fordrive Djævlen, ved at trække op i skørterne og fremvise vulva. Ligesom den græske gudinde Demeters mismod over at have mistet sin datter forsvinder, da Jambe/Baubo viser hende sin vulva.

I England-Irland prydes gamle kirker stadig af de såkaldte Sheela’er, kvindefigurer, der eksponerer deres forstørrede kønsdele, og hvis betydning sandsynligvis har været at afværge ulykker.

Det kristne syndefald var begyndelsen til enden
Disse positive værditilskrivninger forsvinder med det kristne syndefald, hvor Eva frister Adam med mere end æblet. Og herefter går det bare ned ad bakke med god hjælp fra den tidlige seksualvidenskab, der ud over at forplumre begrebet skiftevis har set vulvaen som en inverteret penis og klitoris som en underudviklet penis.

LÆS INTERVIEW

Og mandlige koryfæer som Freud, Baudrillard og Lacan har ikke gjort sagen meget bedre trods ihærdigt modspil fra hele den burleske undergrund, beretter Sanyal.

Først med den nye kvindebevægelse i midten af 1960’erne får rehabiliteringen af vulva fodfæste for at gennembryde lydmuren med Annie Sprinkles show ’Public Cervix Announcement’ fra 1989, hvor publikum blev inviteret til at betragte hendes livmodermund gennem et spekulum.

For omfattende og indforstået
Ovennævnte er et pauvert udpluk af de mange veje, Mithu Sanyal er rundt. Og hendes essayistiske udgivelse har snarere karakter af opslagsværk over vulvaens kulturhistoriske tilstedeværelse og statusmæssige forandringer end af decideret breddeværk.

Desværre er nedslagspunkterne alt for omfattende og ofte gentagelser af allerede underbyggede pointer, hvilket er denne anmelders væsentligste kritik af en bog, der på mange måder er både underholdende og vidensmæssigt generøs.

Mithu Sanyal understreger selv dens vigtighed. Et kendskab til vulvaens kulturhistorie giver os kussen tilbage både konkret og symbolsk og tilskriver den sin tabte positive værdi, mener hun. I den forstand burde bogen ideelt set tilgå kvinder og mænd over en bred kam.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men dertil fremstår stoffet imidlertid for uprioriteret ligesom indforståetheden i den tematiske strukturering, der trods sin overordnede tidskronologi risikerer at hægte den uindviede af. Som læser mangler man små pointeopsamlinger undervejs, som pejlemærker for logikken i den rute Sanyal anlægger.

Underlig afslutning

Sanyal har været passioneret optaget af sit emne. Og det skinner klart igennem, at hun har arbejdet på indsamling af kilder i årevis.

Det aftvinger naturligvis respekt, ikke mindst når forfatteren selv understreger værkets pionerstatus.

Derfor undrer det såre, at hun afslutningsvis punkterer ballonen med oplysningen om, at Germaine Greer allerede har skrevet det hele i sit essay ’Lady love your cunt’ fra 1971!

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden