0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

H.C. Andersen-forfatter om 'Tællelyset': »Den er pædagogisk, så det er til at brække sig over«

Forfatterens første eventyr mangler humor - og meget andet, mener litteratureksperter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dette portræt af H.C. Andersen er fra 1860 - altså mere end 30 år efter, han sandsynligvis har skrevet sit første eventyr 'Tællelyset'. Det har været ukendt indtil for ganske nylig.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den unge H. C. Andersen ville umådeligt gerne imponere sin omverden med teksten ’Tællelyset’, som han skrev, da han var mellem 15 og 19 år.

Det mener Niels Birger Wamberg, der er mag.art. og har forfattet biografien 'Verden er mit hjem. På rejse med H.C. Andersen'.

Han har læst Andersens hidtil ukendte tekst, som blev fundet i oktober og offentliggjort i dag, og som anses som det første eventyr fra digterens pen.

’Tællelyset’ er dedikeret til madam Bunkeflod, en kvinde, som forfatteren besøgte i sin barndom.

Det er netop trangen til at imponere hende og blive taget alvorligt af de voksne læsere, der er tekstens største svaghed, siger Wamberg.

»Det er klart, for han skulle netop over for de andre vise, hvor fint tænkende han var. Og madam Bunkeflod skulle tænke, »ja han er fin, han skal nok blive til noget, selv om han er en fattig dreng, det var dejligt««, siger Niels Birger Wamberg.

DOKUMENTATION

»Umodent og sentimentalt«
Erik Skyum-Nielsen, der er mag.art. i nordisk litteratur og litteraturanmelder ved Dagbladet Information ser ’Tællelyset’ som et »umodent, sentimentalt, bagatelagtigt forslag« til et eventyr.

Han »bøjer sig i støvet« for de H.C. Andersen-kendere, der bekræfter, at teksten med stor sandsynlighed er skrevet af den verdensberømte forfatter.

Alligevel er han skeptisk og mener, at den skematiske opbygning og ordvalg som ’fyrtøjet’ kan være udtryk for to ting:

»Enten kan det forstås sådan, at det er en meget ungdommelig H.C. Andersen, der er ved at bygge et eventyrskelet op, som han først senere kan hænge sådan noget som talesprog, humor og dobbeltkommunikation til voksne og børn på«.

»Eller også er det bare et falsum, nogen har lavet ved hjælp af H.C. Andersen-brikker. Den mistanke er jeg stadig ikke helt fri for«, siger Erik Skyum-Nielsen.

Han mener altså, at teksten mangler adskillige kvaliteter for at kunne leve op til det øvrige forfatterskab. Én ting finder han dog interessant: