Op gennem historien har det lillebitte radikale parti tit rummet de afgørende stemmer. Så måske er der skabsradikale, som går rundt og tænker: »Når nu de radikale får større indflydelse, jo færre mandater de har, skulle man så ikke undlade at stemme på dem?«. I hvert fald er der én potentiel radikal, som har en tilstrækkelig krøllet hjerne til at tænke sådan. Overvejelsen stammer fra festtalen ved det radikale landsmøde 12. september i år, holdt af Benny Andersen, og derfor trykt i det lille bind nye tekster, han udsender i dag under den både beskedne og selvsikre titel 'Kram'.
Første del af bogen er en kærlig krammer til konen Elisabeth, som enkemand Andersen giftede sig med for fem år siden og stadig gnistrer af lykke over. »Hun emmer af empati«, »hun flyder over af glæde ved andres medgang«, hun gør ham opsat på at være til, »bare til, til og atter til«. Et stort til lykke med det!
