I kølvandet på de mange pædofilisager i den katolske kirke er der opstået et naturligt behov blandt troende katolikker for at forklare og forsvare sig. Ikke nok med at mange præster og biskopper har ladet de små børn komme til sig på en alt for bogstavelig og seksuel måde, kirkens top har samtidig længe, alt, alt for længe reageret med tavshed, fortrængning og kontante forsøg på at lukke munden på de forulempede.

Hvorfor er det gået så galt, og hvordan kan man fortsat være medlem af en kirke, der har opført sig så forkasteligt og uempatisk?