0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bjarne Hermansen/DR
Foto: Bjarne Hermansen/DR

90'erne blev formet af en generation, der havde lært at gøre det, de brændte for. Her er DR's Tæskehold med Casper Christensen i front.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritik: Portræt af 90'erne er en kulørt oplevelse

90' erne var ikke ret alvorlige, men de var vigtige alligevel, er budskabet i Ditte Gieses portræt af et årti, der hidtil mest er blevet betragtet som en historisk parentes.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det næstsidste kapitel i Ditte Gieses bog om 90’erne handler om bungee jump.

En adrenalinsport, som jeg uden at vide det vil skyde på afgik ved døden 11. september 2001.

Den 12. september havde man ligesom ikke længere behovet for at mærke angstsuset ved det elastikforlængede fald.

»En uskyldig tid at være ung i«
Historien om 90’erne har indtil nu især været fortalt som historien om et fravær, nemlig fraværet af de store fortællinger i mellemrummet mellem Berlinmurens fald og angrebet på World Trade Center.

Det er ret genialt set af Ditte Giese (f. 1977 og journalist ved Politiken), at vi er ved at være klar til at få fastlagt 90’ernes identitet. At være kommet nok på afstand.



For en identitet havde årtiet, selvfølgelig havde det det.

Det var det første årti nogensinde formet af en ungdom, der hele sin opvækst havde fået indskærpet, at vi kun måtte blive til det, som vi brændte for.

Det var ironisk, det var forbrugerisk, det var kreativt, demokratisk, grænsesøgende, optimistisk; det var, som Giese skriver det i sin bog »en uskyldig tid at være ung i«.

Det er denne ungdoms kultur, vi får genfortalt af Gieses uprætentiøse pen.

Flot, kulørt og collage-agtig
Især musikkulturelt gennem subkulturerne omkring grunge, hiphop og techno, men også popkulturelt gennem mode (supermodellerne), sex (erotikmesser, Jade-Laila og ’Stripperkongens piger’) og levende billeder (fra ’Beverly Hills 90210’ til ’Pulp Fiction’).

Skægt nok er Gieses egen bog ret 90’er-agtig: sammensat, flot, kulørt og collage-agtig, faktisk også lidt uskyldig i sin tro på, at Livet startede i subkulturerne, som startede i 1114 Kbh. K, som var lige akkurat det rigtigste sted i hele verden, og heldigvis var Giese der.

»Selvfølgelig sker der interessante ting ude i provinsen, men kultur – både på de høje tinder og i undergrunden – vil altid være defineret af, hvad der sker i de urbane metropoler verden rundt«, hævder hun og opstiller hermed en kulturel skabelon, som 90’erne egentlig gjorde op med.

En afgrænset del af 90'erne
For årtiets kulturelle bevægelse var jo ofte, at metropolen – forstået som kernen i den store, dikterende kulturelle fortælling – forsvandt, og fælleskulturen blev opløst i subkulturer. Det er en spænding, der ikke helt bliver løst i bogen.


På den ene side bruger Giese helt rigtigt subkulturernes indbyrdes afgrænsede verdner som vejen ind i fortællingen om 90’erne.

På den anden side skriver hun indimellem, som om vi alle levede i det samme kulturelle rum, hvor der ikke fandtes et menneske uden en pilotjakke.

»Og snart sad jakken på os alle sammen, gerne i kombination med de elskede Palladium-sko«.

Nogen kunne nemt skrive en anden fed 90’er-bog om dancepop i Herning, perkerbande-romantik på Frederiksberg, avantgardelitteratur fra Hørbylunde og Balkankrigsdebatter på Glyptoteket, men det er ikke den bog, Ditte Giese har skrevet.

Et uvurderligt dokumentationsarbejde

Hun har skrevet en bog om de unge, subkulturelle København K’eres 90’ere, hvor især hendes egen kærlige, men overraskende trykkede beretning fra et benhårdt og famlende hiphopmiljø gør indtryk.

Hun tror på og taler for, at netop de 90’ere var vigtige, og bogen er for dem et uvurderligt dokumentationsarbejde fra side 1 til side slut.

Respekt for det.

Lotte Folke Kaarsholm er international redaktør ved dagbladet Information.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts