Projekt ’Nye børnebøger på færøsk, grønlandsk og samisk’ er slut, og vinderne er fundet. Takket være omfattende støtte fra Nordisk Ministerråd m.fl. er disse bøger også tilgængelige på dansk. Det er forlaget Milik i Nuussuaq, der samtidig benytter lejligheden til at udgive en højst usædvanlig alfabetbog (herom senere). Så her er en samedreng, der er bange for rener! Og mus. Del også hjertebanken med Mari fra Grønland. Og dyrk deduktionens kunst i en færøsk krimi. Det er historier fra en hjemstavn i randområderne. VI kalder det måske folklore. DE kalder det hverdag. Naja Lunds ’Frikvarter’ er en poetisk gennemgang af alle den første forelskelses indbyggede kvaler. Mari er forelsket i Mads. Han smiler også til hende. Men han er ikke til at stole på. Midt i Maris dybe sorg møder hun en dreng, der er gået helt i stå efter forældrenes skilsmisse. Og de to sårede menneskebørn hjælper hinanden videre. Det er en stilfærdig fortælling om følelser og venskab. Og bollebagning. Måneskin i Thorshavn Helt anderledes gang er der i Elin á Rógvis ’Måneskin’. Handlingen udspiller sig i Thorshavn omkring et forsvundet maleri, og er særdeles veldrejet. Hovedpersonen Bjarke går med en morgenduelig radiovært i maven: »Goooodmorgen Færøerne!« Han hænger ud med vennen André fra Bulgarien, men på den skæbnesvangre dag bliver han sat til at gå med sin ensomme lillesøster på kunstudstilling. Herfra ruller handlingen af sted mod sin overraskende afslutning. Forfatteren er god til at finde på, men de medvirkende taler uldent som gennem lag af hjemmestrik.
Den første samiske nørd Endelig kommer så Nillas fra Guhkesdievá. Han er søn af egnens store renbonde, men da han fik en flyvetur som lille på et gevir – og først blev fundet dagen efter! – har Nillas i stedet udviklet særlige evner som filosofisk iagttager. Han er den første samiske nørd, og det må han betale prisen for. Ristin Sokkis bog hedder ’Mit forunderlige liv’. Og det er rigtigt. Senere fødes en lillesøster med et færdigt sprog og særlige egenskaber. Hun stopper mobningen af sin bror, og hun sætter grå hår i hovedet på den samlede forskerstand. I virkeligheden er pigen en shaman, men det er der ingen, som tør sige højt. ’Mit forunderlige liv’ er fortalt med flere glimt i øjet og høj fantasi. Skurken hedder Olsen, og hans nybyggede renfrikadellefabrik er kun et skalkeskjul. Og det ved Nillas lillesøster alt om. Alle tre bøger er illustreret af lokale tegnere. Mange danskere har det svært med det grønlandske sprog. Hvad betyder f.eks. »Nielsina nissikullattakkani«? Det betyder blot, at fru Nielsen får mavepine. Og sådan er det hele vejen igennem, som Storm P. vist sagde det (om fransk). Og hvad er egentlig problemet, når det drejer sig om en bog med vrøvlevers? De lyder fuldt så godt på dette, dejlige laaaaangstrakte sprog. »Daani danskisoorsinnaannginnami« fortæller, at Daani ikke kan dansk. Kan vi så få det lært! Frit salg på alle fjeldsider Så ’Abct’ er et mirakel af en bog. Både sprogligt og på grund af billedsidens myldrende liv. Egentlig minder den om Gyldendals store Ænsyklopædi for børn fra i efteråret. Det gør den ved at udvise en total respektløshed over for fornuft og faste rammer. Selv titlen er syret. Den henviser til forskellige fonetiske særegenheder ved det grønlandske sprog. Og så er der ellers frit slag på alle fjeldsider for at rime om høj og lav på de mest gakkede måder. Forfatteren hedder Julie Edel Hardenberg, og hun er især kendt som billedkunstner og fotograf. Med sig har hun ikke færre end otte tegnere, der friskt kaster sig over de enkelte bogstaver, de samarbejder hen over alfabetet, og resultatet er en sprudlende billedrigdom, som vil forbløffe selv forvænte syddanskere. Billedsiden er født under en tre-dages workshop i Katuaq i Nuuk. Photoshop er også nået til Grønland. Der er voldsomme udladninger og fint koreograferet computerkunst. De otte medvirkende holder sig ikke tilbage. De svælger i fintede kollager og bramfri billeder. Vores fælles statsminister er med under bogstavet p. Hvis denne bog var kommet på dansk og var gjort med samme friskhed, var det kommet på forsiden af avisen! Som det fremgår af det foregående, har forfattere af børnebøger fra de mindre sprogområder en tendens til at fokusere på folkloren. Sådan en hæmning har alverdens tegnere ikke. Især ikke når de bliver provokeret af et udsagn som dette: »Æh, æbletærtetorusukkaluaqaanga!« Det betyder: »Æh, jeg har egentlig lyst til æbletærte«. Et brag af en bog.