Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

E-bøger. Forhandlingerne mellem forlag og biblioteker er kollapset.
Foto: Rajanish Kakade (arkiv)/AP

E-bøger. Forhandlingerne mellem forlag og biblioteker er kollapset.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor slutter e-bogsfesten på bibliotekerne

Fra torsdag er det slut med at låne de fleste populære e-bøger på biblioteket via tjenesten eReolen.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bøgers levetid bliver stadig kortere. Spørg enhver forlægger, eller gå ind i en tilfældig boghandel og bed om en bog, der udkom for to år siden.

Nye bøger bliver meget hurtigt fortrængt på reolerne af endnu nyere bøger. I hvert fald hvis der er tale om papirbøger.

Ødelægger det kommercielle marked
Med e-bøgerne ser verden pludselig anderledes ud. Ikke engang bibliotekerne behøver at sætte gamle bøger i magasinerne for at få plads til de nye. Der er plads til det hele.

Som læser kan man sidde hjemme i stuen og søge i det digitale bibliotek, hvad enten det er en e-boghandel, hvor man skal betale for bøgerne, eller det er hos eReolen på bibliotekerne, hvor man kan låne bøgerne gratis.

Det seneste år har danskerne for alvor taget e-bøgerne til sig. I hvert fald som lånere. Da eReolen åbnede for et år siden, var det månedlige udlån på 19.015 bøger. I løbet af sommeren, hvor mange pakker ekstra læsestof til ferien, var udlånet vokset til knap 88.000, og det har siden ligget stabilt over 70.000 månedlige udlån.

Torsdag er festen imidlertid forbi. Forhandlingerne mellem eReolen og de store forlag er strandet, så fra 1. november trækker de store forlag mere end halvdelen af de 4.170 titler, der var til udlån i går, ud af eReolen.

LÆS OGSÅ

Forlagene mener, at eReolen ødelægger enhver mulighed for at skabe et kommercielt marked for e-bøger. Bibliotekerne mener omvendt, at de faktisk har skabt det marked, der nu findes.

Forlag: Salg af e-bøger går i stå
Hidtil har alle kunnet låne ubegrænset på eReolen, også af de nye titler. Udlånene har kun haft lokale begrænsninger, typisk et vist antal bøger ad gangen per låner, ligesom der har været et vist beløb afsat per måned i hver kommune til e-bogs-lån.

For selv om det er gratis for lånerne, er det ikke gratis for bibliotekerne. Det første års forsøgsperiode har kostet bibliotekerne omkring 10 mio. kr. i udlånsafgifter til forlag og forfattere.

Spørger man forlagene, kan disse beløb dog på ingen måde kompensere for et manglende salg. Mens eReolen har haft enorm vækst, er salget af e-bøger i Danmark stadig ikke noget at prale af. Udlånet via eReolen er stadig fem gange højere end det danske salg.



»Vi skal ikke være den primære kilde til brugernes efterspørgsel efter e-bøger. Det skal forlagene og e-boghandlerne«, siger Bo Fristed, som er ansvarlig for eReolen.

Forlagene har jo ingen omsætning på bøger, som er mere end to år gamle



Det er imidlertid netop det, eReolen er blevet, hvis man spørger forlagene. Derfor kræver de i en ny aftale store begrænsninger i udlånene, så salget af nye e-bøger ikke går i stå.

Mulig licensmodel
I dag står parterne groft sagt der, hvor bibliotekerne er parat til at acceptere en vis begrænsning af udlånet på de nyeste titler, så forlagene eventuelt kunne vente med at udgive bøgerne som e-bog efter seks måneder.

Forlagene mener imidlertid, det er en central og klassisk opgave for bibliotekerne, at de udvælger det, der bliver sat til udlån. Der er, mener forlagene, ikke brug for bibliotekarer, hvis der ikke finder en prioritering sted og det alene er lånerne, der vælger imellem alt det, der bliver udgivet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Forlagene vil til gengæld gerne sende de nyeste e-bogs-titler på bibliotekerne, men kun hvis de indfører en slags udlånsbegrænsning, som man kender fra de trykte bøger. Der er kun de bøger til udlån, som bibliotekerne har købt. Ellers må man stå i kø.

Denne løsning, som kaldes licens- eller eksemplarmodellen, er bibliotekerne til gengæld ikke klar til at sluge. De mener, det strider imod enhver løsning i den digitale verden, at der er begrænsninger på en digital bog.

Bøger på nettet lever længere

Bibliotekerne kan godt se, det kan være vanskeligt at få økonomi i udgivelserne for forlagene, hvis de nyeste titler er ubegrænset til gratis udlån. Men de har også svært ved at se, hvorfor de ikke skulle have lov at udlåne alle de gamle titler så ofte, de har lyst. »Forlagene har jo ingen omsætning på bøger, som er mere end to år gamle. Vi kunne så have en abonnementsmodel for de ældre e-bøger. Måske kunne der være en begrænsning, så udlånet var begrænset til to-tre titler per måned per låner. Det ville være ren ekstraindtjening for forlagene, for de ville ikke have solgt de bøger ellers«, siger Bo Fristed.

LÆS OGSÅ Det er forlagsdirektør Cliff Hansen fra Lindhardt og Ringhof slet ikke enig i. »Pointen er netop, at i en digital sammenhæng er bøgerne ikke stendøde. I den fysiske verden er der grænser for, hvor mange bøger der kan stå på boghandlernes hylder, og for, hvor mange forlagene har råd til at have liggende på lager – derfor lever de kort, realiseres og makuleres. I den digitale verden er de begrænsninger væk. Der er faktisk løbende salg på selv små og skæve udgivelser – og dette salg er et væsentligt element i den totale digitale økonomi, hvor enhedspriserne er markant lavere end i den analoge verden«, siger Cliff Hansen.



En væsentlig begrundelse for at have begrænsninger på bagkataloget er imidlertid, at forlagene i øjeblikket skæver misundeligt til musikbranchen og filmbranchen, hvor det er lykkedes at revitalisere gamle titler i betalingsordninger som Spotify og Netflix.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pointen er netop, at i en digital sammenhæng er bøgerne ikke stendøde



Cliff Hansen bekræfter da også over for Politiken, at forlagene netop ønsker at holde muligheden åben for, at man kan skabe en model, der ligner Netflix, for bøger.

Men som Bo Fristed nævnte lidt tidligere, har bibliotekerne præcis samme ide, som bare skal være gratis for lånerne. Det kunne dermed se ud, som om biblioteker og forlag på næsten samme måde kæmper for deres placering i den digitale fremtid.

»Ja, og den placering har vi lige så meget ret til at kæmpe for, som de har«, siger Bo Fristed.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden