»har du tænkt på døden for nylig, har du nogensinde overvejet MORD. Jeg har. Jeg må indrømme at jeg har gjort mig visse forestillinger i hvert fald om hvordan det ville være at hugge en køkkenkniv ind i en vis mands øje. Og ind i hans kind og ind i hans bryst og ind i hans pande og ind i hans hals og ind i hans arme og hugge hugge TIL og at bore den køkkenkniv ind i hans hjerte. Jeg ved ikke om den slags tanker er normale. Aner det ikke«. Som enhver af os ved, der har forøvet en skilsmisse eller to, involverer det uundgåeligt følelsen af at være en knivmorder, en galning, et svin uden lige.
Det er ordinært, det er helt almindeligt i den udvidede skilsmisse-virkelighed, vi danskere befinder os i.
