Det arabiske forår blev antændt af en gnist fra Tunesien.

Det var, efter at det blev kendt, at Mohamed Bouazizi, en ung mand, som levede af at sælge frugt og grønt, havde brændt sig selv ihjel i protest mod det tunesiske regime, bålene begyndte at flamme op i lande som Egypten, Libyen, Syrien.
Dokumenterede overgreb En af dem, der sørgede for at holde omverdenen orienteret om tunesernes kamp mod Ben Alis diktatoriske regime, var den unge blogger, Lina Ben Mhenni. På sin blog 'A Tunisian Girl' dokumenterede den unge kvinde løbende, hvilke overgreb der fandt sted i det lukkede land. Lina Ben Mhennis bog, ikke meget mere end en pamflet, der har (ca.) samme navn som den berømte blog, giver et fint indblik i den afgørende rolle, sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube spillede i oprøret.
Nye former for revolution Engang var det bønder og arbejdere, der førte an i folkelige opstande. LÆS OGSÅKvinders stadig større styrke fik fredsprisen I Tunesien var det unge Facebook-brugere og bloggere med hænderne parat til at affyre sms'er og blogtekster og uploade filmklip, der ledte an. Revolutionært arbejde i internetalderen har antaget nye former.
Virtuel kamp Det rækker ikke at handle i den fysiske verden, der skal også kæmpes i den virtuelle. Metoderne er nye og svære at svare igen på fra myndighedernes side. Hvad skal en politistat stille op, når unge, iført hvide T-shirts, møder op på et bestemt tidspunkt et bestemt sted uden at foretage sig andet end at være hvidklædte - sammen? Ben Mhennis lille bog er et vigtigt vidnesbyrd om, hvad energiske og politisk vakte unge kan udrette med smartphones og computere, og hvor svært det er selv for de mest autoritære regimer at dæmme op for de kommunikationsmuligheder, som internetalderen byder på. Hendes egen blog nåede ude i verden, fordi hun kunne skrive på engelsk.
Politisk naivitet Mest overraskende i den unge bloggers beretning, der består af små dagbogstekster og blogindlæg, er hendes fuldstændige politiske naivitet. LÆS OGSÅDet arabiske forår har mange facetter Ben Mhenni mener, at politiske partier ikke kan bruges til noget som helst, og gentager uafladeligt, at det eneste, der dur, er at være blogger. »I et parti har man begrænset tid, man bliver indrulleret og bundet på hænder og fødder, man får en politisk agenda, som skal følges, man ophører med at reagere direkte og umiddelbart på det, der sker. Som politisk ubunden - fri elektron - har man ingen begrænsninger«. Hvad gør man efter en revolution, når der skal bedrives politik? Det har Lina Ben Mhenni ingen svar på, og netop det er problemet. Det arabiske forår risikerer at blive til evig vinter, hvis ikke det bliver forankret i folkelige organisationer med bred appel. En tweet eller tusind gør ingen sommer. FACEBOOK