0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Køn(slig) omgang

Erik Aschengreen hyldes for sin biografi om Mester Lander, som genrejste Den Kongelige Ballet og fik en skandale på halsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

BALLETASPIRANTER. Mester Lander inspicerer fødder ved en optagelsesprøve. Foto fra bogen: Ukendt fotograf

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Hvad der konkret skete på balletmesterens kontor, om anklagerne (for sexchikane, MT) virkelig var sande, får vi nok aldrig at vide, men fornemmelsen af, at det mere handlede om magtkampe, vragede forhåbninger og intriger for at få Lander fjernet, står tilbage efter endt læsning«.

»Hvilket formentlig er tæt på sandheden. Det endte i hvert fald med en frifindelse efter en tjenestemandssag«.

Underholdende og letlæst
Sådan skriver Jyllands Postens Tidendes Henrik Lyding i sin positive anmeldelse af Erik Aschengreens bog om Harald Lander (1905-71), den balletchef, der i 1930-40'erne førte Den Kongelige Ballet op på internationalt niveau.

Ifølge Lyding formår den rigt illustrerede bog »at formidle på underholdende, letlæst og engageret vis med flittig brug af dramatisk præsens«.

Sober og objektiv
Aschengreen »stikker også kloen frem med en spids bemærkning en gang imellem, når uforstanden har taget over hos datidens anmeldere, dansere og andet godtfolk«. Og uforstand var der vist nok af: Harald Lander er nemlig også den balletchef, der efter en klodset og bornert sagsbehandling, i 1951 blev suspenderet fra sin stilling, fordi man fandt hans embedsførelse ukorrekt på enkelte punkter.

»Harald Lander er den væsentligste balletpersonlighed i det 20. århundrede, men hans navn er for evigt plettet af affæren fra 1951. Uhyggeligt, uomgængeligt«, skriver Rikke Rottensten i Kristeligt Dagblad, den avis, hvis journalist dengang førte an i anklagerne. Måske derfor, måske hjulpet af sit køn, er Rottensten ikke blind for det muligvis for en vis betragtning reelle i anklagerne: »han har uden tvivl været meget dominerende«.

Rottensten kommer ind på, at Lander anklagedes for favorisering af visse personer og for at ødelægge både korpsets menneskelige relationer og det kunstneriske niveau.

Og om favorisering var der da også tale. For eksempel af den purunge danserinde, han giftede sig med - og som siden blev verdensstjerne under navnet Toni Lander. (Underforstået, Lander favoriserede med rette, som en kunstnerisk leder skal). Rottensten kalder Aschengreens biografi 'fremragende', 'sober' og 'objektiv'.

Engageret ballethistorie
Ifølge Ebbe Mørk i Politiken lever en skandale altid længere end en succes, så derfor må skandalen omkring Landers person fylde en del i bogen om ham.

Og Ebbe Mørk synes enig i Aschengreens tolkning af dramaet »som en konfrontation mellem borgerskabets normer og den frie, kunstnerisk livsførelse, suppleret med jalousi, intriger og nødvendige og genkendelige magtbalancer i et teater«. Om der var nogle danserinder, der vitterlig blev krænket, synes Lyding og Mørk tilsyneladende ikke er så relevant. Og det blev jo heller ikke bevist i retten.

Men affæren er ikke hovedtemaet i biografien - det er Landers genrejsning af Den Kongelige Ballet med hjælp fra Bournonville og russiske balletter, som han samtidig redder fra henholdsvis støv og glemsel, hans samarbejde med solodanserne, med Svend Johansen, Kjeld Abell og Knudåge Riisager - og så er der hans fem ægteskaber.

Alt det »er storartet fortalt af Erik Aschengreen, der har administreret sit kolossale stof med stringens og sans for samspillet mellem en stor kunstners værk og hans liv. Det er et stykke dansk ballethistorie, som aldrig før er skrevet så detaljeret og engageret« skriver Mørk generøst. Og han roser - ligesom Lyding - det fine boghåndværk.

Løssluppent sprog
»Aschengreen optrævler den beskæmmende og pinligt danskerkluntede affære med så mange tråde, at det samlede billede bliver lige så troværdigt, som det er beskæmmende«, skriver Aschengreens tidligere elev og nuværende kollega, Informations Anne