Koret. Foto af korporal Adolf Hitler (yderst til venstre) med andre  tilskadekomne fra Vestfronten, som har dannet koret Kapelle Krach.
Foto: AP

Koret. Foto af korporal Adolf Hitler (yderst til venstre) med andre tilskadekomne fra Vestfronten, som har dannet koret Kapelle Krach.

Bøger

Spændende bog afliver myter om Hitlers rolle i Første Verdenskrig

Thomas Webers bog viser, at Hitler i skyttegravslingo var et ’baglandssvin’ - og altså ikke soldat i forreste række.

Bøger

Det er ikke hvert år, der kommer virkelig nyt om Adolf Hitler, men det er tilfældet i historikeren Thomas Webers bog.

Enhver, der interesserer sig for Nazitysklands Fører, men også for Første Verdenskrig og nazismens opkomst i Tyskland, kan hente meget fra denne væsentlige bog, der stykke for stykke flår iscenesættelsen af Hitler som frontsoldaten med de dyrekøbte indsigter fra Første Verdenskrigs skyttegrave fra hinanden.

Baglandssvin
Når nazisterne i 1930’erne agiterede for deres tyskariske, klasseløse folkefællesskab som en vision med rødder i krigens frontkammeratskab, havde det hverken rod i Hitlers egne reelle erfaringer eller bund i de virkelige forhold ved fronten.

Weber påviser, at den senere kansler ikke kendte til skyttegravenes mudder, kulde og fugt, for han befandt sig stort set hele krigen bag fronten med mulighed for at ligge tørt og lunt i officerskvartererne.

Forfatteren angriber desuden billedet i nazipropagandaen af Hitlers modige krigsindsats. Uden den samme heroisering har historieskrivningen hidtil anerkendt hans mod – manden fik jo trods alt Jernkorset af både 1. og 2. klasse.

Men Weber viser, at Adolf Hitler var fodordonnans for sit regiments stab og derfor typisk bevægede sig et stykke bag de forreste linjers skudsalver. I skyttegravslingo var han et ’baglandssvin’.

LÆS OGSÅ Jernkorsene skyldtes en vis tapperhed, men mestendels nærheden til officererne, heriblandt den jødiske løjtnant Gutmann, der dekorerede Hitler.

At det var her, blandt de andre privilegerede ordonnanser og blandt officererne, den østrigskfødte enspænder fandt sig en slags fællesskab og en erstatningsfamilie, hører til de vigtige resultater i Hitlers Første Verdenskrig.

Hvad nu hvis...

Bogen er tilmed en grundig granskning af det bayerske reserveinfanteriregiment, Hitler fra 1914 var en del af, og stiller spørgsmålet, om hans krigskammerater blev politisk radikaliseret af verdenskrigen.

Weber svarer med et entydigt nej. Først med de kommunistiske kupforsøg og borgerkrigslignende tilstande efterfulgt af dyb økonomisk krise og social nød blev jorden gødet for ekstremisme og begyndte at få tag i de monarkistiske, katolsk-konservative bayrere.

LÆS OGSÅ Hitler forblev krigsbegejstret i modsætning til sine regimentsfæller i skyttegravene, men heller ikke han blev politisk formet af krigen, mener Weber. Her forekommer forfatteren at have svagere grund under fødderne, for hovedpersonens krigsbreve er få og for det meste intetsigende – vi ved ikke meget om fodordonnansens holdninger dengang.

Efter krigsafslutningen drev Hitler rundt uden retning, indtil han fandt sin livsbane og politiske vej via et lille marginalt parti i München. Resten er dyster historie.

»Adolf, vi kan ikke benægte, at vi var medlemmer af regimentets stab«, skrev en gammel soldaterkammerat til Hitler i 1932, da der i aviser og blade blev sat spørgsmålstegn ved Førerens krigserfaringer.

Dette brev er et kup fra Webers jagt i arkiverne efter materiale om fodordonnansen. Det blev naturligvis ikke trykt i samtiden. Nazisterne forsøgte med jura og siden med terror at undertrykke mytenedbrydende kætteri.



Første Verdenskrig var vigtig for Hitler i opbygningen af Førermyten og som forestilling om et socialt frontfællesskab, som han aldrig selv var en ægte del af, men siden kunne fable om i uendelige nattemonologer.

Vi andre fristes under læsning af ’Hitlers Første Verdenskrig’ til at tænke i parallelle, kontrafaktiske baner, for hvad om menig Hitler i 1914 var blevet indsat i et af de kompagnier ved Ypres, hvor tabene var enorme, hvad nu hvis ...

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce